Annonce

Annonce

Svar: Vækker sig selv knap 5 mdr.


3. oktober 2020

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte forældre

Tak for jeres brev og fine beskrivelse af jeres lille datter, hendes rytme, søvn og alle jeres tanker - jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med jer og også gerne svare på alle jeres spørgsmål :)

Det lyder som om, at jeres datter er helt tryg ved at sove, og det lyder også som om, at I faktisk har fået hende lært at falde i søvn liggende ned. Hun har ikke længere behov for at ligge i favn og ikke længer behov for at være i vikle, men kan faktisk falde i søvn liggende ved siden af jer (ofte mor) i dobbeltsengen. Det er super godt. Det er et stort fremskridt i forhold til, hvor I tidligere var :)

Nu vil næste skridt så være, at øve afstand. Det vil sige, at den fysiske afstand mellem mor og datter gradvist skal øges, så hun ikke behøver ligge i dobbeltsengen, men kan sove i sin egen seng eller i barnevognen. Og det er her en kæmpe fordel, at hun tilbydes flaske, fordi den kan gives i netop seng eller barnevogn, så hun får lov til at finde ro og falde i søvn der, hvor hun får sin mælk og ikke oplever skiftet fra favn og ned, hvor hun skal sove. Det er dog vigtigt, at I eleverer hendes hovedgærde, så hun ikke ligger helt fladt, når hun får flaske :)

Udfordringen hos jer er også, at hun ofte vågner efter ca 30 minutter, og det skyldes, at hun her skifter søvnstadie og at hun har rigtig svært ved at komme fra et søvnstadie til et andet. Hun begynder at smaske, virrer lidt med hovedet, sparker med benene, slår ud med hænderne, søger efter sine fingre osv. og så får hun vækket sig selv - med mindre mor er der og med det samme kan berolige og hjælpe hende med fysisk at holde sammen på sig selv.

Det svøbet tidligere har givet hende, giver du hende nu med dine hænder og nærhed, og det er rigtig godt, det skal du blive ved med. Det er fint, at du har forsøgt med både tyngdedyne, voksipose og lignende. Og når hun puttes i barnevognen må du meget gerne bruge voksiposen, fordi den vil holde hende godt puttet og varm i takt med at efteråret og vinteren kommer os i møde, så det vil være et godt, genkendeligt og dejligt ritual med netop voksiposen de næste måneder frem. Men det er helt okay, at hun om natten protesterer hvis dynen er for tung, fordi den forhindrer hende i at skifte stilling. Hun er motorisk stærkere nu og især fra 4-6 måneders alderen vil hun dreje omkring, og kan have brug for at kunne skifte stilling og mere og mere selv styre, hvordan hun ligger og hun vil naturligt kunne blive frustreret og ked af det, hvis hun oplever at dynen hindrer hende i dette. Hvor det for nogen giver ekstra ro, så vil det for andre børn blot medføre irritation, og det lyder faktisk til at være tilfældet hos jer.

Er det muligt at koble hende seng til jeres seng på en sikkerhedsmæssig forsvarligt måde, måske sover hun allerede i en bedside crib eller co-sleeper... Det har den fordel, at du kan putte hende i egen seng, men stadig kan lægge hænderne på hende og hjælpe hende med at holde fysisk sammen på sig selv - samtidig med at I sover lidt på afstand af hinanden. Hvis I ikke har denne mulighed, så må du øve fysisk afstand, når far har nattevagt, så hun kan ligge i hans side af sengen og du stadig kan være der, hjælpe til ro, men stadig forsøge at hjælpe hende med dine hænder og så lidt aktivitet som muligt.

Om dagen vil det være rigtig godt, at du putter hende i barnevognen. Du må gerne trille hende en tur, hvor du starter med at passere de første 30 minutter, hvor du erfaringsmæssigt ved, at hun vil vågne, og så kan du stille hende til at sove ...


Annonce

... i haven eller på terrassen, - alt efter hvilken mulighed I har, og her skal du så være parat ca hver 30-40 minut, når du erfaringsmæssigt ved, at hun vil have tendens til at vågne. Være der, lægge hænderne på hende, samle hendes hænder osv. ved behov og på den måde hjælpe hende videre i søvnen, men uden at du behøver være tæt ved hende hele tiden.

Så du skal altså både om dagen og om natten forsøge at øge afstanden lidt mellem jer og så stadig være der lige der, hvor hun har svært ved at komme fra et søvnstadie til et andet og derfor vågner op. Så du ikke længere skal ligge eller være hos hende i 1.5-2 timer, for at hun kan sove, men i stedet øver at du godt kan gå lidt til og fra.

