Svar: Sove problemer

---

Kære Mor

Tak for dit brev og alle dine tanker :) Jeg vil meget gerne give lidt tanker med retur, og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, at du kan bruge...

Jeg kan godt forstå, at I gerne vil have jeres nattesøvn, og jeg kan godt sætte mig ind i, at det virker særlig vigtigt nu, hvor det faktisk er lykkes for lillebror at sove i egen seng på eget værelse og få far tilbage i soveværelset.. men det lyder som om, at I er nødt til at acceptere, at jeres dreng E. har rigtig meget behov for jeres nærhed og for at være tæt på jer om natten.

Du skriver blandt andet, at "vi har rigtig mange ting om ørene med en lille ny", og du fortæller også at E. har svært ved det med maden og også har svært ved at skulle blive renlig. Selvom han generelt er en meget glad, kærlig og sød dreng, så lyder det som om, at han faktisk har det svært i øjeblikket og det kan der naturligvis godt være flere årsager til - en årsag kunne f.eks. være, at han er blevet storebror og på en og samme tid skal finde ud af, både at være lillebror i forhold til den ældste og også skulle være stor i forhold til den lille ny. Det kan være rigtig svært at finde sin rolle som midterbarn, for er man lille eller er man stor...

Det kan være meget svært at leve op til storesøster, og alt det hun kan og gør. Hun kan rigtig meget og er samtidig pige, som måske har en helt anden personlighed end E. har, og det skal være helt okay, at de to er meget forskellige, og at de kan noget forskelligt, både i kraft af deres alder og aldersforskellen mellem dem, men også i kraft af deres personlighed. Og det kan være svært pludselig at skulle dele mor og far med en lille ny, tilmed en lille ny dreng, som alle synes er så sød og dejlig. Når man pludselig skal dele mor og far med en anden lille og ikke selv er den lille mere, så kan man godt gå lidt tilbage i udvikling og f.eks. få problemer med at spise eller have problemer med renlighed.

Du fortæller, at det "bare kører derud af med både den yngste og den ældste, men jeres mellemste dreng, har der altid været udfordringer med" - og uden at vide det, så tænker jeg, at I skal passe på ikke at stille krav til ham, som han ikke kan håndtere, ligesom det er vigtigt ikke at sammenligne ham med hverken den ældste eller den yngste. I skal passe meget på med at sige f.eks. at når de to andre kan sove selv, så kan han også godt og på den måde indirekte sige, at det han kan eller gør er forkert - for så vil han føle sig mere forkert. Og igen kan lide at føle sig forkerte, det påvirker både selvværd og selvtillid, som begge dele er vigtige for f.eks. at kunne smide bleen eller kunne sove selv om natten...

E. er 4 år gammel nu, og jeg tænker, at det vil være en rigtig god idé, at I begynder at have lidt fokus på ham, hvad han kan og de styrker han har - og sætter ord på disse ting, så I får ham til at føle sig som noget særligt. Det skal være tydeligt for ham, hvad der gør ham til noget særligt, hvorfor ingen kan tage hans plads, og hvorfor han har en særlig rolle i jeres familie. Det skal være tydeligt, hvad det er han kan byde ind med. Jeg tror, at jeres dreng E. mærker meget tydeligt, at I bliver irriteret på ham og at han sætter jer tålmodighed på prøve - og det er igen ikke rart at mærke. Men netop derfor har han brug for at mærke, hvad der gør jer glade og stolte af ham.

Han kan godt føle sig udenfor eller blive i tvivl om, hvorvidt der stadig er plads til ham. Det ved jeg godt, at der er, men han kan godt føle, at I interesserer jer mere for storesøster og lillebror, end I interesserer jer for ham, og det er vigtigt, at I forsøger at prioritere ham i hverdagen. Hans søgning mod jer om aftenen og natten kan godt være et behov for netop at føle sig prioriteret, det er der, hvor han får sin "mor og ...

