Svar: Søvn, rytme og mad - 5 mdr.
Kære forældre
Tak for jeres brev og alle jeres spørgsmål, jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med jer igen :)
Det er rigtig dejligt, at jeres datter er begyndt at kunne finde bedre ro i sin barnevogn og at hun nu faktisk begynder at kunne sove et lidt længere søvnstræk. Det lyder rigtig godt, at hun faktisk kan finde ro med sin nusseklud - du fortæller, at hun vender hovedet til siden i nussekluden, lukker øjnene og på den måde forsøge at finde ind i søvnen, og det er super godt. I skal endelig bibeholde denne rutine, fordi det på sigt vil være genkendeligt og trygt for hende og derfor hjælpe hende til ro fremadrettet :)
Det er rigtig godt, at I er begyndt med lidt skemad, og det lyder som om, at jeres datter trives med at få 2 skemåltider dagligt nu. I må gerne øge hende lidt i mængde, så hun får lidt mere af gangen. Og så vil det være rigtig godt, hvis I kan forsøge at skabe en rytme, hvor hun tilbydes skemad, når hun vågner - og så tilbydes flaske, som en fast del af hendes putteritual. Mange børn vil, når de får flaske, have en rytme, hvor de får flaske, når de vågner, eller hvor flasken ligger midt mellem to lure, og jeg ved, at det i hvert fald tidligere har været sådan hos jer - men det vil være rigtig godt, hvis hun nu kan få flaske før hun puttes. Det vil være med til at gøre, at hun kan sove et længere søvnstræk før hun vågner igen, samtidig med at det ofte også vil hjælpe hende med at finde ro og overgive sig til søvnen.
Du/I kan tilbyde hende flasken, som en fast del af putteritualet, enten ved at sidde med hende i favnen, give hende flasken og derefter putte hende fra dig. Du kan også lægge dig sammen med hende i dobbeltsengen og give hende flasken der, og på den måde lade hende falde i søvn ved siden af dig. Du kan putte hende i tremmesengen og give hende flaske, imens hun ligger der - eller du kan putte hende i barnevognen og give flasken der. En af fordelene ved flaske er, at det nogle gange kan være en fordel at give den der, hvor du ønsker, at hun skal sove. Så hun ikke oplever skiftet fra din favn og ned i f.eks. seng eller barnevogn, men får lov til at falde i søvn, hvor hun ligger. Hvis du vælger nogle gange at forsøge med denne løsning, så er det dog en god idé, at du eleverer hendes hovedgærde, så hun ikke ligger helt fladt. Det kan du gøre ved f.eks. at komme en lille pude eller et sammenrullet håndklæde ind under madrassen i hovedenden, så hele madrassen løftes lidt op.
Jeg vil anbefale, at du giver hende grød til frokost og grøntsagsmos til aften, flaske før hver lur - og i løbet af 1-2 uger, kan I sandsynligvis begynde at give hende lidt grød om morgenens også. Det vil sige, at I kan forsøge at skabe en rytme, som ser således ud:
Tidlig morgen 06: Flaske og sover lidt videre..
Vågner, dagen begynder stille og roligt
Morgen 7.30-8: Tilbydes lidt grød (måske op til ¾ dl), vand af kop. Dette måltid introduceres om 1-2 uger.
Formiddag 9-9.30: Flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: Tilbydes lidt grød (måske op til ¾ dl.), evt. med lidt frugtmos som topping og anden slags grød end om morgenen, eller tilbydes lidt grøntsagsmos her, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur, måske ca 12.30-13 afhængig af, hvornår hun er stået op af sin formiddagslur
Eftermiddag 16-17: Flaske og puttes til dagens 3. lur som ofte er en kort powernap
Aften 18: Tilbydes lidt grøntsagsmos (måske op til ¾ dl), ...
... vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca kl 20
Sen aften 23-24: Drømmeflaske og sover videre
Nat 03: Evt. flaske...
Det kan også godt være sådan, at hun sover sit længste søvnstræk i løbet af aftenen, så hun f.eks. sover fra ca 20 til 01/02, får flaske der og derefter så sover videre til næste morgen tidlig kl 06, hvor hun så tilbydes flaske igen. En sådan rytme er også helt okay.
