Annonce

Annonce

Svar: Sov trygt


30. november 2020

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Far og Mor

Tak for dit brev :)

Det lyder som om, at der er sket fremskridt hos jer - du fortæller i hvert fald, at du de fleste dage ammer lillesøster ca 4 gange i døgnet og i forhold til, at hun tidligere blev ammet hyppigere og altid faldt i søvn med brystet i munden, så er det en stor forskel. Det lyder dog som om, at du måske skal forsøge at komme ud af amningen tidlig morgen, fordi mælken der mætter hende så meget, at det faktisk fjerner appetitten fra både morgenmad, formiddagsmåltid og frokost...

Jeg er med på, at jeg i mit sidste svar anbefalede dig at amme hende 4 gange i døgnet, men hvis du ammer hende 3 gange nu, så vil hun stadig få en ekstra amning i forhold til det generelle behov. De fleste børn vil i 10-12 måneders alderen trives med 2 amninger i døgnet, så ammes jeres datter tre gange, så burde hendes mælkebehov blive dækket og samtidig vil det give bedre plads til mere rigtig mad i maven.

Derudover så lyder det som om, at hun måske skal tilbydes lidt mere grød og mos, det vil sige mad, som "glider lettere ned", samtidig med at du ved siden af, skal tilbyde hende mad i stykker og mad som hun selv kan sidde med, gumle på og tygge sig igennem. Det er helt naturligt, hvis hun ofte lukker munden for skeen med den alder hun har, og hun helst vil spise selv - det må hun også meget gerne og du må gerne støtte hende i det. Hun kan spise med fingrene og kan måske også begynde at øve det at spise med gaffel, og det er super fint! Det er dog vigtigt, at hun fyldes lidt ekstra op i maven og derfor må du meget gerne forsøge at supplere med lidt skemad, ligesom du med fordel kan bruge forskellige typer af mos på brødhapsere, så hun på den måde også får lidt ekstra indenbords.

Det kan også være en idé at lave klatkager til hende. Det er i princippet grød, som du steger på panden og så kan hun spise grøden i stykker. Du kan komme lidt moset banan, frisk frugt og bær i grøden eller på klatkagerne efterfølgende...

Derudover skal du i hendes indtag være meget opmærksom på fedtstof og give hende så forskellige typer af fedt som muligt, gerne variere mellem forskellige planteolier og også variere mellem forskellige naturligt forekommende fedtstoffer f.eks. via hakkede nødder, avokado osv.. Det er også vigtigt, at hun får ekstra B12-vitamin, D-vitamin, samt mineralerne jern og zink - da hun ikke tilbydes animalske fødevarer. Du skal også være meget opmærksom på hendes proteinindtag og sikre, at sammensætningen af hendes kost giver hende den mængde protein, som hun har behov for. og så skal du som sagt bibeholde amning. Faktisk anbefales det, at du ammer, til hun er mindst 2 år.

Og netop behovet for din mælk gør det jo lidt mere vanskeligt hos jer - fordi hun også skal til at passes ude og derfor skal lære at undvære mælken om dagen. De amninger hun har brug for skal derfor lægges på tidspunkter, hvor I er hjemme sammen - og hos jer derfor f.eks. aften og sen aften - og en overgang måske også om eftermiddagen, hvor det kan være en dejlig måde for jer at mødes på. Alternativet er som sagt tidlig morgen, men ikke hvis det gør, at lillepigen så ikke kan spise noget mad op af formiddagen.... :)

Med til søvnassociationsproblematikken hører også "vugges i søvn i favn", som I stadig er nødt til at gøre og som er det eneste der virker mange gange. Det tænker jeg er okay - I er allerede kommet væk fra brystet hver gang og I er også kommet væk fra at hoppe på pilatesbolden. Så det går fremad og hun er gravidst igang med at blive vænnet til at sove i barnevognen og sove uden mors bryst i munden. Det er super fint - og husk at selvom det er to skridt frem og et tilbage, så går det stadig fremad, bare lidt langsomt:)

Kan du ikke forsøge at give hende dragt, hue og vaner på - og først derefter forsøge at putte hende, lulle hende i søvn. Jeg tænker, at dragten vil hjælpe hende med at fornemme, at det faktisk er sovetid. Hun vil lære, at det at blive puttet i sovedragten ...


Annonce

... betyder, at det er sovetid og samtidig vil den kunne give hende en følelse af at blive holdt lidt, føle sig puttet. På sigt vil det være lettere for dig at putte hende, hvis hun får ren ble, nat/puttedragt osv. på og derefter puttes. Og det vil være den rutine, som hun vil skulle forventes at følge i dagplejen, derfor vil der også være genkendelighed for hende her.

