Svar: Sygdom og nedsat appetit
Kære mor
Tak for dit brev og dine spørgsmål :) Jeg vil naturligvis meget gerne svare - og håber, at jeg også kan give dig lidt ro med på vejen :)
Først - der er ingen tvivl om at sygdom nedsætter appetitten. Ingen af os har lyst til at spise særlig meget, når vi er syge - og det gælder uanset, om det er fordi, vi har feber, har kvalme, er forkølede eller har smerter - det kan være ondt i maven, ondt i led og muskler, ondt i halsen eller som hos jeres datter - ondt i ørerne... Appetitten er bare ikke særligt stor, når man er syg, men det er dog vigtigt, at vi stadig forsøger at spise lidt, så kroppen via maden også får fornyede ressourcer - problemet er bare, at det kan I jo ikke forklare jeres datter, fordi hun er så lille, som hun er, så når I tilbyder hende mad, så tager hun kun et par mundfulde, kikker på maden, tager sig til ørerne og bliver ked af det.
Det kan være en god idé at give hende lidt smertestillende (Panodil junior) i den her periode, hvor hun er syg, og hvor I ved at hun har mellemørebetændelse. Det vil hjælpe på hendes smerter, nedsætte evt. feber og være med til at give mere appetit, så hun kan spise lidt mere, og så vil det sandsynligvis også hjælpe på hendes søvn. En god søvn er også vigtig for at blive rask og godt for appetitten :)
Det er vigtigt, at I tilbyder hende små og hyppige måltider. Det er bedre, at hun spiser lidt og tit end få og store måltider. Ved at spise lidt og tit så sikres hun hele tiden, at maven har lidt at arbejde med, og det er også med til at holde hendes blodsukker stabilt og dermed hendes energiniveau stabilt dagen igennem. Samtidig giver små hyppige måltider mulighed for mere variation, så hun får flere forskellige fødevarer og dermed også flere forskellige næringstoffer, som hun skal vokse af :)
Det vil være rigtig godt, at I giver hende nogle af de fødevarer, som I tænker hun vil synes bedst om og accepterer, hvis der lige nu glider lidt mere pasta ned end frikadeller. Netop fordi hun er syg og appetitten ikke er så stor, så er det vigtigste lige nu, at hun spiser lidt - mere end hvad hun spiser. Dog - hun skal naturligvis stadig spise sundt, det er ikke fordi I skal begynde at fylde hende med kager og sodavand :)
Det kan være en god idé at give hende fisk - og det må gerne være smørbart fisk som makrelsalat, rognguf eller sildepostej, det kan også være stegt torskerogn, fiskefilet eller fiskefrikadeller med lidt remoulade... Fisk indeholder gode vitaminer og også selen, der virker som antioxidant og dermed styrker immunforsvaret indefra.
Og så til dine spørgsmål:
Man kan ikke sige, at børn generelt vil lave en ny kurve, når de begynder at spise selv. Børn er forskellige, og deres vækstmønster er også forskelligt, og som udgangspunkt bør barnet følge sin egen kurve. Nogle børn vokser rigtig meget de første måneder og herefter vil vægten så stå lidt mere stille - og det kan godt ses sammenfaldende med, at barnet begynder at spise mere rigtig mad, drikker mindre mælk og begynder at bevæge sig mere omkring. Andre børn vokser ikke så meget i starten, men begynder derimod at tage mere på, når de begynder at spise mere rigtig mad... Børn kan derfor krydse en percentil både den ene og den anden vej, så deres vækstmønster kan gå både opad og nedad, hvilket kan være helt normalt, ligesom børn også kan ligge fast på en bestemt percentil.
Når man skal vurdere, om barnet vokser som det skal, så skal man se på rigtig mange forskellige faktorer - både se på barnets vægt og længde - og vurdere dette i forhold til barnets alder. Man skal også se på, hvor barnet befinder sig på kurverne - man skal se på målingerne i forhold til hinanden og også på målingerne over tid, se på om kurverne falder eller stiger. Man skal også vurdere barnets genetiske baggrund - er mor eller far meget høje eller meget lave.. osv. Og så skal man naturligvis også se på, hvordan ...
