Svar: Morsyge - 13 mdr.
Hej med dig
Tak for dit brev :)
De fleste børn har perioder, hvor de foretrækker den ene forælder frem for den anden, og når jeres dreng ofte foretrækker mor, så er det sandsynligvis fordi det er dig, der har holdt barsel, dig der har ammet, og dig der generelt har været mest omkring jeres dreng.
Det betyder dog ikke, at far ikke er lige så god som mor, og det er vigtigt, at far og søn bruger tid sammen - og hvis det er dig, som ofte laver mad derhjemme, og det især er svært under forberedelserne til aftensmad, så vil det være en god idé, at far og søn får nogle rutiner på dette tidspunkt - det kan være, at de går en tur og kommer hjem, når I skal spise en halv times tid senere - det kan også være, at det kan passe med et bad, imens du laver mad. Så jeres dreng kommer i bad, bliver frotteret godt med håndklædet, får nattøj på osv. og bliver gjort klar til natten - før I spiser aftensmad. Det kommer an på, hvor tidligt han bliver puttet, og hvordan jeres rutiner generelt er.
Og ellers så er det en god idé, at du som nu sætter ham i den høje stol, så han er med og kan følge med i, hvad du laver - og ikke behøver stå og slynge sig om dine ben :) Det er godt, hvis han kan være i nærheden, så han kan se dig og du kan tale beroligende til ham, selvom det er på afstand. Og nogle gange skal du naturligvis give ham et kram, lige løfte ham op og give ham en knus, så han får lidt af sit mor-depot tanket op, og derefter er klar til at lege lidt på egen hånd igen eller er klar til at lege lidt med far :)
Jeg plejer at kalde det mor-glæde, og man jo godt være glad for sin mor. Som du også selv skriver, så er det helt naturligt, at han søger tryghed, og at han især gør det, når han er træt eller er sulten... Det ses ofte også, når der sker store skift i hverdagen. Det kan ...
... f.eks. være, hvis han er begyndt i vuggestue for nylig, eller hvis han har haft en periode med sygdom, eller måske sker der bare rigtig meget motorisk og mentalt lige nu.. Han er i det, man kan kalde separation-gentilnærmelses-fasen, som ses i 13-15 måneders alderen, og det kan godt gøre, at han klynger sig lidt mere og har ekstra behov for at mærke især dig tæt på.
Det er vigtigt, at du bakker op om at far også kan og at du direkte sætter ord på at far er god nok. Så når I f.eks. sidder ved bordet og din dreng helst vil have, at mor hjælper ham med at spise, så må du gerne sige "jeg er lige her", så han føler sig tryg fordi du er der, og også siger "far hjælper dig", så du bakker om om far, og at far kan. Hvis du hver gang jeres dreng afviser far ender med at tage over, så signalerer du også, at du kan bedre end far, og det har ingen af jer glæde af på sigt.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er også vigtigt, at han mærker, at mor og far er glade for hinanden. At I holder i hånden, sidder sammen i sofaen, at han ser at I kysser og krammer, ligesom I skal skiftes til at tage jer af ham - skiftes til at hjælpe ham med maden, skiftes til at skifte hans ble, skiftes til at være den, som kører barnevognen osv. Det er dog en god idé, at I begge siger godnat til ham og at I ikke af princip kræver at far skal putte ham, hvis det betyder, at putningen så trækker ud og er fyldt med gråd. Ligesom det er en god idé, at det er far, som giver ham bad, så de to har en fast rutine sammen omkring dette. De to må meget gerne have deres egne små ritualer, deres egen "dig-og-mig-tid".
Læs også "Helens bog om Børn & Opdragelse" - i den kan I læse mere om morsyge/morglæde - farsyge/farglæde - og generelt få gode råd til den tid I går i møde nu.
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...
Viden om børn:
Gråd og børn
Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.
Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.
Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...
RS virus
RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.
RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.
De...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.
For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.
Tak fra en taknemmelig mor