Svar: Putning for natten
Kære mor til lille ny :)
Det lyder rigtig fint, det du fortæller, og helt normalt for jeres lille piges alder. Hun er stadig kun 6 uger gammel, og det er helt naturligt, at hendes søvn varierer, så nogle dage sover hun mere end andre dage, og rytmen rykker sig også, så nogle aftener, vil hun være putteklar kl. 20, andre aftener er det først kl. 22, 23, 24.. Det er alt sammen helt normalt, og så længe hun er så lille og ny, så er I nødt til at være ret fleksible :)
I kan dog godt forsøge at hjælpe hende med at kende forskel på nat og dag - for det kender hun ikke endnu. Det vil sige, at du om dagen gerne må forsøge at aktivere hende godt, lægge hende på maven, cykle med hendes ben, pludre osv. så hun hjælpes til kontakt og motorisk udvikling - og når hun så skal sove, så indfører du små rutiner med ren ble og mælk, ligesom måden du putter hende på gerne må være ens hver gang. Og om natten, så skal I forsøge at signalere sovetid, holde gardinerne trukket for, kun skifte bleen, hvis hun har afføring, ikke tænde for meget lys, men give hende mælk i svag belysning. Så du stille og roligt hjælper hende med at kende forskel på nat og dag.
De rutiner, som du kan indføre nu, er altså bleskift, mælk, evt. putning med sut og/eller sutteklud, måden du lægger hende fra dig på, putning i voksipose, svøbe hende, samme dyne eller lignende, så der er genkendelighed og tryghed på denne måde. Men hun skal stadig have lov til at regulere hvornår, og hvor meget hun sover af gangen, ligesom hun også skal have lov til at regulere sine måltider lidt. Hun skal have mælk mindst 6 gange i døgnet, vil hun gerne spise 8 gange eller mere, er det også okay. Det må hun meget gerne.
Det betyder, at hvis hun f.eks. kan sove 5 timer i stræk, så må hun gerne det, men disse timer ligger bedst mellem kl 23 og 04, så du også får lidt søvn... og hvis hun pludselig tager så langt et søvnstræk om natten, så skal hun om dagen spise hyppigere og der vil måske kun gå 2-3 timer imellem et par af mælkemåltiderne. Igen fleksibilitet i forhold til hendes behov :)
I 2 måneders alderen begynder du at kunne indføre lidt flere faste rutiner. Noget af det, som jeg tænker, at du allerede gør nu - ren ble, nattøj på, blive svøbt, ammet, evt. få en sut, puttet i sin dyne, sovepose, puttet i barnevognen, trillet en tur eller lignende. Hun vil i den alder begynde at blive mere bevidst, vil smile bevidst til jer forældre, hun vil kunne ...
... se længere, kunne se farver og former mere tydeligt. Hun vil også begynde at putte sine fingre i munden, vil udvikle sit sprog og pludre mere og mere i dialog med jer. Det er alt sammen super godt, men det kan være med til at gøre, at hun kan have lidt sværere ved at sove, både sove lidt kortere lure, fordi hun rigtig gerne vil opleve og følge med, men også have lidt sværere ved at koble fra og falde i søvn. I den alder, vil det derfor være rigtig godt, hvis du nogle gange kan skærme hende og hjælpe hende til ro, så hun bedre kan koble fra overfor verden - og igen ved at gøre de rutiner, som du så småt begynder at indføre nu.
Og i 3-4 måneders alderen vil det så ofte være en god idé at arbejde på en lidt mere fast rytme i løbet af dagen. Jeg anbefaler 3 lure om dagen i denne alder og igen vil de små rutiner, som du indfører stille og roligt nu fylde mere og mere - amme hende, svøbe hende, måden du kærtegner hende på, bestemte ord du siger, måden du putter hende, hvor hun skal sove osv. Det er alt sammen med til at give genkendelighed og tryghed og derfor på sigt med til at lære hende, at når du gør disse ting, så er det sovetid :)
Hvis du ikke allerede har en sovepose til hende, så kunne det være en god idé, fordi den i sig selv giver tryghed og hjælper til fysisk ro, og da vi går den kolde tid i møde nu, så kan det være en fast del af putteritualet og om dagen, kan hun f.eks. få skiftet ble, blive ammet og puttet i soveposen, puttet i barnevognen og du kan gøre det til en vane, at I så triller en tur, når hun skal sove til middag...

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Og om aftenen må I lige nu forsøge at følge hendes behov, så nogle gange er hun putteklar tidligere og andre gange senere. Det er helt okay. På samme måde kan hun om aftenen også vise behov for at spise hyppigere, det må hun også gerne, fordi hun på den måde fylder sig ekstra op til natten. Og ligger hun bare og kikker, så må hun også gerne det, nogle gange har hun bare brug for at ligge og kikke, andre gange har hun brug for jeres kontakt og for at I pludrer lidt med hende...
På sigt vil hele dagens rytme naturligt også påvirke tidspunktet og putningen om aftenen, men lige nu hvor rytmen naturligt varierer meget, så vil jeres aftener også varierer. Det er helt okay, du skal ikke være urolig for, at hun altid vil gå sent i seng. Det skal nok ændre sig hen af vejen :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Svangerskabsforgiftning
Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.
Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...
Downs syndrom
Downs syndrom er også det man kalder trisomi 21 eller mongolisme.
Alle gravide tilbydes i dag en undersøgelse af risikoen for Downs syndrom hos fostret. Kvinder kan på baggrund at denne undersøgelse vælge om de vil have en abort. Det betyder at antallet af børn født med downs syndrom er faldet meget de sidste år.
Børn med Downs Syndrom er ligeså forskellige, som alle andre børn er det og derfor er nogle mere påvirkede af deres kromosomfejl end andre. Som forældre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.