Svar: Dårlig og urolig nattesøvn - 5 mdr.
Kære Marie
Tak for dit brev og meget fine beskrivelse af jeres lille datter og alle dine tanker - jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig :)
Det er super fint, at du har fået jeres datter tjekket igennem af læge og osteopat, og det er super, at ingen har fundet noget. Jeg forstår også bevæggrundende for at overveje tyngdepose eller anden form for sovepose, ligesom en sut naturligt også kan give ro - der er dog masser af børn, som ikke bruger sut :) - og så forstår jeg også godt, at I nu overvejer skemad for at se, om det gør en forskel...
Jeg tænker dog, at jeres problematik er noget helt andet, og det handler om måden jeres datter falder i søvn på. Vi har alle sammen brug for faste rutiner og ritualer, når vi skal sove, det der kaldes søvnassociationer. Det er det vi forbinder med at skulle sove og for små børn er det ofte at få f.eks. bryst og blive vugget i favnen. Det der starter som en god og helt naturligt søvnassociation, kan dog godt ændre sig til noget uhensigtsmæssigt...
De gode søvnassociationer:
Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.
De mindre gode søvnassociationer:
Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.
De gode søvnassociationer er gode, fordi de lærer jeres datter at falde i søvn selv. Hun lærer at sove i sin seng, og hun forbinder sengen med det sted, hvor man skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør hende afhængig af jer.
Du fortæller, at jeres datter bliver ammet eller vugget i søvn i jeres arme, og herefter putter I hende fra jer ned i egen seng. Så længe hun forbinder det at falde i søvn med at få bryst og være i favn, så vil det være svært for hende at sove sammenhængende andre steder. Du har helt ret, når du skriver, at hun sandsynligvis vågner, når hun går fra et søvnstadie til et andet - for det er netop, når hun gør det, at hun registrerer om alt er, som da hun faldt i søvn. Hvis det er det, så sover hun roligt videre.
Men hvis hun er faldet i søvn i jeres favn og puttet sovende i egen seng, så vil hun opleve at ligge et andet sted, og det vil være forvirrende og utrygt for hende - og derfor vil hun søge jeres favn igen og igen og netop derfor falder hun ofte til ro, så snart hun atter kommer op i jeres arme. Det er fordi hun forbinder bryst og favn med stedet, hvor hun skal sove.
Derfor skal du begynde at flytte hende fra dig, før hun sover helt. Hun skal stadig ammes, som en fast del af sit putteritual, men det er vigtigt, at hun ikke falder i søvn i favn og med brystet i munden. Hun skal puttes over i seng eller barnevogn, før hun sover helt, så hun når at registrere, hvor hun ligger og så skal hun der lulles til ro med håndspålæggelse, kærtegn osv. Hun skal altså ikke puttes vågen i seng, men skal puttes der, hvor hun er døsig. Det vil sige næsten sover, men dog ikke sover helt. Hun er vågen nok ...
... til at registrere, hvor hun ligger og er hun ikke længere er i favn hos jer.
Da hun lyder til at sove ret godt om dagen, så kan du med fordel bruge lidt af samme putteritual om aftenen. Det vil sige, at hvis hun om dagen puttes med bestemte kærtegn og f.eks. en putteklud, så vil det være godt at bruge dette om aftenen også. Puttes hun i en sovepose om dagen, kan den også indføres om aftenen - du skal dog sikre dig, at hun så har mindre tøj på, og at posen ikke er for varm til at bruge indendøre. Trilles hun i barnevognen, så kan du lulle hende i søvn med dine hænder, vippe hende stille i tremmesengen, så hun stadig med lidt bevægelse vugges til ro - men i sengen hvor hun skal sove og ikke i armene, og bedst er det, hvis hun kan falde i søvn helt uden bevægelse.
En tyngdepose, tyngdetæppe og lignende er bedst, hvis hun er motorisk meget urolig og har rigtig svært ved at ligge stille - det er dog helt normalt, at hun med den alder hun har, begynder at flytte mere og mere på sig - også om natten. Og hun kan godt blive irriteret over at føle sig holdt og puttet for meget af en pose. Nogle børn finder ro i en sovepose, men mange børn bliver irriteret over at de ikke kan skifte stilling, hvilket hun naturligt gerne vil nu. Hun er dog stadig så lille, at hun ikke helt kan styre sine bevægelser og nogle gange får hun sig derfor lagt i stillinger, som hun ikke mestrer at komme væk fra, og her har hun så behov for at du hjælper hende med at blive lagt rigtigt igen, få dynen på, som hun har sparket af osv.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det kan sagtens være tid til skemad, men I skal ikke regne med, at det vil ændre meget på nætterne til at begynde med. Og det er vigtigt, at I ikke starter op med skemad om aftenen, fordi I tror, at det vil gøre, at hun sover bedre og mere sammenhængende. Skemad om aftenen giver ofte mave ekstra at arbejde med og det kan faktisk gøre søvnen ekstra urolig, hvilket jo ikke er det I gerne vil. så når I starter op med skemad, så start op til frokost, så hun kan bearbejde lidt af maden før hun skal sove til natten. Og giv hende små mængder, som I øger gradvist og som kommer ud over hendes vanlige indtag af mælk.
Vær også opmærksom på, at hun om aftenen godt kan have behov for at die hyppigere ved brystet. Din mælk er mere koncentreret om aftenen og ved at die hyppigt og få små mængder koncentreret mælk i maven, så sikres lidt flere sammenhængende nattetimer først på natten.
Jeg vil anbefale dig to af mine bøger: "Helens bog om Børn & Søvn", som netop er udkommet i en ny udgave - der står ny revideret udgave på forsiden. Og også "Helens bog om Børn & Mad", som guider jeg igennem fra den første skemad, måned for måned til jeres datter spiser fuldt med af familiemaden, der er opskrifter, dagsplaner osv. Vær opmærksom på at få fat i nyeste udgave 3. udg. 2. opl. 2019.
Håber, at I her er hjulpet lidt videre og også har fået lidt idé om, hvad der sker hos jer - rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Babyalarm
Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.
Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.
De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...
Laktulose
Laktulose er et middel, som bruges ved hård mave. Hvis du oplever, at dit barn ikke kan komme af med sin afføring, afføringen er knoldet og hård, måske virker dit barn til at have smerter i forbindelse med, at det skal have afføring - så kan læge eller sundhedsplejerske anbefale dig, at du giver dit barn laktulose.
Laktulose drikkes, og kan f.eks. gives til baby på en ske. Laktulose virker ved at binde vand i tarmen og derved blødgøres afføringen, så barnet lettere kan komme af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.