Hvis hun kradser hul på sig selv, kan det være nødvendigt med et par små handsker/luffer, når hun sover. Du skal klippe hendes negle, så de ikke er for skarpe :) Puttekluden er god, men også en sut kan måske bruges...

Jeg vil umiddelbart anbefale, at I forsøger med barnevognen om formiddagen og så bibeholder putning i dobbeltsengen til middagsluren. På den måde vil I sikre hende mindst en lidt længere lur i løbet af dagen. Dagens 3 .lur kan så variere efter, hvad der passer bedst ind i jeres hverdag, så nogle gange puttes hun i barnevognen igen, andre gange sammen med dig, her må gerne være fleksiblitet.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det er en god idé, at du forsøger at hjælpe hende med at få de tre lure, så hun ikke begynder at powernappe mange gange i løbet af dagen. Tre lure er passende i forhold til hendes alder og det må I gerne forsøge at holde fast i. At den ene lur så bliver kort og ender med måske at være en powernap kan være okay, hvis en af de andre lure så er betydeligt længere.. Generelt er det godt ,hvis hun kan sove mindst 1.5 time, fordi det gør, at hun kommer igennem alle søvnens stadier og derfor får en god kvalitet ud af sin søvn:)

De fleste børn vil i jeres datters alder trives med ca. 15 timers søvn i døgnet, fordelt sådan, at hun sover ca 5 timer i løbet af dagen fordelt på 3 lure og ca. 10 timer om natten. Det kan hos jer f.eks. være en nattesøvn som varer 10 timer fra 21.30 til 07.30, nogle gange sover hun måske endda lidt længere nattesøvn, og så vil dagssøvnen naturligt være kortere. I fortæller, at hun ofte sover 2 timer formiddag og 2 timer til middag og så 30-60 minutter til sin 3. lur - og det er således lige efter bogen. Igen naturligt afhængig af, hvor lang hendes nat ender med at være. Hvis hun nogle nætter sover fra 21 til 08, så hun der sover 11 timer, så vil det naturligt forklare, hvorfor det er svært at sove helt så lange lure om dagen :)

Det er helt normalt, at børn i jeres datters alder har en længere vågenperiode om aftenen og går sent i seng. Mange forældre bliver frustrerede fordi man læser eller tit hører at børn ofte skal sove kl 19-20 og når man så pludselig har et barn, som ikke sover før klokken er 22, så tænker man naturligt, at der er noget galt. Men det er der ikke, det hører alderen til og rytmen ændrer sig i takt med, at hun bliver ældre. Når hun bliver 6 måneder, vil hun sandsynligvis trives rigtig fint med at natten starter omkring 19.30-20... så tiden arbejder på den måde også lidt for jer :)

Jeg tænker, at det I beskriver lyder helt normalt for hendes alder og den udvikling, som hun går igennem - det kan I læse mere om i "Helens bog om børn & søvn" - og jeg håber, at det giver lidt ro at vide det, netop fordi tiden naturligt også vil hjælpe jer. Jeg håber derudover at mine råd i dag hjælper jer lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Insemination

Hvis man har problemer med at blive gravide, så kan man blive behandlet med Insemination.

Insemination er den enkleste fertilitetsbehandling og den kan hjælpe, hvis manden har lettere nedsat sædkvalitet.

Behandlingen foregår ved at man fører en portion sæd direkte ind i livmoderen. På den måde springes sædcellerne den første del af vejen til ægget over og chancen for graviditet er dermed større. Derudover bruger man en 'oprenset' portion sæd, det vil sige en mere...

Læs mere i Babylex

Brystpumpe

En brystpumpe er en pumpe, som kan stimulere til mælkedannelse og som kan malke mælk ud af kvindens bryst.

Der findes både manuelle og elektriske brystpumper og hvilken type pumpe du bør vælge, afhænger helt af dit behov for udmalkning.

Den manuelle brystpumpe vil ofte være god, hvis man som kvinde ammer og kun en gang imellem - f.eks. i forbindelse med en enkelt tur i byen - har brug for at malke overskydende mælk ud. Det er altså en pumpe der fint kan bruges,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Hvor er det skønt at jeg kan skrive til dig og tak for dine altid fyldestgørende og indlevende svar - det savner jeg meget fra min egen sp!

Mange hilsner
Rikke, mor til dreng på 5 måneder


Annonce