Brev:
Vågner og er frisk!
Hej Helen,
Vi er 2 trætte forældre, der desperat har brug for hjælp til at få styr på vores datters nattesøvn.
Vores datter på 4 måneder er den seneste måned begyndt at være meget vågen om natten. Til at starte med var det mange opvågninger, hvor hun skulle hjælpes tilbage i søvnen igen - det tog lige godt 15 min, men foregik ofte 3 gange på en nat. Nu har dette imidlertid ændret sig til at være 1 lang opvågning, hvor hun nærmest er umulig at putte igen og en generelt urolig nattesøvn.
Hun sover godt og meget om dagen og er meget nem at putte. Hun sover alle hendes lure i barnevognen og 9/10 gange behøver vi ikke trille med den for at hun sover. Hun er svær at holde vågen særlig længe ad gangen, men vi har arbejdet os op på 2 timer indimellem. Aftenerne er noget mere vågne, men urolige og lidt brokkende.
Jeg fuldammer hende, men hun har aldrig haft det store behov for at komme til brystet. Hun kan/vil kun ammes når jeg fanger hende på det helt rigtige tidspunkt - hun skal være træt... men heller ikke FOR træt - hun bliver derfor ammet efter hver lur (inden hun vågner for meget!) og om aftenen får hun min mælk på flaske inden hun puttes til natten. Indimellem lykkes det mig at snige en amning ind inden hendes dagslur, men det er måske 1 ud af 3 gange. Indtil for 1 måned siden meldte hun sig kun 1 gang om natten og sov ellers fint, men med hendes begrænsede lyst til amning om dagen tog hun derfor ikke helt nok på og det føltes som om min mælkeproduktion også begyndte at lide under det. Jeg lagde derfor, for 1 måned siden, 2 ekstra amninger ind om natten - men det har måske kludret i min datters rytme, og nu ved jeg ikke helt hvad jeg skal stille op..
Hendes nuværende rytme ser nogenlunde sådan her ud:
Godmorgen: Kl. 6.00 hun vågner så meget op, at hun ikke vil ammes
Vågentid: 1,5 time. Vi har svært ved at holde hende vågen inden 1. lur. Hun vil ofte gerne ammes lige inden 1. lur, men falder halvt i søvn ved brystet.
1. lur: Kl. 7.30-10.30 (3 timer) skal ofte kun give sutten 1 gang (efter halvanden times tid)
Vågentid: 2 timer. Ammes. Hvis jeg virkelig aktiverer hende kan hun være vågen 2 timer - men hun er ofte småbrokkende den sidste time.
Ammes inden næste lur, hvis hun vil - det vil hun oftest kun, hvis jeg har formået at strække vågentiden til omkring 2 timer.
2. lur: 12.30-16.30 (4 timer) jeg behøver ofte ikke engang ud og give sutten i denne lur, som virker meget tung.
Vågentid: 2 timer. Ammes. Her er hun mere frisk, men fortsat lidt brokkende hen mod slutningen
3. lur: 18.30-19.30: her er vi begyndt at vække hende, for at se, hvad det gør. Førhen sov ...
... hun ofte 2 timer her også. Vækningen har resulteret i, at vi kan putte hende lidt før, og hun er nemmere at putte til natten (før skulle hun hoppes i søvn på en pilatesbold i omtrent 30 min og sov først kl 23-23.30), nu sover hun max 10 min efter at være blevet puttet.
Vågentid: 2 timer. Ammes. Frisk og kræver meget aktivering.
Får en flaske med frisk udmalket modermælk (ca. 100 ml)
Godnat: 21.30
Natten er til gengæld blevet noget rigtig rod.
De første par timer sover hun godt - men så starter urolighederne. Det skal lige siges, at hun sover i egen seng ved siden af vores.
Efter et par timer begynder hun at ligge uroligt. Hun er ikke vågen/ligger med lukkede øjne - brokker sig lidt i søvne og sparker dynen af.
Kl 01 vågner hun meget op - jeg løfter hende over i min seng og ammer hende, men det hjælper hende ikke tilbage i søvnen. Så starter maven ofte og hun prutter og sparker med benene. Indimellem skal hun skiftes - ofte er det bare prutter. Hun er ikke ked, men skiftevis brokker og pludrer. Hun er vågen i 1,5-2,5 time, hvor hun sparker og pludrer løs.
Vi har prøvet at tage hende op på armen, men blive i soveværelset med meget svagt lys eller ingen lys tændt. Vi har prøvet at lade hende blive liggende i sengen, siddende med en hånd på maven af hende efter at have puttet hende forfra. Men ingen af de ting hjælper hende tilbage i søvnen. Hun vil ikke ammes igen. Hun tager gerne sutten, men pludrer videre med den i munden. Til sidst overgiver hun sig igen falder i søvn i egen seng. Natten fortsætter uroligt. Ofte ammes hun et par gange fra kl. 4-5 - herfra sover hun videre ved mig.
Jeg har prøvet at tage hende over til mig så snart hun bliver urolig. Det resulterer i klat-amning hver halve til hele time midt på natten og ikke mindre urolig søvn. Jeg kan ikke få hende tilbage i egen seng igen uden hun vågner helt op.
Selv har vi tænkt om hun sover for meget om dagen? Det bliver jo ofte til mellem 7-8 timers søvn mellem kl. 7-19.
Vi har dog svært ved at se hvor vi skal sætte ind, hvis det er tilfældet. Hun er som sagt i forvejen svær at holde vågen mellem lurene.
Motorisk er der sket rigtig meget med hende den seneste måned. Hun har lært at trille, tager fat i hendes fødder, vil gerne sidde selv (har dog brug for støtte) og stå op. Kognitivt er hun også virkelig god. Hun er meget meget udadvendt og bevidst. Kan det give anledning til urolighederne?
Jeg håber meget du kan give os lidt guidening på, hvor vi skal sætte ind for at afkorte natte-opvågningen, eller helt komme den til livs - og måske også den ellers urolige søvn.
De bedste hilsner
2 trætte forældre
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
26. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Græder sig selv i søvn om aftenen
Hej Helen, Så skriver jeg igen .. Efter mit sidste brev er min datter...
Viden om børn:
Opkast - baby og børn
Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.
Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...
Barselshotel
Barselshoteller findes både på sygehuse og i privat regi.
Kravene til at komme på et offentligt barselsehotel er forskellige. Nogle steder barselshotellet for flergangsfødende, der har haft en ukompliceret graviditet og fødsel, andre steder er det til førstegangs forældre, der har brug for lidt ekstra tid, inden turen går hjem. På barselshotellet vil både mor og far typisk kunne være til stede hele døgnet og personalet kan tilkaldes, ved behov for hjælp.
På et...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Så lykkedes det! Efter så mange måneder, er Johan faldet i søvn i sin barnevogn, op til flere gange.
Jeg har idag vækket ham en halv time før han plejer at vågne, og nu har han sovet 45 min. formiddag (barnevogn), og ligger nu pt. og sover middagslur (indtil nu en time). Så jeg kan slet ikke få armene ned:)
Vi ser om vi kan hoppe på togene i tide, tak for hjælpen:)
Venlig hilsen
Kathrine, mor til Johan på 6 måneder