Svar: Storebror slår lillesøster
Hej med dig
Tak for dit brev og tusind tak for dine søde ord omkring min brevkasse og mine tidligere svar. Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig omkring jeres nuværende situation :)
Der er ingen tvivl om, at det er svært for jeres dreng i øjeblikket, og det er der nok flere årsager til...
Det ene er, at det er svært at starte i børnehave. Det er en stor og for ham måske meget voldsom verden, og det kan være hård læring - der er ældre børn, som godt kan være hårde i deres ord og i deres måde at reagere overfor ham på, det kan være, at de skubber, siger "du må ikke være med", eller "jeg gider ikke lege med dig" eller "gå væk". Det kan også være, at de klatrer fra ham eller løber fra ham, hvor han motorisk naturligt ikke kan følge med på samme måde, som de store børn på 5 år...
Der er naturligvis også rigtig mange gode og dejlige ting ved at gå i børnehave, og han har det godt der, og I har også fundet et godt sted til ham, det er mere for at nævne, hvorfor han måske synes, det er svært at overskue... og det reagerer han så på derhjemme. Og reaktionen kan både være verbal og også fysisk.
Nogle gange reagerer han, fordi han hjemme netop kan reagere og er tryg ved at kunne vise sin frustration og alle sine følelser. Han ved, at I elsker ham højt, uanset hvordan han har det, og hvad han gør - det kan også være derfor han måske griner, når I nogle gange har skældt ud eller sagt fra... Nogle gange reagerer han også, fordi han søger redskaber, forsøger at finde ud af, hvordan man kan reagere, hvis nogen afviser en eller skubber en væk... hvorfor det faktisk er vigtigt, at I viser ham, hvad det er okay, og hvad der ikke er, og hvad man kan gøre i stedet for det, han måske gør...
Derudover så spiller det naturligt også ind, at lillesøster fylder langt mere nu. Hun ligger ikke bare og sover og er ikke en lille baby mere. Hun fylder faktisk rigtig meget. Hun kravler, rejser sig ved tingene, går mere omkring - og hun tager fat i alt - også i hans legetøj, i hans ting. Og det er meget svært! Det er rigtig svært for ham at skulle dele alt med hende, ikke bare dele mor og far, dele opmærksomhed og interesse, også fra andre, som hun naturligt charmer og kommunikerer med... det er svært også at skulle tage hensyn til hende, svært at se hende lege med ens gamle legetøj eller se hende tage fat i noget af det, som han føler er hans...
Og så er det sandsynligvis rigtig svært for ham at finde sin rolle og finde ud af, hvad det er han kan, og hvem han egentlig er. I børnehaven er han jo en af de yngste, som gerne vil det de ældste kan, men derhjemme er han den ældste og er stor i forhold til sin lillesøster og skal tage en masse hensyn til hende, det er bare rigtig svært nogle gange at være lille og andre gange at skulle være stor... Og derfor kommer måske ønsket om, at hun bare skal væk, for det ville alt andet lige være lidt lettere, hvis hun ikke altid var der..:)
Jeg tænker, at det er super godt, at du prioriterer tid med ham, når han bliver hentet, så han oplever stadig have have lidt alenetid med mor. Det er også super godt, at I nogle gange sætter lidt ord på, at det er helt okay, at han synes lillesøster er ...
... irriterende osv. Alt det I gør her, skal I endelig blive ved med :)
Jeg tænker dog også, at det vil være rigtig godt, at I forsøger at sætte nogle konkrete ord på alt det gode, som han kan og gør, og som I elsker, alt det som gør ham til noget særligt. Så fokus ikke bliver på det, han gør forkert, men mere på alt det, som I gerne vil se mere af. Så sæt ord på, hvor "hyggeligt det er, når I sammen ...", "hvor dejligt det er når han ...", at I slet ikke ved, hvad I skulle gøre, hvis ikke I havde ham" osv. Det er vigtigt, at han igen og igen hører og mærker, at han for jer er noget ganske særligt.
I må også gerne vise ham billeder og små videoklip osv. fra han var lille og tale med ham om, hvad han gjorde, da han var en baby, og hvor meget han kan nu og har lært nu. Ligesom I gerne må sætte ord på ting, som I gør sammen med ham og netop ham, fordi lillesøster er for lille. Og I må gerne anerkende, at han er det større og inddrage ham i nogle forskellige ting f.eks. at der er legetøj som hans små legoklodser og biler, som lillesøster ikke må lege med. I kan f.eks. købe en legetøjstester og alt som kan gå ind i den, må lillesøster ikke bruge. At inddrage ham på denne måde kan både give ham en følelse af at hjælpe jer og også en følelse af, at han faktisk har styr på nogle ting i kraft af at han nu er 3 år gammel og derfor give ham en idé om, hvor han og lillesøster f.eks. adskiller sig fra hinanden.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Derudover, så er I naturligvis nødt til at sige meget kontakt fra, hvis han bevidst sparker og slår hende. Det må han ikke og her er I nødt til at tage ham væk og f.eks. sige "jeg vil ikke have du slår, man må altid slå andre, det gør ondt!". Det er simpelthen ikke tilladt, og det skal han vide, og han skal også kunne se på jer, at her går han over en grænse. Formuler jer med et "jeg" når I sætter en sådan grænse og sig ikke "du må ikke...". Når I formulerer jer med et "jeg", så er I langt mere tydelige.
Og samtidig skal I så naturligvis være opmærksomme på, at han også kan have brug for redskaber til, hvad han skal gøre i stedet. Og når I nu ved, at han kan finde på det, så skal I være i nærheden og holde øje med, hvad der foregår mellem børnene. Hvis han f.eks. slår eller sparker til lillesøster, fordi hun tager hans bil, og han ikke vil have det, så er det vigtigt, at I forklarer ham, at hun ikke tager den, hun kikker bare og at han kan få den igen. Ligesom I skal forklare ham, at han aldrig må slå, men han må kalde, og så vil I komme og tage bilen fra hende. I skal naturligt også tale med ham om, hvis han har noget legetøj, som han er særligt øm overfor og slet ikke kan acceptere, at hun rør ved eller leger med - så skal det måske være på værelset og ikke i stuen - og værelset er hans domæne, her skal hun som udgangspunkt ikke være. Så I på den måde også hjælper ham med at have sine ting i fred, anerkender hans behov for dette og dermed også undgår visse konflikter - hvis det f.eks. er noget sådan, som de har en konflikt omkring :)
Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre, og jeg vil også anbefale jer meget at læse min bog "Helens bog om Børn & Opdragelse - tydelige voksne giver trygge børn".
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
19. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.
Hej Helen. Så er vi virkelig trådt ind i 3-års alderen med fulde kraft. Og...
18. april 2025 | Opdragelse | 4 år
Sur 4 årig pige der råber meget
Kære Helen Vores pige på nu 4 år har de seneste par måneder haft meget...
16. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Min datter på 3 år, er begyndt at være en smule bange om aftenen....
13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...
10. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Reaktion på at være blevet storesøster
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om min datter på 22mdr som er blevet...
Viden om børn:
Kravle
De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.
Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.