Svar: Skemad - munden er og bliver lukket
Hej med dig
Tak for dit brev, det er super godt, at du skriver tilbage :)
Det er vigtigt, at du forsøger at skabe så fast en dagsplan som muligt - det er vigtigt med mange små måltider hele dagen igennem og faste spisetider. Jo mere fast rytme du kan have, jo mere vil din drengs indre ur indstille sig på, at det er spisetid og jo mere parat til at spise vil han være, når du sætter ham ved bordet.
Det er også godt, hvis du kan have samme rutiner omkring måltiderne. Så du f.eks. hver gang starter med at sætte ham i den høje stol og giver ham mad i hånden, som han selv kan sidde med og gumle på. Imens gør du så lidt grød eller mos parat og så sætter du dig hos ham og giver ham lidt på en ske. Han må gerne sidde med mad i hånden imens, så han skiftevis gumler selv og også får lidt på en ske af dig. På samme måde må du også gerne give ham små bitte bidder ind i munden, som han kan sidde og sutte på og fornemme, hvis du oplever, at han er klar til det.
Det er vigtigt, at du forsøger at komme væk fra tanken om at "noget skal han jo have" eller at du "er nødt til at amme ham, når han ikke spiser særlig meget". Han skal naturligvis have sit mælkebehov dækket, men det er vigtigt, at holde mængden af mælk på et niveau, hvor han stadig har plads i maven og lyst til mere rigtig mad. Hvis du hver gang går ind og ammer ham, når han afviser skemaden, så vil han ikke føle behov for skemaden... Og af samme grund er det vigtigt, at du giver ham mange små måltider dagen igennem, så hvis han ikke har spist så meget til det ene måltid, så går der ikke ret lang tid, før han tilbydes mad og vand af kop. Og så skal han som tidligere nævnt naturligt stadig ammes før sin middagslur, aften, sen aften og tidlig morgen.
Når han hiver i blusen og søger efter brystet, så må du tilbyde ham et alternativ - lidt i hånden at sutte på, lidt skemad og lidt vand at drikke - og så må du også forsøge at aflede ham lidt, så han "glemmer" brystet lidt. Det er helt okay, hvis du følger den dagsplan, som jeg tidligere har sent dig, at du afleder og ikke altid giver ham brystet, selvom han søger det og tydeligt viser dig, at det er det han vil.... Og når det så er sagt, hvis du oplever at han er nødt til at få brystet, så skal du naturligvis heller ikke nægte ham det. Prøv dog i givet fald at afkorte amningen lidt, så han ikke fylder sig med mælk, men så "kun" får trøst og ro. Når jeg skriver, at han i 7 måneders alderen ofte vil trives med 4 amninger i døgnet, så skal der naturligvis være plads til, at han får en ekstra amning. Det ...
... er dog ikke ensbetydende med, at han skal ammes 8 gange eller mere i døgnet nu :)
Du nævner, at du oplever, at han bliver frustreret og ked af det, fordi det nok går for langsomt, når han selv skal spise. Og her er det rigtig godt, at du igen og igen supplerer med lidt på en ske imens han selv sidder med noget. Ligesom det er vigtigt, at det med skemaden ikke trækker ud. Sæt ham i den høje stol og sæt dig foran ham, hold skålen med maden i hånden og lad ham så spejle sig i dig. Du skal skabe øjenkontakt mellem jer og holde fast i, at nu er det spisetid. Det gør du ved at verbalisere omkring maden og ved at lade ham spejle sig i dit ansigt. Du skal altså bruge din stemme og din mimik: "Mmm mam mam mam, dejlig mad" åbne munden (han spejler sig i dig), ind med skeen, synke og igen "mmm mam, mam, smager godt", åbne munden ind med skeen. Det skal køre i en ret jævn strøm, så han hjælpes med til at holde fokus på det at spise.
Nogle gange bliver han naturligt forstyrret, mister fokus, far kommer måske ind, mvor I sidder og så er det langt mere spændende at kikke efter ham. Det er helt okay, så sætter du ord på det "hov, der var far, hej far", og så forsøger du at fange hans opmærksomhed igen "se her skat, skal du have lidt vand at drikke", giver ham en tår vand og så "er du klar igen - mam mam mam" og forfra med skeen. Og igen - lidt er bedre end ingenting ,så spiser han kun en lille portion, så er det helt okay, så får han noget at spise igen om måske bare 1.5-2 timer.. :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Derudover kan det være en god idé, at du nogle gange bruger f.eks. ristede rugbrødsbjælker eller agurk - du kan evt. udskære en agurkeske - dypper dette i grød og mos og lader ham sidde og sutte det i sig på denne måde. Det er med til at stimulere hans spiselyst, og så får han smag for skemaden og får måske af den grund lyst til lidt mere og dermed også lyst til, at du giver ham med ske igen. Og så kommer der naturligt på denne måde også lidt grød/mos i maven, som kan give lidt mere mæthed.
Du må også gerne forsøge med en babyfeeder/foodfeeder, som du kan fylde med kogte grøntsager, frugtmos eller lignende og på den måde også lade ham sidde og sutte lidt af dette i sig, så han styrer det lidt selv, men trods alt også får lidt i maven. Det er dog vigtigt, at han ikke kun får mad på denne måde, han skal naturligt stadig lære at spise mad af en tallerken og af en ske og spise sammen med dig, spejle sig i dig og måden du også selv spiser på :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke og fortsat god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Barnepige
Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.
Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.
Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....
Omsorgsdage
Omsorgsdage er dage, hvor du med fuld løn kan holde fri sammen med dit barn.
Er du offentligt ansat, og er du blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har du ret til 2 årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder 7 år.
Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af din overenskomst, kontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.