Det er vigtigt, at du "forsøger at fodre hende godt af" også selvom hun ikke spiser ret meget. På den god dag, spiser hun trods alt lidt og det er godt. Det hjælper hende også til at komme ind i en rytme med at skulle spise mere...

Da du ikke kan gå med hende til første lur, så kan du måske lægge dig med hende der, eller du kan vælge at tage hende i bæreselen på dette tidspunkt, så hun stadig får sin lur. I stedet må du så bruge middagsluren til at øve barnevognsture med hende, så hun vænnes til at sove i sin barnevogn - fordi det også vil hjælpe hende til at sove i dagplejen. Og det er da super fint, at I faktisk nu oplever, at hun i 90% af gangene faktisk kan falde i søvn siddende. Lad hende sidde op af ryglænet i barnevognen, træk hende lidt ned, så hun halvt sidder/halvt ligger - hun behøver ikke ligge helt fladt lige nu, det vigtigste er, at hun bliver tryg ved barnevognen og begynder at forbinde den med et sted, hvor hun kan sove. Igen fordi dagplejer så også kan putte hende i vognen.

Når hun vågner, er ked af det og er nødt til at komme op og blive vugget i armene, så er det fordi det at blive vugget er en del af hendes søvnassociationsproblem og det hun stadig forbinder med at skulle sove. Også selvom hun er faldet i søvn siddende i sin barnevogn. Men Rom blev ikke bygget på en dag og ting tager tid, og I er nødt til at tage små skridt af gangen, så hun stille og roligt vænnes til de nye rutiner og vaner...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det er super fint, at du om aftenen forsøger at lirke brystet ud af munden på hende, og det er helt normalt, at du skal gøre det flere gange. Prøv at trække brystet til dig, protesterer hun så får hun det igen, sutter et par gange, og når hun atter er rolig, så trækker du igen brystet til dig, protesterer hun får hun det igen og du trækker det atter til dig. Måske skal du gøre det 7 gange eller lignende - det er helt okay. Samtidig med at du lirker brystet ud af munden på hende, så må du meget gerne holde hænderne på hendes krop, vippe hende lidt, kærtegne hende, putte med en putteklud eller lignende, så disse rutiner stille og roligt tager mere og mere over - og så hun på sigt netop helt kan undvære brystet i munden men kan finde ro med netop dine kærtegn, hænder osv. Du skal helst nå dertil, hvor hun dier, slipper brystet, smiler til dig, triller om på siden og sover :)

Du har naturligvis ret i, at hun godt kan vågne, græde og søge brystet, fordi hun reelt er sulten. HUn spiser jo ikke ret store mængder dagen igennem.. Derfor skal du naturligvis forsøge at finde balancen mellem at holde mængden af mælk på et niveau, hvor hun stadig har plads i maven til mere rigtig mad og samtidig også lade hende få de amninger, som hun har behov for. Jeg skønner umiddelbart, at tre amninger vil kunne gøre det nu.. men igen, det kræver naturligt også, at hun spiser. Derfor er det også rigtig godt, at bibeholde grøden om aftenen, så hun sikres ekstra mad i maven, før hun så ammes og puttes.

Hvis det kun er brystet, som virker, så må du naturligvis give hende brystet, men igen er det vigtigt, at du forsøger at afkorte amningen, så hun ikke fylder sig med mælk, men trøstes og finder ro. Ligesom det er vigtigt, at hun ikke falder i søvn med brystet i munden, fordi hun skal kunne puttes af andre end mor. Det er altså her igen en balance, som du skal finde, hvor hun skal væk fra de rutiner, vaner, søvnassociationer I har givet hende, men samtidig også skal sikre, at hun er tryg og forbinder det at sove med noget dejligt og rart.

Jeg håber, at du kan bruge mine tanker lidt videre...

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Akupunktur

Der findes mange former for akupunktur. Oprindeligt er akupunktur en gammel kinesisk behandlingsform, som går ud på, at man ved at sætte nåle ind forskellige steder i kroppen, blandt andet kan bedøve eller lindre smerte.

Behandlingen har været brugt i mange tusinde år. Det er en behandling, der baserer sig på en holistisk opfattelse af kroppen og hvor man med nåle regulerer energiblokeringer i kroppen.

Akupunktur er blevet mere og mere almindeligt at bruge i...

Læs mere i Babylex

Babysvømning

Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.

Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej

Så er Viggas mor på banen igen og sidder her med smil på læben og tænker over at du fik ret igen..... du har en fantastisk brevkasse og jeg ville være helt lost uden den :))

Tak for en dejlig brevkasse og undskyld jeg ikke kan gøre mine breve kortere :))

Med venlig hilsen
Viggas mor


Annonce