Brev:
Søvnproblemer fortsat - 8 mdr.
Kære Helen,
Tusind tak for dit svar vedrørende vores søns søvn.
Det startede faktisk fint ud. Vi havde nætter, hvor han både er faldet søvn og har sovet det meste af natten i sin bedside crib. Han er vågnet nogle gange og har søgt tryghed, men har accepteret, at han ikke fik brystet. Far har også fået puttet et par gange. Godt nok med gråd og vuggen i armene, men det er lykkes, og det er nyt. Han fik sig også nogle ok lure i en stillestående barnevogn, og det var ikke et mareridt at putte ham. Vi var lykkelige, men nu er den desværre gal igen.
Vi bilder os selv ind, at det er et nyt tigerspring, separationsfasen og endnu flere tænder denne gang. Han har ikke sovet godt, siden han var helt lille, så vi prøver altid at finde forklaringer, der undskylder det. Vi har gennem tiden også været til både læge, ørelæge og osteopat. Vi synes, vi har prøvet alt. Hans søvn er blevet raketvidenskab for os.
Om dagen sover han uanset hvad kun 2*40 minutter. Jeg kan slet ikke holde ham sovende på nogen måder. Nogle dage føles det som alt for lidt for ham, men han nægter at sove mere. Andre dage kommer han fint igennem det, selvom han er meget træt, pylret og ked af det, når han vågner.
Aftenerne er jeg rigtig træt af. Han vil igen ikke sove, og han bliver ulykkelig, hvis jeg ikke er der. Nogle dage græder han også bare i timevis uanset hvad, vi gør.
Jeg forstår ikke, hvordan andre forældre kan tage baby med på aftenbesøg, weekendture eller få ham passet. Vi kan ikke engang få en helt almindelig aften hjemme til at fungere.
Det går for eksempel sådan her:
19.00: Vi begynder putningen, fordi han kun har sovet to korte lure og viser tydelige træthedstegn. Han bliver enten helt ulykkelig eller protesterer ved at rulle og kravle rundt i sengen. Han er meget urolig. Han græder mindst, hvis det er mig, så mor tager over. Til gengæld synes han ofte, vi skal lege, når det er mig.
19.50: Han er faldet i søvn ved at ligge tæt op ad mig og blive nusset. Jeg vikler mig forsigtigt fri og lister ud.
20.00: Vi hører klynk i babyalarmen, og jeg skynder mig at lægge mig ind til ham. Han falder til ro, græder, falder til ro, græder, indtil han bare spærrer øjnene helt op, og jeg må starte putningen forfra.
20.30: Han sover, og jeg lister ud igen.
20.45: Han er vågen og klynker igen. Far tager over, mens jeg gør mig klar til at bruge resten af aftenen på soveværelset. Han er helt ulykkelig, mens far er ved ham. Derefter starter jeg putningen forfra igen.
21.00: Han er faldet til ro oven på mig, så jeg bliver derinde. Hvis jeg lægger ham fra mig, starter det forfra.
22.00: Jeg lader ham sove en times tid, og vipper ham så ned ved siden af ...
... mig. Vi ligger stadig helt tæt. Næse mod næse, og han er i mine arme.
Hver time hele natten vågner han og græder. Han falder til ro, når han får sutten og mærker, at jeg stadig ligger ved ham. For det meste accepterer han, at han ikke får brystet. Det er heldigvis sjældent, jeg bliver nødt til at amme om natten nu.
Jeg vågner ofte, fordi jeg ligger dårligt. Hvis jeg vender mig rundt, så vi ikke længere er næse mod næse, registrerer han det med det samme og vågner.
1-2 gange i løbet af natten vågner han rigtigt og er ulykkelig. Vi er oppe og vugge, skifter bleen, prøver forskellige ting. Han bliver rigtig sur, hvis jeg forlader soveværelset. Efter en halv til en hel time falder han til ro oven på mig igen.
08.30: Vi er vågne og står op. Han plejer faktisk at sove ret længe. For det meste ligger han i sengen og får sovet en 12-13 timer, men det er jo meget afbrudt.
Hvad synes du, vi skal gøre? Vi vil jo gerne følge planen og give ham gode vaner, men han er slet ikke med på den. Vores egen sundhedsplejerske har sagt til os, at vi ikke skal give op, men skal tage kontrollen og sige “jeg kan se, du er træt, det er mig, der er den voksne, jeg ved bedst, jeg bestemmer, at du skal sove nu”. Det har jeg prøvet, og det er der aldrig kommet noget godt ud af. Hvis han bare græd lidt i en tilvænningsperiode, var det til at arbejde med, men han skriger højt og kan sagtens fortsætte i mange timer. Sådan skal det vel ikke være?
Skal jeg blive ved med at sove sammen med ham på den måde og så håbe på, det går over igen?
Skal far klare putningen, selvom det går meget bedre, når det er mor?
Hvad gør man med et barn, der tydeligt er vildt træt, men nægter at sove?
Vi har også ofte dage, hvor han er utilfreds. Jeg har læst dine bøger, og det har hjulpet mig meget. Jeg kan altid finde en naturlig forklaring, der passer på hans adfærd. Alligevel har jeg følelsen af at have et besværligt barn, når jeg er i mødregruppe og sammen med familie. Det er altid sådan lidt “hvad er der med ham i dag?”, og jeg prøver at forklare, hvad jeg har læst i dine bøger, men jeg kan godt se på folk, at de ikke synes, det giver nogen mening. Vores familie forstår heller ikke, at de ikke får lov til at trøste, passe eller gå en tur med ham, men vi har ikke lyst til, han skal efterlades med nogen, han nærmest ikke kender, når det hele i forvejen er for meget for ham.
Vi har selvfølgelig også dage, hvor han er nem, i højt humør og super social, og han udvikler sig helt, som han skal. Kan det være, han bare reagerer kraftigt på alle de nye ting, der sker med ham?
Det blev lidt langt. Jeg ser frem til at høre fra dig igen :-)
Med venlig hilsen
den trætte mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
9. april 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen. Tak for et godt forum med mange gode input. Vi har en datter,...
9. april 2025 | Sovevaner | 8 mdr.
Opvågninger om natten - 8.5 måned
Kære Helen. Vores datter er 8.5 måned og er i 5 måneders tid vågnet hver...
23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
Viden om børn:
Body Mass Index - BMI
Body Mass Index er en beregning af hvordan en persons højde passer til personens vægt. BMI defineres som vægten i kg divideret med højden i meter i anden (kg/m2).
Et sundt BMI for voksne ligger mellem 18.5-24.9. Man bruger ikke denne måling til små børn, men i stedet bruger man vækstkurver.
Ved at tegne barnets længde/højde og vægt ind på en kurve, så kan man følge om barnet vokser som det skal.
En tommelfingerregel lyder at små børn fordobler...
Pethidin ved fødsel
Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.
Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.