Annonce

Annonce

Svar: Græder efter dagslure og er pylret


23. november 2020

Kategori:
Alder:
17 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære mor

Tak for dit brev :)

Det lyder som om, at jeres datter er igang med en sund og god udvikling. Hun lyder til at trives, og det lyder helt normalt, at hun nu ofte begynder at kunne sove en lidt længere lur midt på dagen. Der vil ofte være tale om en overgang, så nogle dage vil hun stadig have behov for 2 lure og andre dage går det fint med blot en enkelt lur - og den fleksibilitet er der nødt til at være.

Jeg tænker dog, at det netop er dette, som I ofte mærker. Nogle dage er hun bare træt og har derfor stadig brug for at blive puttet om formiddagen og andre dage, så går det fint uden luren her. Om en måneds tid vil I sandsynligvis begynde at mærke, at hun vil have flere dage, hvor hun har det rigtig godt med blot en enkelt lur og derfor vil hun også virke mindre træt om formiddagen.

Hendes overskud hænger altså sammen med hendes rytme og lige nu varierer rytmen meget, men i takt med at hun begynder at have en mere ens dagsrytme med en enkelt lur dagligt, så vil det være med til at påvirke overskuddet.

Derudover hænger overskud også sammen med hendes indtag af mad. Det er stadig vigtigt, at hun tilbydes mange små måltider hele dagen igennem, så hvis hun ikke spiser så meget til det ene måltid, så spiser hun lidt mere til det næste. I hvert fald går det ikke ret lang tid mellem, at hun tilbydes noget at spise og drikke.

Hvad hun tilbydes af mad og drikke spiller også ind. Jo mere sundt og varieret hun spiser, jo bedre er det. Det er vigtigt at hun allerede fra morgenstunden tilbydes protein og fiberrig mad. Havregrød eller havregryn får blodsukkeret til at stige langsomt hen over nogle timer, hvilket vil give vedvarende energi og stabilisere humøret.

Det kan på samme måde være en god idé at give ende havregrynsboller, grahamsboller eller lignende som mellemmåltid, gerne sammen med ost og frugt. Det er med til at stabilisere hendes blodsukker og dermed også stabilisere hendes humør. I bør undgå saftevand og unødigt søde fødevarer og ren frugt og bær er at foretrække, ligesom vand er den bedste tørstslukker. Et par gange dagligt må hun gerne tilbydes letmælk af en kop, ligesom hun f.eks. om eftermiddagen og også kan tilbydes et surmælksprodukt.

Serotonin er et af de stoffer som er med til at holde vores humør stabilt og forbedre vores ...


Annonce

... søvnkvalitet. Serontonin bliver produceret, når vi indtager tryptofanholdige fødevarer og dette sikres blandt andet når vi indtager bananer, brød, pasta, fede fisk som laks og makrel, kylling og kalkun, en bagt kartoffel og forskellige grøntsager er også vigtigt. Derfor er det rigtig godt, hvis hun til frokost og aften netop tilbydes fødevarer ala dette.

Når hun vågner med gråd, så er det ofte fordi hun vågner lidt for tidligt op. Hun vågner direkte af den dybe søvn og ville nok have haft glæde af at sove 15-20 minutter ekstra. Det er dog helt okay, det er ikke farligt for hende at vågne på denne måde og I skal bare sætte jer med hende, give hende masser af nærhed og tæt kontakt og lade hende vågne stille og roligt op på jeres skød :)

At hun er begyndt at vise mere og mere egen vilje er også helt naturligt og et sundhedsstegn - selvom det godt kan virke hårdt :) Jeres datter er igang med at udvikle sig selv og finde ud af, hvem hun selv er og hvad hun kan - hun har nået selvstændighedsalderen, det der tidligere kaldtes trodsalderen :)

Og så til dine spørgsmål:


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


I skal naturligvis være opmærksomme på, om det skyldes skiftende døgnrytme og variation i dagslure, måltider osv. eller om noget andet kan være på spil - f.eks. sygdom. Hun kan f.eks. godt have problemer med ørene eller lignende, hvilket kan give manglende overskud og også kan forklare, hvorfor hun pludselig vågner med gråd og kan være svær at trøste. Det kan også forklare, hvorfor hun ikke vil ligge på puslebordet. Det kan udvikling og alder dog også, så derfor skal I prøve at vurdere, hvad der er tale om hos jer...

Det er sandsynligvis selvstændighedsalderen - og dermed ikke en fase. I hvert fald vil den være ret lang, for det er især i 1-3 års alderen at man rigtig mærker børns temperament og egen vilje :) Det kan dog være en fase på den måde, at hun lige nu er i en overgang mellem at sove 2 lure til at kunne nøjes med 1 lur dagligt og her tænker jeg, at I om en månedstid sandsynligvis vil opleve, at hun bedre kan klare sig med den længere lur.

Jeg tror, at de fleste forældre er bange for at overse noget, men det lyder som om, at du er meget opmærksom og har en fin fornemmelse for hendes behov :)

Jeg håber, at du kan bruge mine tanker lidt videre og at det måske også giver lidt ro med på vejen :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.

Social angst og skoleudsættelse

Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...

Læs hele brevet og Helens svar


23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.

Start i dagpleje - reaktion

Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....

Læs hele brevet og Helens svar


17. februar 2025 | Udvikling | 11 mdr.

Dagplejestart - 11 mdr.

Hej Helen Vores dreng på knap 1 år startede i dagpleje 6. januar, så han har...

Læs hele brevet og Helens svar


10. februar 2025 | Udvikling | 9 mdr.

Bekymring for sproglig og motorisk udvikling

Hej Helen Jeg skriver da jeg er bekymret for min søn. Han er idag 9...

Læs hele brevet og Helens svar


6. februar 2025 | Udvikling | 15 mdr.

Sidder ofte i W-stilling

Kære Helen Jeg har et kort spørgsmål i dag. Min datter, som nu er blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Udvikling - børn

Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:

1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven

2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.

4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.

5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...

Læs mere i Babylex

Slå

Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.

Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Ja, så er det mig igen…..Tusind tak for dit svar og mange brugbare råd til min søns dagsrytme og nattesøvn. Vi vil straks gå i gang!

Kari, mor til dreng på 6 måneder


Annonce