Svar: Vand - 12 mdr.
Kære Line
Tak for dit brev, det er rigtig godt du skriver tilbage :)
Det er godt, hvis jeres dreng kan drikke vand af kop - og med den alder han har stille og roligt helt begynde at undvære sin flaske :)
Det behøver dog ikke ske fra den ene dag til den anden, og hvis han ikke kan dække sit væskebehov via kop endnu, og derfor har brug for stadig at få en flaske vand til natten, så er det okay. De fleste børn stopper helt med flasken i 13-15 måneders alderen og kan i den alder dække deres væskebehov uden flasken, så måske har han brug for lidt mere tid. Derfor er det helt okay, hvis I bruger de næste 1-2 måneder på at trappe helt ud af flasken og samtidig øger jeres drengs indtag af vand via kop om dagen:)
Han væskebehov afhænger af hans vægt. Hans udregnede væskebehov er - nu hvor han er 1 år gammel, og hvor han sandsynligvis vejer mere end 10 kg: 1000 ml + 50 ml/kg over 10 kg. Det vil sige, at hvis han vejer 10 kg, så vil hans udregnede behov være 1000 ml, hvis han f.eks. vejer 12 kg, så vil hans behov være 1100 ml. i døgnet.
Han skal drikke både vand og mælk. Han må gerne begynde at få lidt letmælk af kop, nu hvor han er blevet 1 år - lige nu max 100 ml. men indtaget af komælk øges gradvist i takt med, at han bliver ældre, og måske vil han kunne lide smagen af dette. Det vil være rigtig godt, hvis min. 350 ml (max 500 ml) af hans væskebehov (mælkebehov) bliver dækket af mælk og surmælksprodukter :)
Du må også meget gerne komme letmælk eller mme på hans grød og mos, så han ikke kun får mælken i grøden, men også får den på. Det er også med til at give ham lidt ekstra væske. Du kan om eftermiddagen f.eks. give ham en frugtgrød med mme (og senere letmælk) og på den måde få lidt ekstra i ham.
Derudover skal han tilbydes vand til måltiderne og også som tørstslukker ind i mellem, og det er helt perfekt, at du stiller væske frem, så han ser det og kan tage en slurk, hvis han føler behov for det, når han f.eks. leger i stuen. Fortsæt endelig med det :)
Det kan være en god idé at komme lidt agurk, appelsin, citron eller lignende i en ...
... kande vand, som du stiller i køleskabet. Det gør, at vandet måske ser lidt mere spændende ud, samtidig med, at det også kan give lidt smag.
Du kan også fryse forskellige bær eller frugtstykker ned og komme dem i vandet som isterninger, det kan måske også gøre, at han synes, det er mere spændende at drikke det...
At du giver ham lidt kogt afkølet/lunt vand er også helt fint, og en gang imellem kan du også give ham lidt tynd koffeinfri frugtte. Det kan være dejligt her i vinterperioden, og hvis han bliver lidt forkølet. Fødevarestyrelsen anbefaler dog IKKE te til børn dagligt, og du bør passe på med rooibos te, sort te, grøn te, kamillete, fennikelte og pebermyntete, der kan være forurenet med PA (pyrrolizidin-alkaloider), en naturlig plantegift, der kan påvirke leveren.
Og så spiller koppen også ind - nogle børn kan rigtig godt lide at drikke af en tudkop eller drypfri kop, andre børn synes, at en kildevandflaske evt. med tut eller en drikkedunk er sjov. Atter andre drikker mere, hvis de har et sugerør, atter andre synes det er bedre med en dukkekop... du må prøve dig lidt frem og se, hvad der kan motivere ham til at drikke mest muligt.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Derudover skal du naturligivs holde øje med hans bleer. Det er den bedste måde at sikre sig, at han får væske nok. Han skal have tunge tissebleer, og hans urin må ikke være koncentreret og gul. Hans afføring skal være fast, men ikke knoldet og hård. Hård mave kan også være tegn på, at han mangler væske - og derudover skal maven naturligt holdes igang via varieret og fiberholdig kost :)
I skal også være opmærksomme på, at der kan være en del vane forbundet med at søge vand om natten, og derfor er det ofte en god idé at trappe mængden af vand ned, så han får mindre og mindre og derfor også vænnes til ikke at behøve store mængder vand i maven om natten - så hans væskedøgn vendes, og i takt med at han drikker mindre nat, så drikker han mere om dagen, hvilket igen gør, at han bedre kan vænnes fra væskeindtaget om natten.
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker og uddybning lidt :)
Fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
Viden om børn:
Salg af modermælk
Især for tidligt fødte børn har stor glæde af at få modermælk og derfor køber flere børneafdelinger modermælk til disse børn.
Hvis du producerer meget mælk vil det derfor være en rigtig god idé at sælge noget at din mælk.
Da mælken især i de første 2 mdr er meget næringsholdig, er det især denne mælk, som man er interesseret i. Det er også vigtigt at mor ikke er ryger og ikke tager medicin.
Du kan henvende dig til Kvindemælkscentralen på Hvidovre...
Kæledyr og børn
I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.
Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.