Svar: Drop luren helt, hvordan gør vi?
Kære Nina
Tak for dit brev :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med jer.
Rigtig mange børn har stadig brug for en middagslur, selvom de er blevet 3 år gamle. Faktisk skønner man, at ca. 60% af de 3 årige stadig har brug for det afbræk, som middagsluren giver dem - og det lyder som om, at jeres datter stadig har brug for at sove lidt midt på dagen...
Når middagsluren begynder at kunne springes over, så vil der ofte være tale om en overgang, hvor hun nogle dage stadig har brug for sin lur og andre dage fint kan undvære den. I den periode er I derfor nødt til at være lidt fleksible, så de dage, hvor hun har sovet, skal hun puttes senere og de dage, hvor hun ikke sover, vil hun kunne komme tidligere i seng om aftenen.
I er også nødt til at se på, hvor lang en middagslur hun normalt tager. Hvis hun plejer at sove f.eks. 2 timer til middag, så er det meget voldsomt pludselig slet ikke at få en lur, og selvom børn som udgangspunkt ikke bør vækkes, så kan det hos jer være bedre, at I giver hende en lur på en time midt på dagen, end at I springer den helt over.
Normalt vil løsningen være, at putte hende sent i seng - altså der, hvor hun normalt falder i søvn og så gradvist rykke puttetidspunktet frem. Og i takt med, at nattesøvnen på den måde forlænges, så afkortes dagssøvnen. Det vil være måden at gøre det på fremfor at fjerne en times dagssøvn fra den ene dag til den anden, men igen - det kan være bedre at give hende en lur på en time og derefter vække hende, end ikke give hende nogen lur.
Nogle børn har også brug for en hvileperiode midt på dagen. Altså en mulighed for at få en pause fra dagens aktiviteter og uro. Den største effekt af dette opnår man, hvis det gøres til en fast rutine i hverdagen, så hun puttes i seng, kan ligger og slappe af der - ligesom til en middagslur, men uden at hun behøver at sove. Hun kan til et middagshvil også ligge på en madras, i jeres seng eller måske på sofaen - hvilestedet bør være lidt mørkt, og der bør ikke være tv eller lignende, som kan forstyrre. Hun kan ...
... dog godt have glæde af at ligge og lytte til lidt roligt musik, godnathistorie eller lignende.
Fordelen ved et middagshvil er, at hun får koblet af - og hvis hun er træt og har brug for at sove, så har hun faktisk mulighed for at falde i søvn. Det er ikke noget hun skal, men har hun brug for det, kan hun sove.. og det vil også give jer lidt idé om, hvorvidt hun faktisk er parat til at springe luren helt over. Nogle dage vil hun måske falde i søvn, andre dage hviler hun bare i 20-30 minutter, og så er det rigtig fint :)
Derudover så lyder det meget tidligt, hvis I putter hende i seng allerede kl 18, og jeg tænker, at det også er med til at forklare, hvorfor hun så vågner kl 20 og tydeligt ikke kan sove videre før 1-1.5 time efter. Det kan både handle om, at hun faktisk tager sin "1-times middagslur der" og i stedet skal have luren midt på dagen, men det kan også handle om, at hun skal puttes 1-1.5 time senere, så hun ikke puttes før kl 19-19.30. Det vil også give jer mulighed for at skabe lidt bedre aftener og mulighed for bad, godnatmåltid osv. og dermed lidt gode rutiner, før hun skal i seng - som netop så kan hjælpe hende med at sove bedre og mere sammenhængende, når hun først er puttet.
Mit forslag til en aftenrutine ser således ud:
Aften 17-17.30: Aftensmad, I spiser sammen og hygger omkring måltidet - helt almindelige retter, familiemad. Vand eller minimælk af kop.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, bliver smurt med lidt creme osv. efter behov, får nattøj på og gøres klar til natten.
Tilbydes et godnatmåltid, ca. kl 18.45 - det kan være rester fra aftensmaden, som serveres koldt f.eks. frikadelle sammen med et stykke rugbrød. Det kan også være en portion havregryn med minimælk eller en portion havregrød, hvis hun kan lide det.
Får børstet tænder og puttes i seng omkring kl. 19-19.30. Puttes med godnathistorie, snak om dagen, mor eller far ved sengekanten, godnatsang, puttebamse osv.
Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre :)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Vugge - vugning, bevægelse
At blive vugget, vippet og bevæget er med til at stimulere det lille barns vestibulærsans, også kaldet labyrintsans. Denne sans udvikles tidligt i graviditeten, og det ufødte barn får stimuleret denne sans, når moderen bevæger sig rundt. Når den gravide mor går omkring, så bliver barnet naturligt vugget og bevæget i livmoderen.
Det indre øre består af to dele: Balanceorganet og sneglen (Cochlea). Disse to dele kaldes med en fællesbetegnelse for labyrinten. Balanceorganet består...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.