---

---

... far-tid" og det har han naturligt brug for.

Når man er 4 år gammel, så har man rigtig meget brug for voksnes anerkendelse, man har brug for at føle sig betydningsfuld og rigtig meget brug for at have en vigtig rolle i familien. Det viser han f.eks. ved at sige "se mig" eller "se hvad jeg kan" - det er vigtigt for ham at I lægger mærke til ham :) Og det er vigtigt, at I giver ham den opmærksomhed som han har behov for, samtidig med at det naturligt skal være en balance, hvor de andre børn også stadig får deres behov stillet :)

Prøv at inddrage ham i hverdagen, lad ham f.eks. være med til at lave mad, og giv ham en ugentlig maddag, hvor han er med i køkkenet sammen med en af jer og uden at de to andre er der. Lad ham også være den, som dækker bord osv. ligesom han kan være den som kalder på de andre og siger "vi skal spise". Det kan være en måde også at få ham til at interesserer sig lidt for madog spisning på - og så giver det jer mulighed for at tanke ham helt præcist, så I ikke siger "tak fordi du hjalp mig", men kan sige direkte "tak fordi du hjalp med borddækningen", så han hører præcist, hvad det er han kan og hvad I sætter pris på. Det vil give ham en følelse af at kunne nogle ting og samtidig en følelse af, at han har betydning for jer. Det er rigtig vigtigt at sætte ord på de ting, som han kan og er god til og gør rigtigt - så han hører, hvad det er, I gerne vil have mere af - og så han får en rolle, noget at byde ind med, føler sig set :)

Det er super fint, at han falder i søvn i egen seng på eget værelse, det lyder som om, at det fungerer okay. Og det er også en god idé, at have en madras på gulvet i soveværelset, som han kan lægge sig på, når han har brug for det - også selvom det lige nu er hver nat. Når og hvis han vågner af, at lillebror får flaske, så lad ham vågne lidt op, I kan her blot berolige med "lillebror skal bare have sin mælk, sov du bare videre" og så kan han sikkert sove igen. Og på sigt vil han sandsynligvis ikke vågne af det.

---

---

---

Renlighed spiller også ind, så fremadrettet kan I godt følge ham på toilettet, når han vågner kl 22 og derefter følge ham tilbage i egen seng igen, sidde lidt hos ham, synge godnatsang eller hvad der nu skal til for at han kan sove videre.. men, når det er sagt, så skriver I, at han sover i modsatte ende af huset, og måske dur det bare ikke for ham... Da lillebror har værelse ved siden af soveværelset, så var løsningen måske, at de to drenge byttede værelse, bare en tanke :)

Du skriver "man skulle tro han havde en lille alarm i kroppen, der vækker ham om aftenen og så har han den ide om at han skal gå ind til os ;)" og ja, det tror jeg han har. Men det lyder som om, at det er sådan behovet er lige nu, og som udgangspunkt tænker jeg, at han skal have lov til at sove på madrassen i værelset, det har han brug for.

I stedet må I så bruge dagene på at støtte ham, styrke hans selvværd og selvtillid, så han stille og roligt finder ud af, at han kan flere og flere ting selv, tror på det og derfor også tror på, at det med at sove på eget værelse kan han naturligt også klare. Men det tager tid og for at nå dertil er det vigtigt, at I gør ham tryg. I må gerne stille krav til ham, men det skal være krav som passer til hans alder, udvikling og modenhed. Hvis I stiller krav til ham, som han ikke kan honorere, så hjælper I ham ikke, tværtimod :)

Jeg ved fra dine tidligere breve, at storesøster også har en biologisk far, som hun sandsynligvis er hos nogle dage om ugen/måneden.. Det betyder, at E. her sover alene i modsatte ende af huset, og hvis det er tilfældet, så skal man naturligvis også medtænke det som en faktor, der kan gøre ham ekstra urolig og tryghedssøgende.

Jeg håber, at du/I kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---