Annonce

Annonce

Svar: Udfordringer med amning og søvn


2. januar 2021

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære mor til 2

Tak for dit brev :) Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig.

Min umiddelbare tanke, når jeg læser dit brev, er at du bør øge din mælkeproduktion - altså malke ud, for at stimulere dit bryst ekstra. Den måde du beskriver din datter på - at hun bliver urolig og brokker sig ved brystet, og nu bliver meget vred og ulykkelig, tager fat, ikke vil tage fat, græder, vender sig væk, søger brystet igen, bliver vred, når hun har diet kortvarigt - det lyder alt sammen som om, at hun bliver frustreret over, at din mælk ikke løber hurtigt nok, og at produktionen derfor skal øges...

Samtidig fortæller du, at der "nogle dage kan gå op til 7 timer mellem amningerne" - og det vil naturligt meget hurtigt nedsætte din mælkeproduktion. Jo længere tid der går mellem amningerne, jo mindre mælk producerer du - og jo mere frustreret bliver hun. Så hvis din datter ikke vil til brystet, så vil det være godt, at du malker ud og på den måde stadig får stimuleret dit bryst til at producere mælk...

Når det så er sagt, så fortæller du også, at du nogle gange er kommet til at kæmpe og halvt tvunget brystet ind i munden på hende. Du fortæller, at du generelt har forsøgt at tilbyde brystet meget hyppigt, ofte med max 3 timers interval og ofte både før og efter lur.. og hendes afvisning af brystet kan naturligt derfor også skyldes, at hun føler sig for presset, ligesom hun naturligt kan afvise, fordi hun ikke har behov for at spise så hyppigt, som du tilbyder. Du nævner blandt andet, at hun om dagen kan have fået mælk en time før putning, og hun vil på ingen måde så tage imod brystet, før hun så skal puttes - og det er naturligvis helt okay. Hvis du i en sådan situation presser hende til brystet, så kan du risikere, at hun vil afvise mere og mere....

Hos jer vil det derfor sandsynligvis være rigtig godt, hvis du kan undgå at lægge hende så hyppigt til brystet, at hun bliver frustreret, ked af det og føler sig unødigt presset - og samtidig også kan malke ud og stimulere brystet, så du får sat mælkeproduktionen op. Det vil naturligvis være dejligt, hvis du kan få din datter til at die hyppigere hos dig, så du ikke behøver bruge en brystpumpe, men som du beskriver situationen hos jer, så tænker jeg, at det vil være at foretrække, at du lægger hende til brystet, når du kan få hende til at die - og så derudover bruge en brystpumpe i nogle dage på tidspunkter, hvor hun ...


Annonce

... ikke dier, og når din mælkeproduktion kommer mere op, så vil hun sandsynligvis være gladere for brystet igen og du vil således atter kunne amme hende, som du plejer, dog måske med 3-4 timers interval, som hun viser behov for :)

Det er helt okay, at du lige nu har forsøgt at skabe ro med sutten og herefter lirker sutten ud og erstatter med brystet - du skal naturligt gøre det, som får din datter til at die. Det er vigtigt, at hun får mælk nok. Og sutten må du også meget gerne bruge som en fast del af hendes putteritual, så de gange, hvor hun er ammet en time før putning, så får hun sutten at falde til ro med og falde i søvn med i stedet for brystet.

Du kan med fordel koble sutten til en klud, der dufter af dig. Det kan også hjælpe hende til at finde ro og sove bedre, hvis hun kan dufte mor i nærheden, når hun skal sove...

Jeg tænker, at hvis du kan øge din mælkeproduktion lidt igen og få mere mælk i hende, så vil hendes søvn om dagen igen blive anderledes, og hun vil naturligt igen begynde at kunne sove lidt længere lure.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det er også rigtig godt, at du triller tur med barnevognen en gang dagligt og på den måde vænner hende til at sove et lidt længere søvnstræk, - det vil være med til at påvirke hendes indre ur og fornemmelse for netop at have behov for en længere lur midt på dagen.

Du kan også lægge dig med hende og amme hende liggende i dobbeltsengen. Hvis du ligger ned og ammer, så vil hun føle sig mindre holdt og mindre presset til brystet, og det kan ofte gøre, at hun så er mere glad for at tage fat og die. Samtidig kan hun så falde til ro og falde i søvn ved siden af dig, og måske derfor også få en lidt længere lur, og du kan blive liggende, selv få lidt ro (hvilket også er godt for din mælkeproduktion) og være parat med brystet, hvis hun vågner op og virker søgende og gerne vil die igen.

Den mælk du malker ud, må du gerne give hende på flaske - hun bør ikke undvære mælk i 7 timer eller mere, når hun ikke er ældre, så hvis hun afviser brystet, så skal hun tilbydes mælken på anden vis - og på den måde kan hun stadig få din mælk. Og efter 2-3 dage, vil du sandsynligvis have oparbejdet mælk nok igen og et mælkeflow, der gør at hun bedre accepterer brystet igen, og så behøver du ikke længere stimulere ekstra ved at malke ud, så kan din datter blot spise ved brystet, som hun plejer :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.

Bider under amning - 6 mdr.

Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....

Læs hele brevet og Helens svar


24. februar 2025 | Amning | 11 mdr.

Ammestop - 11 måneder

Hej Helen Min søn har nu faktisk hele sin levetid været vågen plus 10 gange...

Læs hele brevet og Helens svar


29. december 2024 | Amning | 7 mdr.

Smertefuld amning grundet tænder - del 2

Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2024 | Amning | 7 mdr.

Smertefuld amning grundet tænder

Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bug Buster

Bug Buster er en metode til at fjerne hovedlus. Joanna Ibarra fra den velgørende organisation Community Hygiene Concern i London har udviklet denne metode og princippet i i Bug Busting er, at du i en og samme arbejdsgang får tjekket for hovedlus og også får fjernet lusene.

Metoden bygger på viden om lusenes adfærd og udvikling og på benyttelse af tættekam, almindelig shampoo og hårbalsam. Behandling med insekticider er således overflødig.

Du kan købe "Bug Buster"...

Læs mere i Babylex

Pudendusblokade ved fødsel

Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.

Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.

Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Dette er mit første brev til dig - men mærkeligt nok, så har det ikke været muligt for mig at finde svaret i hverken bøger eller ved søgning på nettet, så jeg håber, at du kan gøre mig klogere.

På forhånd tak, Emilies mor


Annonce