Svar: Svært ved at sige farvel i børnehaven - part II
Hej med dig
Tak for dit brev, det er rigtig fint, at du skriver tilbage :)
Jeg håber, at I har talt med jeres dreng og via jeres små snakke er kommet lidt nærmere, hvad det er der gør, at han har så svært ved at skulle i børnehave eller svært ved at sige farvel... Det er meget vigtigt, at finde ud af hvorfor, fordi det gør det betydeligt lettere at hjælpe ham og støtte ham, hvis I ved, hvad der gør det svært - og det er uanset, om det skyldes, at han bekymrer sig for, at der skal ske dig eller far noget, om bedstevennen i børnehaven pludselig leger med nogle andre, om pædagogerne skælder for meget ud, om han er bange for, at I ikke henter ham igen, eller han blot savner jer... Ud fra dit brev i dag, så lyder det som om, at det er selve skiftet, som er svært og især at skulle sige farvel til mor, og her tænker jeg, at det vil være en rigtig god idé at tale med ham om, hvordan det kan foregå bedst.
Han ved jo godt, at han har svært ved at sige farvel, det er ikke nogen hemmelighed, og han har selv sagt, at han får ondt i maven. Samtidig siger han også, at han helt har glemt at tænke på dig, når han endelig er i børnehaven - og det forstærker jo fornemmelsen af at det især er det at sige farvel til mor, som er svært - så hvordan kan I gøre det lettere. Det synes jeg, at du skal tale med ham om.
Jeg tænker, at det lyder som en god idé ikke at trække tiden ud om morgenen. Hvis I taler for meget omkring det, så forstærker det følelsen af, at nu bliver det rigtig svært, og det hele bliver værre. Det vil være en god idé at tale med ham om, at når han skal af sted om morgenen, så foregår det på en fast måde og præcisere hvordan. For eksempel: "Du tager flyverdragten på, og når du er klar, så kalder du på mor, så kommer jeg og kysser farvel, og så går du med far ud til bilen. Jeg vinker i ruden og sender fingerkys og så sætter du dig ind i bilen bagefter. Og så henter jeg dig, når du har fået frugt". Det er sådan det foregår, det laver I en helt klar aftale om, og så er det sådan det er.
Jeg synes umiddelbart ikke, at du skal være væk om morgenen - med mindre din dreng selv siger, at det ville være lettere, hvis mor ikke var der. Igen vil det være rigtig godt, at I taler med ham om, hvordan I kan gøre afskeden så rar for alle som muligt.
Der er dog naturligt også den mulighed, at du er der om morgenen, men vælger at køre hjemme fra 5 minutter før far og jeres dreng tager af sted, fordi det gør det lettere at sige farvel til dig, hvis det er dig der kører først... Det er vigtigt, at du her kører fordi du ...
... skal møde tidligt på arbejde og at du ikke kører, fordi jeres dreng har svært ved at sige farvel. Det er meget vigtigt, at han ikke føler sig forkert og han må ikke føle, at du er nødt til at tage hjemmefra, fordi han ikke kan finde ud af at sige farvel...!
Det lyder dejligt med 2 ugers juleferie, og jeg tænker det er et passende tidsrum. Han behøver ikke en ekstra uge, med mindre du/I alligevel er hjemme, så skal han naturligvis ikke af sted. Jeg tænker ikke, at du behøver bruge en ekstra uges ferie lige nu, den kan I få glæde af på et andet tidspunkt...
Jeg er sikker på, at det også er hårdt for far, og jeg er sikker på, at det kan jeres dreng også mærke. Han er helt med på, at det er noget der påvirker jer alle, at han har så svært ved at sige farvel. Derfor er det også vigtigt, at I sætter jer ned og taler med ham om, hvordan det kan foregå, så I alle har det okay. At I vil hjælpe hinanden med at løse det og hjælpe hinanden, så det kan lykkes - og som nævnt i mit tidligere brev anerkende, at det er helt okay at savne, og det er en helt naturlig følelse, at man nogle gange hellere vil være derhjemme, det er svært at tage af sted. Men det kan også være dejligt, når man først er der - og at I jo ses igen. Ligesom du naturligt skal sætte ord på, at du også savner ham, når I ikke er sammen :)
Der findes også forskellige børnebøger om det at sige farvel, som I måske kan læse højt og tale lidt ud fra:
Le i børnhaven, af Maria Källström. Det er morgen, og Le skal i børnehave. Le krammer far længe, for det er svært at sige farvel, men heldigvis trøster Sabina hende, og Elvira vil gerne lege.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Mathilde vinker, af Tine Bruun. Mathilde er begyndt i børnehave. Det eneste dumme ved det er, at far og mor vinker så længe, inden de går. Måske kunne de bare vinke til hinanden, så Mathilde kunne få tid til at lege.
Koalas Filosofi, af Beatrice Rodriguez. Koala sidder i sit træ og tænker. Han får besøg af vennerne Fugl og Kamæleon, og sammen diskuterer de, hvad medfølelse er, hvorfor tiden er så dyrebare, og hvordan man siger farvel til en, som man har kær.
Bedstefars Ø, af Benji Davies. Sammen med sin bedstefar finder Sigurd en dør oppe på loftet. De åbner døren og kommer ud på et stort skib, som tager dem med ud på en rejse til en ø. Da de skal hjem, vil bedstefar blive på øen.
Disse bøger beskæftiger sig med det at sige farvel og afsked i forskellige afskygninger og jeg tænker, at det måske kan inspirere til at få talt lidt om det, som jeres dreng synes er svært... :)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
19. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.
Hej Helen. Så er vi virkelig trådt ind i 3-års alderen med fulde kraft. Og...
18. april 2025 | Opdragelse | 4 år
Sur 4 årig pige der råber meget
Kære Helen Vores pige på nu 4 år har de seneste par måneder haft meget...
16. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Min datter på 3 år, er begyndt at være en smule bange om aftenen....
13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...
10. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Reaktion på at være blevet storesøster
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om min datter på 22mdr som er blevet...
Viden om børn:
Body Mass Index - BMI
Body Mass Index er en beregning af hvordan en persons højde passer til personens vægt. BMI defineres som vægten i kg divideret med højden i meter i anden (kg/m2).
Et sundt BMI for voksne ligger mellem 18.5-24.9. Man bruger ikke denne måling til små børn, men i stedet bruger man vækstkurver.
Ved at tegne barnets længde/højde og vægt ind på en kurve, så kan man følge om barnet vokser som det skal.
En tommelfingerregel lyder at små børn fordobler...
Amning og sex
Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.
Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.
Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.