Hun må gerne få op til ¾ dl. grød eller mos af gangen. Det er bedre, at du giver hende f.eks. ½-¾ dl. 2-3 gange dagligt, end at du giver hende 1.5-2 dl. på en gang. Ved at give hende lidt hyppigere måltider, så varierer du hendes indtag og samtidig skaber du også plads til mælk i maven, så hendes væskebehov stadig stilles.
Det er bedst, hvis du/I kan give hende en variation af grød (risgrød, majsgrød, quinoagrød, boghvedegrød, hirsegrød, øllebrød, havregrød) - gradvist gøre grødtyperne grovere, så hun vænnes til dette og på sigt f.eks. også øllebrød for at vænne hende til rugbrødssmagen. I takt med at hun nærmer sig 6 måneder, vil det være fint at give f.eks. øllebrød og havregrød. Lige nu vil hirsegrød, boghvedegrød eller quinoagrød i variation kunne give lidt mere at arbejde med i munden, da det er lavet af flager...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hun må også gerne få de lidt mildere grøntsager - kartoffel, blomkål, broccoli, gulerod, squash... og mosen skal stadig være cremet og mild i konsistensen.
Hun må gerne få lidt frugtmos eller bærmos, men det er bedst, hvis det er kogt mos, så længe hun er under 6 måneder, og banan kan have tendens til at give forstoppelse og kan være svært for hende at tygge, hvis du blot moser det med gaffel, når hun ikke er ældre, end hun er. I stedet kan du købe lidt frugtmos, som indeholder banan, hvis du gerne vil give hende det. Brug frugt som topping på lidt grød, så længe hun ikke er ældre. Hvis du køber færdiglavet babymad på glas eller tube, så vælg produkter, som passer til hendes alder, det vil sige fra 4 mdr. med den alder, hun har nu.
En flaske før lur, kan godt være med til at give roligere søvn og derfor også være med til at gøre, at hendes arme ikke flagrer helt så meget og hun undgår at kradse sig selv. Vær opmærksom på hendes negle, sørg for at klippe og file dem forsigtigt, så der ikke er skarpe kanter - og ja, så må hun sove med handsker på, hvis det er nødvendigt.
Af hensyn til vuggedød anbefales det, at hun først kommer på eget værelse efter 6 måneders alderen. Det anbefales også, at du putter hende på ryggen, når hun skal sove og først når hun kan trille omkring uden problemer - også fra mave til ryg - så behøver du ikke bekymre dig om, hvor meget hun triller omkring om natten. Indtil hun selv kan vende og dreje sig, bør du putte hende på ryggen - og hvis du vågner om natten og oplever, at hun er trillet om på maven, så bør du hjælpe hende med at komme tilbage på ryggen.
Hun må gerne sove i tremmesengen om dagen. Det er et sikkert sted at ligge, da hun nu er begyndt at trille omkring, og den kan bruges både dag og nat :)
Jeg håber, at jeg er kommet godt omkring det hele, og jeg vil også anbefale dig meget at købe min bog "Helens bog om Børn & Mad". I den guides du igennem fra nu og de næste måneder frem til hun er 18 måneder gammel. Du finder dagsplaner, opskrifter og kan slå fødevarer op, hvis du er i tvivl om, hvad hun må få, hvornår og hvordan. Vær opmærksom på at få fat i nyeste udgave 3. udg. 2. opl. 2019.
Fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Ufrivillig natlig vandladning
Når børn tisser i sengen om natten, så kalder man det ufrivillig natlig vandladning, sengevædning eller Enuresis. Og der kan være flere årsager til at børn tisser i sengen om natten.
1. Arvelighed. Hvis mor og/eller far har tisset i sengen om natten, så er sandsynligheden for at barnet kommer til det større.
2. Hormoner. Det antidiuretiske hormon (ADH) udskilles fra hjernen om natten og skal nedsætte urinproduktionen om natten. Men nogle børn er lidt længere tid...
Allergidisponerede børn
Når man taler om allergidisponerede børn skelner man imellem dobbelt forældre disposition og svær enkeltdisposition.
Dobbelt forældredisposition er når begge forældre har/har haft flerårig, svær lægediagnosticeret behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit, børneeksem eller sikker fødevareallergi).
Svær enkeltdisposition er når en af forældrene og/eller søskende har/har haft flerårig svær lægediagnosticeret, behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.