Svar: Voldsom gråd og strider imod om natten
Kære Mikkels mor
Tak for dit brev :)
Du fortæller, at jeres dreng har grædt på denne måde siden han var 4 måneder gammel og du fortæller også, at han er set af både ørelæge og egen læge og ingen har fundet noget, de siger at der ikke er noget galt, han er en glad dreng...
Der kan sagtens være tale om forskellige ting, forskellige årsager - at jeres dreng har grædt i 4, 6, 8 og nu 12 måneders alderen kan sagtens skyldes noget forskelligt. Men vi kan naturligvis godt være enige om, at han ikke skal vågne og græde så ulykkeligt og voldsomt igennem måneder. Jeg vil gerne dele lidt tanker med jer og så må I selv vælge til og fra, hvad I tænker måske kan være en forklaring hos jer...
Du nævner, at I nu har forsøgt med panodil og efter 20 minutter faldt han til ro og faldt i søvn - og det lyder jo faktisk som om, at han har ondt. Spørgsmålet er, hvor han har ondt...
- Ørerne er oplagte at tænke på, men det har I fået tjekket flere gang - og selvom mellemørebetændelse kan opstå fra den ene dag til den anden, så er det måske ikke det.
- Tandfrembrud kan også være en forklaring, så prøv at tjekke jeres drengs gummer...
- Nogle børn har også blærebetændelse, så det gør ondt, når de tisser. Her kan en urinprøve afleveres hos lægen.
- Det kan også være silent refluks, hvor han har mavesyre der står og kører i hans spiserør, uden at der kommer gylp op. Det kan svie voldsomt. Hvis I mistænker dette, kan det være en god idé at drøfte det med lægen, og måske vil jeres dreng have glæde af at få noget syreneutraliserende medicin.
- Smerter fra bevægeapparatet - skulder, nakke, lænd, hofter, ben.. Hvordan er han motorisk, virker han til at kunne have ondt, når han bevæger sig rundt, kunne have låsninger eller lignende, så kan det være en god idé at få en fysioterapeut eller ...
... kiropraktor (tal igen med lægen) omkring dette og få sat evt. behandling igang...
Derudover så er der naturligt også hans behov for tryghed, nærhed og behov for at mærke jer tæt på... Hvad gør I, når han græder i op til 3 timer? Lader I ham ligge i hans seng, tager I ham op, går I rundt med ham, sætter I jer med ham eller... Det er helt naturligt, at han har brug for jeres nærhed og tætte fysiske kontakt, og måske vil det hjælpe ham at I sætter jer med ham på skødet, evt i en rokkestol, så I kan sidde på hans værelse med ham i favnen, ved siden af hans seng og blot vugge ham stille og roligt, puttet i dynen.... hvorved han så måske kan puttes tilbage i egen seng og sove videre, fordi det er trygt og godt på denne måde.
Nogle børn har også brug for at sove tæt med mor og far, så måske skal han ind i soveværelset, hvor han hele tiden fornemmer, at I er der. Hvis hans seng kan kobles til jeres seng på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde, så kan han stadig puttes i egen seng, men I kan med det samme lægge en beroligende hånd over på ham og lade ham mærke, at I er der og at han ikke er alene og på den måde få ham videre i søvnen om natten med så lidt aktivitet fra jeres side...

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Og så er der naturligvis også den mulighed, at han har fået en eller anden vane, hvor han igen og igen vågner, fordi I har fået indført nogle rutiner, som han nu savner og derfor igen og igen har brug for - det kunne være hoppen på pilatesbold, bilture om natten, flyttes til slynevugge med motor for at kunne sove, gå i stuen for at se tv eller hvad man som forældre nu kan finde på for at få bare lidt søvn...
Det er svært at vide præcist, hvorfor jeres dreng vågner hver aften/nat og er så ulykkelig og utrøstelig - men jeg håber at mine tanker måske kan hjælpe jer lidt videre :)
Rigtig meget held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Lus hos børn
Rigtig mange familier oplever, at deres børn kommer hjem med lus, og det bedste du kan gøre er at kæmme dit barn. Kæmning gør du bedst således:
1. Først vasker du barnets hår almindeligt. Helt våde lus sidder stille, men hvis lusene er tørre eller kun let fugtige, så bevæger de sig rundt. Våde lus er derfor lettere at få fat i. Sæt barnet på en stol foran dig, så du sikrer dig en god arbejdsstilling. Det tager tid at kæmme hår.
2. Så kommer du en god portion balsam...
Honning
Honning frarådes til børn under 1 år. Honning indeholder bakteriesporer og kan være infektionskilden vd spædbarnsbotulisme.
Botulisme er en sjælden sygdom, som skyldes et toksin (en forgiftning) dannet af den en sporedannende bakterie Clostridium Botulinum. Sporerne findes i omgivelserne, de er hårdføre og kan tåle kogning i flere timer.
Voksne og større børn bliver ofte ikke syge, da vores bakterieflora i tarmsystemet er anderledes. Men hos spædbørn medfører...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.