Annonce

Annonce

Brev:

Urolig baby - 9 uger


30. november 2020

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Urolig baby - 9 uger

Hej Helen

Jeg skriver til dig, fordi jeg for ni uger siden fødte en dejlig, om end meget urolig, dreng. Han er mit første barn. Han blev født to uger før termin, og fødslen gik super stærkt. Så lige fra start har der været fart over feltet. Efter fødslen havde han dog nogle problemer med sin vejrtrækning, så han blev indlagt et døgn på neonatal afdelingen.

Siden fødslen har han været meget urolig, vredet sig meget og presset meget. Han er også super aktiv. Han fægter med arme og ben og er motorisk meget langt fremme. Han vendte sig fra mave til ryg første gang, da han var tre uger gammel, og gør det nu flere gange dagligt. Han kan også holde hovedet selv og er begyndt at møve sig frem, dog stadig langsomt. Han er ofte grædende og svær at trøste – på de gode dage 4-5 timer sammenlagt og på de dårlige alle hans vågne timer, hvilket er mange, da han slet ikke sover nok. Jeg har her den seneste tid ført skema over hans dage, så jeg kunne få et bedre overblik over situationen. Og der er ingen rytme overhovedet.

Amningen gik i vasken kort tid efter fødslen. Det har været rigtig svært at finde noget modermælkserstatning, som han kan fordøje. Samtidig får han utrolig store mængder luft i maven, og kan bøvse længe efter måltiderne, selvom jeg bøvser ham af flere gange undervejs og lige efter måltidet. Han græder tit både når han bøvser eller prutter. Fordi han har haft så meget mavekneb og været så urolig, har jeg haft ham til lægen og børnemodtagelsen i alt syv gange nu. I samarbejde har vi prøvet at finde noget mad, han kan fordøje. Lige nu får han NAN HA og movicol. Det virker nogenlunde. Hans afføring er dog blevet helt mørkegrøn (næsten sort), men på børnemodtagelsen siger de, at det ikke er alarmerende, selvom jeg nu synes, det ser ret underligt ud …

På det seneste er det begyndt at virke til, at han får ondt, når han spiser. Han spiser starten af måltidet fint, men begynder så at vride sig og græde. Jeg prøver så at bøvse ham af, nogle gange kommer der noget op, men han vrider sig fortsat. Lige fra fødslen har han haft et kæmpe suttebehov og spiser voldsomt hurtigt. Det resulterer også i, at han får maden galt i halsen ved de fleste måltider. Jeg har prøvet med forskellige typer flasker og både 1 hul og 2 huller, men lige meget hjælper det. Da måltiderne ikke kører så nemt, så ender det med, at han sjatspiser en del, og det gør så, at det bliver endnu sværere for ham ...


Annonce

... at finde ro.

Men måltiderne er faktisk ikke det største problem – det er hans søvn, eller mangel på samme. Han sover slet ikke nok. På de gode døgn sover han sammenlagt omkring 12-14 timer, men nogle døgn går det helt galt. Han havde for nylig et døgn, hvor han kun sov 7 timer. Lurerne er meget korte og jeg må virkelig gøre alt jeg kan for at få ham til at blive i søvnen. Jeg tror også, at det ødelægger hans søvn en del, at han både har ondt, men også ikke får spist sig ordentligt mæt. Jeg har prøvet at give ham flaske, inden han puttes, som jeg kan se, at du anbefaler, men da måltiderne gør ondt på ham, bliver han typisk bare mere urolig. Han kan snildt være vågen op til seks timer i træk, og selvom han tydeligt er fuldstændig overtræt, er hans øjne store som tekopper og vil bare ikke lukke i.

Det er så synd for ham, at han ikke kan finde ro, og rigtig hårdt at se ham være så trøstesløs mange timer dagligt. Jeg har som sagt været til lægen og på børnemodtagelsen med ham mange gange. De kan ikke finde noget galt. Jeg har også fået hans overkrop ultralydsscannet, hvilket heller ikke viste noget. Jeg har haft ham til kiropraktor to gange. Han har nogle spændinger i lænden og nakken af at presse så meget, men han er ikke låst i ryggen eller noget.

Jeg har virkelig prøvet mange ting for at hjælpe ham med at finde ro og sove noget mere. Som sagt har jeg haft ham til lægen og kiropraktor. Jeg har også købt en slyngevugge med motor, den virker nogle gange. Jeg går lange ture med barnevognen, hvilket indimellem kan få ham til at sove lidt. Jeg har prøvet at vugge ham, ligge hud mod hud, lade ham falde i søvn på mig osv. Jeg har købt en bæresele for at prøve det, men den vil han slet ikke sidde i. Jeg har prøvet med beroligende musik og white noise. Og masser af kontakt, beroligende hænder, kærtegn osv. Men faktisk virker det indimellem som om han bliver mere utilpas, når man tager ham op, og han hellere vil ligge selv. Han kan dog slet ikke finde ro ved at ligge på ryggen, hvilket gør det endnu sværere at få ham til at sove, da babyer jo skal sove på ryggen. Sådan som han slapper mest af er på maven.

Alle forslag du har tages imod med kyshånd. Jeg har selv tænkt, om jeg skulle købe en kugledyne, prøve med alternativ behandling som akupunktur eller zoneterapi, have ham til ørelæge eller andre slags læger … hvad tænker du?

Jeg håber virkelig, du kan hjælpe.

Kærlig hilsen

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

1. april 2025 | Sovevaner | 2 mdr.

Dårlig dagssøvn 2mdr

Kære Helen Jeg har en datter på 11 uger, som har meget svært ved at sove....

Læs hele brevet og Helens svar


22. marts 2025 | Sovevaner | 2 mdr.

Natfest

Kære Helen. Uanset hvornår vi lægger vores søn, vågner han HVER nat mellem 3...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2025 | Sovevaner | 2 mdr.

Lang eftermiddagslur - kortere søvnstræk om natten

Hej Helen. Vores søn på 2 måneder sover i løbet af dagen lure på 1-2 timer,...

Læs hele brevet og Helens svar


6. marts 2025 | Transport og ferie | 3 mdr.

Rejse med lille baby

Kære Helen. Min mand og jeg venter vores første barn og vi er så heldige, at...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Lægeundersøgelser baby og børn

I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.

Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...

Læs mere i Babylex

Feber

Børns temperatur kan stige pludseligt. Dette skyldes, at deres evne til at kunne regulere temperatur ikke er fuldt udviklet. Den normale temperatur ligger mellem 36,5 og 37,5 grader celsius. Det er normalt, at temperaturen er ½ grad højere om aftenen end om morgenen.

Når temperaturen stiger, og der er tale om feber, vil barnet fryse, være koldt og blegt. Når feberen har fundet sit leje, bliver barnet derimod varmt og får blussende røde kinder. Et barn der har feber, skal have...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for en virkelig god brevkasse/side. Du gør et fantastisk stykke arbejde.

Kærligste Hilsener
Mia, gravid med sit første barn.


Annonce