Svar: Urolig søvn stadigvæk :)
Kære Karina
Tak for dit brev :)
Det er rigtig godt, at du sender mig jeres dagsrytme, for når jeg ser planen for dagen, så slår det mig, at jeres dreng kun tilbydes 4 flasker i døgnet. Og jeg tror faktisk, at en del af jeres uro og natlige søvnproblemer hænger sammen med dette.
Jeg ved ikke, hvad din dreng vejer, mens hans mælkebehov afhænger naturligt af dette, og hvis han ofte drikker f.eks. 200 ml i hver flaske og således får 800 ml mme dagligt, så kan det måske sagtens dække hans behov (det afhænger som sagt af hans vægt). Men, det kan faktisk ofte være bedre at tilbyde lidt mindre i hver flaske og tilbyde 1-2 flasker ekstra i stedet. Og da jeres dreng nu nærmer sig de 6 måneder og lyder til at være godt igang med skemaden, så vil jeg faktisk også anbefale dig, at du begynder at introducere lidt morgengrød for ham, så han får 3 måltider skemad dagligt.
Mit forslag til en dagsrytme, lavet ud fra dine angivne tider, ser således ud:
Tidlig morgen 06: Flaske og dagen begynder stille og roligt hos jer. Det er helt okay, at han har en tidlig rytme, altså starter dagen tidligt.
Morgen 7.30: Tilbydes en lille smule grød (½ dl) med frugtmos som topping og vand af kop.
Formiddag 8.30-9: Flaske og puttes til formiddagslur. Det er helt naturligt, at flasken indgår som en del af hans putteritual, så det er rigtig fint, at I fornemmer, at han selv efterspørger dette.
Frokost 11: Tilbydes lidt grød (anden slags end om morgenen) eller tilbydes lidt grøntsagsmos, og vand af kop. Spiser her måske ½-¾ dl.
Flaske og puttes til ...
... middagslur ca. kl 12, som nu
Eftermiddag 15.30-16: Flaske og sover herefter en lille powernap, må gerne tage denne lur i fars arme, hvis de hygger sig med det
Aften 17.30-18: Grøntsagsmos (½-¾ dl.) og vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca. 19.30-20...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Sen aften eller først på natten 22-01: Drømmeflaske og sover videre.
Som du kan se, så indgår der 6 flasker i min dagsplan, og jeg tænker, at dette er vigtigt for at give jeres dreng bedre og mere sammenhængende søvn. Det er især vigtigt med drømmeflasken sen aften, så når og hvis jeres dreng vågner op omkring kl 22-23, så vil jeg anbefale, at du giver ham flaske der - og derefter putter ham igen, gerne i egen seng, hvor han så kan sove videre - og herefter sover han så videre til næste morgen tidlig, hvor han tilbydes flaske igen. Måske vil en flaske kl 06 faktisk være med til at gøre, at han begynder at sove lidt længere og starter dagen senere, det må tiden vise, lige nu er det helt okay, hvis han har en tidlig rytme.
Jeg anbefaler ikke, at du øger mængden af skemad, altså at hvert måltid skal være ekstra stort. Det er meget fint, hvis han spiser bare ½ dl. til max ¾ dl, så der stadig er plads til mælk i maven. Det er bedre, at han spiser ½ dl. 3 gange dagligt og får sine flasker, end at han spiser 1.5 dl. på en gang...
Hele dagens rytme og hans indtag af mad og især mælk i løbet af dagen vil naturligt spille ind på nattens forløb, jeg håber derfor at min dagsplan giver lidt idé om, hvad I kan ændre hos jer for at få mere sammenhængende nattesøvn :)
Fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Ærter
Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.
Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.
Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.
Ærter indeholder protein, samt...
Overtøj til børn
Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.
Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.