Svar: Tidlige morgener og bider
Kære Marie
Tak for dit brev og hvor dejligt at høre at det går så godt hos jer :) Alle problemer er velkommen i brevkassen, uanset om man synes de er store eller små, så det er super fint, at du skriver :)
Som jeg læser dit brev, så ammer du slet ikke mere. Det er gået rigtig fint med at stoppe amning om dagen og de sidste 3 nætter har du heller ikke ammet om natten. Det er super dejligt, når det går så fint og det passer både mor og barn at stoppe. Det er dog vigtigt, at din dreng får mme i stedet for bryst - han skal have mindst 400 ml i døgnet indtil han er 1 år, og derudover kan han nu begynde at få lidt surmælksprodukt (3.5% fedtindhold) f.eks. om eftermiddagen. Der skal også stadig være mme i hans grød og mos, så han samlet når op på 500 ml mælk dagligt. Hvis han ikke når op på denne mængde så får han ikke kalk nok.
Det er rigtig dejligt, at din dreng er så glad for vuggestuen og sover rigtig godt der. Det vil være rigtig godt, hvis han kan få to lure dagligt - en formiddagslur og en middagslur, og de må du også gerne give ham hjemme i weekenden. Han har brug for de to afbræk, som dagslurene giver ham og samtidig sikrer det, at hans middagslur ikke kommer til at ligge så tidligt, at han går for tidligt i seng og derfor også naturligt står meget tidligt op. Det lyder dog ikke helt skævt med et puttetidspunkt omkring kl 19.15-19.30...
I weekenden kan du enten lægge et bad ind midt på dagen for på den måde at rykke hans middagslur til lidt senere. Når han står senere op af middagsluren vil han måske også kunne puttes lidt senere til natten f.eks. 19.30-20 og på den måde måske sove til klokken er 05... det ville være dejligt!
I hverdagen kan det være en god idé at lægge et bad ind efter aftensmaden, badet bør afsluttes med god frottering med håndklædet, lidt babymassage osv. og så må du gerne indføre en godnatgrød, som en fast del af hans putteritual. Det vil sige, at en aftenrytme kunne se således ud:
Aften 18: Familiemad, I spiser sammen - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker, små hapsere og større stykker til hænderne og der skal også stadig være moset mad. Kartofler kan f.eks. moses med lidt sovs og frikadellen gives i stykker.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, får lidt babymassage osv. og gøres klar til natten med ren ble, nattøj...
Tilbydes en godnatgrød ca 19.15 samt mme af kop, og får derefter børstet tænder
Puttes til natten 19.30-20...
Det er sandsynligvis kun en lille smule du kan rykke hans puttetidspunkt om aftenen, men det er fint at forsøge - det gøres dog ikke ...
... alene, det er vigtigt at hele dagens rytme flyttes lidt - og at hans puttetidspunkt for middagslur således også rykkes bare 1/2 times tid. Det kan godt være med til at gøre en forskel for jer. Derudover spiller det naturligt ind, hvor lange lure han tager. Jo mere han sover om dagen, jo kortere vil nattesøvnen være og omvendt - der skal helst være lidt balance i tingene.
Du skal naturligvis også være opmærksom på, at hans opvågninger kl 04 godt kan være et reelt behov for mælk - hvis du altså har fjernet alle amningerne fra ham. Han har som sagt brug for 500 ml mælk i døgnet, hvis hans kalkbehov skal dækkes og samtidig er det også en vigtig del af hans væskebehov.
Derudover kan han naturligt også være reelt sulten, så også her vil aftenrytmen med aftensmad, bad, godnatgrød komme rigtig godt ind og kunne hjælpe jer :)
Og så til hans bid i din skulder - det er faktisk et kærlighedstegn, for det er simpelthen kærtegn, som kammer over. Når kærtegn kammer over, så sker det ofte i en situation, hvor man sidder og kæler, nusser og har det dejligt. Bedst som I sidder og hygger i sofaen, kammer og er tætte, så bider han dig - og bid kan blive sat mange forskellige steder på kroppen - skulder, kind, lår, arm, fødder...
Jeg plejer at beskrive det som følelsen af "jeg elsker dig så højt, at jeg kan spise dig", og det handler om at jeres dreng stadig er så lille, at han ikke kan styre sig. Han forløber sig, kommer til at bide - i kådhed, glæde og kærlighed til jer. Altså kærtegn der kammer over.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Han er stadig så lille, at han ikke kan finde ud af at kysse, ligesom han heller ikke kan finde ud af, hvor hårdt man kan røre og ikke rigtigt har begreb om, hvordan man kærtegner på en rar måde - det skal han nok lære hen af vejen :)
Det er vigtigt, at du ikke skælder ham ud, men nu når du ved, at det kan ske, så vil det være rigtig godt, at du er opmærksom og forsøger at forhindre det ske. Det er vigtigt at I prøver ikke at nusse så længe, at han når at forløbe sig, men at du inden for afledt ham og drejet hans tanker væk fra at bide. Jo flere gange han bider, jo mere kan det forstærkes hos ham og derfor blive værre - jo mere du kan undgå at det sker, jo bedre vil det være og jo mindre vil han på sigt gøre det.
Så du skal prøve at aflede ham, dreje hans opmærksomhed væk, så han ikke når at bide dig. Prøv at holde ham på en måde, hvor hans mund ikke er i nærheden af din skulder eller lår og giv ham stadig masser af nærhed, tæt kontakt, kys og kram :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre...
Rigtig meget held og lykke, og rigtig god weekend :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.
Social angst og skoleudsættelse
Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...
23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....
17. februar 2025 | Udvikling | 11 mdr.
Hej Helen Vores dreng på knap 1 år startede i dagpleje 6. januar, så han har...
10. februar 2025 | Udvikling | 9 mdr.
Bekymring for sproglig og motorisk udvikling
Hej Helen Jeg skriver da jeg er bekymret for min søn. Han er idag 9...
6. februar 2025 | Udvikling | 15 mdr.
Kære Helen Jeg har et kort spørgsmål i dag. Min datter, som nu er blevet...
Viden om børn:
Børnevaccinationsprogram
I Danmark har vi følgende børnevaccinations program, som anbefales af sundhedsmyndighederne:
3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 1 og PCV-1
5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 2 og PCV-2
12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 3 og PCV-3
15 mdr.: MFR 1
4 år.: MFR 2
5 år.: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
12 år.: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3 (MFR 2 til...
Bedsteforældre
Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.
Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.
Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg ved, at du ikke kan træffe beslutninger på vores vegne, men alligevel vil jeg meget gerne høre dine tanker ud fra din erfaring og viden om børn ...
Dine tanker har tidligere hjulpet os med en afklaring og en beslutning, som set i bakspejlet var den helt rigtige - for os alle tre.
Håber, du igen kan hjælpe os videre mod en beslutning.
Mange varme hilsner,
Hønemor