Svar: Uro, søvn og dårlig samvittighed
Kære jer
Stort tillykke med jeres drenge og velkommen til :)
Det lyder som om, at du/I er meget opmærksomme på at gøre jeres drenge trygge og glade for at komme i seng og indtil videre har jeres putteritual fungeret rigtig godt. At der sker lidt ændringer nu, kan skyldes flere ting, og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med jer, og så må I selv vælge til og fra, hvad I tænker, at I kan bruge :)
Jeres drenge er det man kalder for senpræmature. Det kalder man børn, som er født mellem uge 35+0 til 36+6. Og disse børn er man blevet ekstra opmærksomme på de senere år. De ser ofte "færdige" ud, når de bliver født, de har ofte en rigtig fin størrelse, men tiden i livmoderen er blevet afkortet, og det betyder, at deres hjerne og nervesystem stadig er lidt umodent. Det betyder igen, at de kan reagere ekstra meget på lys, lyd, sansestimuli osv. og disse børn kan godt blive lettere stresset af forskellige ydre påvirkninger - sammenlignet med børn, som er født til tiden. Derfor er det rigtig godt, hvis man kan give disse børn lidt ro, hjælpe dem med at blive skærmet og f.eks. finde ro, når de skal sove.
Børn er naturligt forskellige og nogle børn reagerer med det samme, hvis verden pludselig bliver for stor og for overvældende. Andre børn har en forsinket reaktion og begynder først at græde, være urolig og får måske svært ved at sove - efter at de er blvet overstimuleret. De klarer måske fint at der er gæster, at blive holdt af en anden end mor og far, måske at være med i byen osv. men lige så snart man kommer hjem, så bliver det grædende og har rigtig svært ved at finde ro.
Selvom I har tvillinger, så kan de godt reagere lidt forskelligt. De er ældre nu, de oplever verden større, fornemmer rummet de er i, de kan se længere, de skelner mere og mere tydeligt mellem om de er hjemme eller ude, om de er i favn hos mor, far eller en fremmede - og de får på den måde flere stimuli end tidligere. Derfor kan gråden før sengetid godt være tegn på, at det for den ene af jeres dreng måske har været lidt for aktiv en dag, at der har været lidt for meget aktivitet og lidt for mange stimuli.
Og nogle gange, når vores børn græder og virker utrøstelige, så forsøger vi alt muligt i håb om at finde en løsning, i håb om at et eller andet virker. Du tager ham måske op, går rundt med ham, prøver med bryst eller flaske, giver ham til far, far forsøger med en rangle, måske med en sut, far tjekker bleen, op i favn igen, tilbage til mor, du forsøger igen med brystet osv. Men det eneste I gør er at tilføre ekstra stimuli, som faktisk er det, som jeres dreng reagerer på...
Derfor er løsningen faktisk nogle gange at svøbe ham, putte ham i seng eller barnevogn, måske stå med hænderne beroligende på ham eller blot lade ham ligge lidt uden at kræve hans kontakt - fordi det er det ...
... som gør, at han så kan koble fra, finde roen og falde i søvn. Og måske er det derfor det har virket at lægge ham i seng.
Det er dog ikke det samme som at han skal ligge og græde ulykkeligt. Hvis han er overtræt og græder, fordi han simpelthen er fyldt op med stimuli, så vil der ofte være tale om kortvarig gråd, og han vil ret hurtigt finde ind i søvnen, især hvis I kan vugge ham lidt eller holde hænderne på hans krop og på den måde netop skærmer ham og hjælper ham med at koble fra. Græder han derimod ulykkeligt og tydeligt har behov for at blive taget op, holdt tæt og mærke jer, så skal I naturligvis gøre det.
Derudover så er det vigtigt, at I sikrer jer, at hans puttetidspunkt er rigtigt. netop fordi drengene bliver ældre nu, så vil deres rytme godt kunne begynde at ændre sig, så de får længere vågne perioder og måske også får en lidt senere rytme, så de skal puttes lidt senere til natten. I skal regne med, at de har behov for godt ca. 15 timers søvn i døgnet - ofte fordelt sådan, at de sover ca. 5 timer i løbet af dagen f.eks. fordelt på 3 lure (+ evt. en powernap som hos jer) og ca. 10 timers nattesøvn. Sover de mere om dagen, vil nattesøvnen naturligt være kortere og omvendt.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er også vigtigt, at I giver drengene mælk, som en fast del af deres putteritual. Jeg kan ikke ud af dit brev se, om de får bryst eller flaske, men uanset hvad, vil det være rigtig godt, hvis mælk indgår som en fast del af det at skulle sove. I skal altså ikke lægge dem vågne i seng, men give dem mælk og putte dem fra jer, før de sover helt. Det vil sige der, hvor de er døsige, kæmper for at holde øjnene åbne, men tydeligt er trætte og kan flyttes fra jeres favn og ned i sengen, før de overgiver sig helt.
De kan også have behov for at blive svøbt, enten i et svøb, en dyne eller en sovepose. Både fordi det skærmer og giver ro, men også fordi de måske stadig har en kraftig mororefleks, faldrefleks, hvor de slår ud med armene og spjætter, lige når de er ved at falde i søvn - og derved får vækket sig selv. Hvis de er svøbt, så hjælper det med at de fysisk kan holde sammen på sig selv og derfor bedre finde roen, når de skal sove.
Samtidig vil det at være svøbt eller puttet i en sovepose også ofte gøre, at de ikke oplever skiftet fra favn og ned hvor de skal sove så voldsomt. Det kan være utrygt at komme fra en lun favn og ned i en åben stille stående seng, og hvis de er svøbt, så vil de stadig føle sig omsluttet og holdt, når de lægges fra jer. Det kan derfor nogle gange gøre, at de lettere overgiver sig til søvnen.
Jeg håber, at ovenstående tanker hjælper jer lidt videre på vej, og jeg vil også anbefale jer at læse min bog "Helens bog om gråd og trøst", som kan give lidt mere indblik i når små børn græder, hvorfor de græder, og hvordan vi reagerer mest hensigtsmæssigt :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Negle
Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.
Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.
Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.
Downs syndrom
Downs syndrom er også det man kalder trisomi 21 eller mongolisme.
Alle gravide tilbydes i dag en undersøgelse af risikoen for Downs syndrom hos fostret. Kvinder kan på baggrund at denne undersøgelse vælge om de vil have en abort. Det betyder at antallet af børn født med downs syndrom er faldet meget de sidste år.
Børn med Downs Syndrom er ligeså forskellige, som alle andre børn er det og derfor er nogle mere påvirkede af deres kromosomfejl end andre. Som forældre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.