Svar: Pottetræning - hvornår
Kære Lasses mor
Tak for dit brev :)
Det er rigtig dejligt, at Lasse er begyndt at gå ud på badeværelset og forsøger at tisse.. Jeg tænker dog, at det er fordi han efterligner far, eller det han ser, at I gør, mere end det handler om, at han er parat til at træne renlighed eller klar til at smide bleen :)
Aldersmæssigt ligger han også der, hvor han helt naturligt begynder at skelne mellem sig selv og sin omverden, og han er naturligt igang med at undersøge verden og også igang med at undersøge sig selv. Ligesom han kan synes, det er spændende at undersøge, hvordan maden ser ud, når den er tygget igennem - og derfor tager mad ud af munden igen og igen, når han spiser - så vil han naturligt også kunne finde det interessant, når han tisser eller har afføring - uden at det er tegn på renlighed.
Der findes børn, som i en alder af ca. 18-24 måneder godt kan finde ud af det med renlighed, og hvis man støtter, guider og er omkring dem og hjælper dem rigtig meget og hele tiden er opmærksom på deres signaler, så kan det nogle gange godt lykkes... MEN, de fleste børn vil ikke være klar, før de er 2.5-3 år gamle. Det handler både om, at barnet skal kunne mærke tisse- og afføringstrang, barnet skal kunne holde sig og kontrollere sin vandladning og afføring, barnet skal også kunne give slip og f.eks. lade vandet, når det så sidder på potte eller toilet - det er ren biologi, som kræve fysisk modenhed, samtidig med, at barnet så også skal være mentalt parat og have lyst til at samarbejde omkring det :)
Et godt tegn på, at din dreng er ved at være klar er, at han skal kunne holde sig tør i mindst 3 timer. Du kan derfor ...
... prøve at skifte hans ble med 3 timers mellemrum for at få lidt fornemmelse for, om bleen faktisk er tør. Derudover siger man, at renlighed har tre faser: I første faser kommer han og siger, at han har lavet i bleen og gerne vil have en ny ble på. I næste fase siger han "nu tisser jeg", og er således opmærksom på, at det er nu det sker. Og først i sidste fase, når han at sige til lige inden.
Jeg synes, du skal lade ham tisse på potte, hvis han virker interesseret i det. Der sker intet ved at lade ham forsøge sig. En potte vil være bedst, fordi han stadig er så lille, og det skal lige nu ses lidt mere som leg og hygge end rigtig renlighedstræning. Brug potten, når han alligevel har tøjet af og skal i bad, eller hvis han går ud på toilettet og viser tegn på, at han måske skal tisse, så bed ham om at prøve potten. Og kommer der noget, så er det fint, kommer der ikke noget, så er det også rigtig fint. Det er vigtigt, at han oplever det som noget helt naturligt og trygt.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Men han er sandsynligvis for lille til rigtigt at træne - og når I begynder, så vil det være rigtig godt, at han sidder ned. Selvom far står op og jeres dreng, når han bliver ældre, gerne vil stå op og tisse, så er det godt, hvis han starter med at sidde ned. Han tømmer sin blære bedre, når han sidder, og det er vigtigt for ikke at få problemer med f.eks. urinvejsinfektioner.
Da han kun er 15 måneder tænker jeg, at du skal se tiden lidt an. Det vil være helt okay, at han undersøger, leger, afprøver potten. Måske vil han til sommer være klar til at prøve at gå uden ble udenfor, og I kan så se, hvad tiden bringer...:)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:
12. december 2024 | Renlighed | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Endnu engang kunne jeg godt tænke mig at høre dine tanker om en...
2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.
Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...
Viden om børn:
Steriltvandspapler
Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.
Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.
Fed creme til børneeksem
Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.
Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.