... barnet trives, udvikler sig og generelt virker til at have det :)
Jeres datter vejer 10 kg, og det lyder rigtig fint for hendes alder. Og ja - det kan sagtens være, at hun vil holde denne vægt det næste stykke tid, både fordi hun er syg lige nu, og også fordi hun vil spise mere og mere selv og derfor ikke altid spiser helt så meget, og så vil hun også begynde at kravle, bevæge sig mere rundt, begynde at rejse sig ved møblerne og gå mere og mere omkring.. så hendes energiniveau ændrer sig også. Så hun vil sandsynligvis ikke tage helt så meget på fra nu og til hun er 1 år gammel, og det er helt okay. Det er dog vigtigt, at hun ikke taber sig, og det er også vigtigt, at du hele tiden har en fornemmelse af, at hun trives og udvikler sig i sund og god retning. Og det lyder det som om, at hun gør :)
Det er super godt, at I lader jeres datter være med, når I laver mad. Det er rigtig godt, at hun undervejs får lov til at smage og undersøge maden og på den måde får et helt naturligt forhold til det at spise og til mad generelt. Det er også rigtig godt, at du lader hende spise selv og så forsøger at supplere med lidt på en ske eller gaffel. Det er super godt, hvis I kan spise sammen, så hun spejler sig i jer og forbinder det at spise med noget hyggeligt og rart. Det er vigtigt, at I giver hende madro og ikke presser hende unødigt til at spise eller til at spise noget bestemt.
I er rollemodeller, og hvis I er glade for mad og har et naturligt forhold til det at spise, så vil jeres datter spejle sig i jer, og det I signalerer. Lav familiemad, så I alle kan spise det samme og tal positivt om maden, når I spiser. "Hmm, lækker sovs", "dejligt mørt kød eller fisk", "sprød salat"... Jo mere positivt I kommunikerer omkring maden, jo mere positivt vil hun også opleve det. Og sørg også for en god stemning omkring middagsbordet, så det er hyppigt og dejligt at spise og forbindes med noget rart. Hvis I forældre skændes meget eller stemningen omkring bordet er presset, så vil det kunne gøre, at jeres datter spiser mindre...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Gode madvaner starter meget tidligt, og I er allerede godt igang med at vænne jeres datter til at spise og at måltiderne skal være hyggelige - og det vil påvirke hendes adfærd omkring maden, så hun også spiser, når hun bliver ældre. Jo mere variation af fødevarer, I kan tilbyde hende, før hun bliver 12 måneder, jo bedre er det. Når hun først er blevet et år, så "lukker vinduet mere og mere i", og det bliver sværere at få hende til at smage på ny mad og sværere at få hende til at spise varieret. Og lige nu er det naturligt ekstra svært, fordi hun har en alder, hvor hun gerne vil spise selv og derfor lukker munden for skeen, og samtidig også har mellemørebetændelse og nedsat appetit. Men prøv stadig at variere hendes måltider så meget som muligt, fordi det forebygger kræsenhed senere hen.
Netop fordi du allerede er opmærksom på at inddrage jeres datter i madlavningen, og det lyder som om, at I prioriterer jeres måltider højt, så vil I naturligt påvirke jeres datters adfærd omkring mad senere hen. Hun vokser jo op med en naturlig fornemmelse af, at det med mad og det at spise er noget I prioriterer og nyder, og derfor vil hendes lyst til spise naturligt være større. Du skal derfor endelig blive ved med alt det gode, som du allerede har gang i :) I takt med, at hun bliver ældre, så kan hun være med til at lave mere og mere mad, kan være med til at dække bord osv. Og det vil alt sammen være rigtig godt for hendes spiselyst fremadrettet :)
Hun er som sagt i "jeg lukker munden og vil helst spise selv"-alderen og er samtidig syg, så appetitten er naturligt ikke stor lige nu. Det er dog helt normalt, og tiden arbejder også for jer her :)
Jeg håber, at du kan bruge mine tanker lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen :)
Rigtig meget held og lykke, rigtig glædelig jul og rigtig godt nytår!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:
18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.
Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?
Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...
13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.
Skoldkopper, bedsteforældre og smitte
Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...
24. september 2024 | Sygdom | 8 mdr.
Kære Helen. Lillebror på 8 måneder fik pludselig høj feber i går aftes -...
24. august 2024 | Sygdom | 1 mdr.
Kære Helen. Jeg har en skøn datter på vej til de 7 uger, som har været et...
26. juni 2024 | Sygdom | 5 mdr.
Kære Helen Tak for dit uddybende svar ang. min søns søvnproblemer. Han sover...
Viden om børn:
Mødregruppe
De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.
Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.
Det kan være en stor glæde at mødes med andre...
Æteriske olier
Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.
Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.
I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...