Annonce

Annonce

Svar: Amning og putning - 10 mdr.


28. september 2020

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære L.

Tak for dit brev og fine spørgsmål omkring amning og putning :)

Dagsplanen du sender, ser umiddelbart rigtig fin og alderssvarende ud. Og nu hvor jeres datter er 10 måneder gammel, vil det være passende med 2 amninger i døgnet. Dette vil sikre hendes mælkebehov sammen med den mme, som indgår i grød og mos - og derudover vil hun dække sit behov for væske via vand af en kop.

Hun har brug for to amninger indtil hun er 1 år gammel, og disse to amninger ligger ofte enten før middagslur og aften - eller aften og sen aften. Da det ikke ser ud som om, at du ammer i løbet af dagen, vil det være rigtig godt, at du ammer aften og sen aften f.eks. kl 19.30 og 22.30 - men herefter skal hun så sove uden mælk til næste morgen tidlig. Og det er nok her jeres største udfordring ligger...

Jeres datter lyder til at have et søvnassociationsproblem, som går ud på, at hun er afhængig af dit bryst og din favn for at falde i søvn om aftenen, og at hun også er afhængig af brystet, for at kunne komme videre i søvnen, hver gang hun har en opvågning.

Søvnassociationer er de ting eller de rutiner vi har i forbindelse med, at vi lægger os til at sove. Og for små børn er det ofte at få bryst eller flaske, få en sut, sutteklud, blive vugget eller lignende. Når barnet puttes med disse ting, så finder barnet ro og falder i søvn.

Der er gode søvnassociationer:

Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.

Der er mindre gode søvnassociationer:

Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.

Når søvnassociationer er gode, så er det fordi de lærer barnet at falde i søvn selv. Hun lærer at sove i sin seng og forbinder sin seng med det sted, hvor hun skal sove. Når søvnassociationer er mindre gode, så er det fordi de gør jeres datter afhængig af dig/jer.

Det er helt naturligt, at det spæde barn falder i søvn med brystet i munden og derefter puttes i lift, vugge eller seng. Men det der starter som et godt og helt naturligt ritual, kan på sigt godt ændre sig til at blive uhensigtsmæssigt. Og det lyder til at være sket hos jer. Hvis jeres datter er afhængig af bryst og favn for at kunne sove, så er det uhensigtsmæssigt, fordi det giver de problemer, som du oplever lige nu - at hun har brug for bryst og favn igen og igen natten igennem.

Når hun falder i søvn med brystet i munden og i din favn og derefter flyttes sovende til sin egen seng, så bliver hun urolig, når hun vågner om natten og oplever, at hun ligger et andet sted. Og hun vågner måske 10 gange eller mere hver nat - og hver gang hun har disse små opvågninger, så registrerer hun alt alt er, som da hun faldt i søvn. Hvis det er det, så sover hun trygt videre, hvis det ikke er det, så kan hun ikke sove videre - og det er fordi hun falder i søvn i din favn og med dit bryst, at hun søger brystet igen og igen natten igennem.

Derfor er første skridt, at hun ikke længere falder i søvn i din favn. Hun skal stadig ammes, men godt fyldt op med mælk, skal hun puttes i egen seng. Ikke vågen, men døsig og træt nok til, at du med dine hænder, kærtegn, berolignede ord, en godnatsang, putteklud eller lignende kan lulle hende ind i søvnen - træt nok til at sove, men ...


Annonce

... vågen nok til at registrere, at hun ligger i sin seng og ikke længere ligger i din favn og med dit bryst.

Det kan sammenlignes med, at du falder i søvn ved siden af din mand, og han så forsvinder i løbet af natten. Hvis du vågner og oplever at han er væk, så vil du ikke kunne sove videre, men i stedet vil du vågne yderligere op, du vil mærke en uro, og du vil begynde at søge efter ham, for at finde ud af hvor han er blevet af. Han var der, da du faldt i søvn, og derfor skal han være der, når du om natten har dine små opvågninger, hvor du registrerer at alt er, som da du faldt i søvn.

Som jeg læser din dagsplan, så puttes jeres datter uden amning til sine to lure om dagen. Det er super godt, for det viser jo, at hun faktisk godt kan sove uden bryst og favn.. så hvad gør I der? Det vil være rigtig godt, hvis I kan indføre nogle af de samme ritualer, så der er genkendelighed mellem dag og aften. Hvis du stadig ammer om dagen, så bør disse amninger også fjernes - som sagt har hun i 10-12 måneders alderen brug for to amninger i døgnet og hos jer tænker jeg som sagt, at de bør ligge aften og sen aften :)

Det er umiddelbart ikke nogen god idé, at du ammer i stuen og derefter går til værelset. At skulle lægge sig til at sove betyder altid adskillelse fra mor og far, og hvis man vælger at lave en del af putteritualet i et rum og derefter går til værelset, så er der en risiko for, at man forstærker følelsen af adskillelse. Man forlader det hyggelige og rare for at skulle sove... Derfor er det bedre, at du sætter dig ved siden af hendes seng og ammer hende tæt på der, hvor hun skal sove, og før hun så sover helt, så flytter du hende over i tremmesengen og er så stadig ved hende med hænder, kærtegn, putteklud, godnatsang...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det vil som sagt være godt med en amning sen aften, før du selv går i seng - og derefter kan det faktisk være nødvendigt at far tager over. Far dufter ikke af mælk, og han kan ikke amme, så bryst om natten er udelukket. Han kan dog stadig putte med lillepigen og give hende masser af nærhed og tæt kontakt, hvis og når hun har behov for det. Han kan give hende den tryghed, som du fornemmer, at hun har behov for og som du skriver måske er den egentlige årsag til, at hun søger brystet om natten.

Og nogle gange kan det være for voldsomt at fjerne både bryst og favn på en gang. Det kan nogle gange være bedre, at fjerne brystet først og derefter så fjerne favnen. Det betyder, at du f.eks. skal sove på et andet værelse og lade far tage over i nogle nætter - så I på den måde kommer væk fra at give mælk om natten.

Det betyder også, at hun ikke skal have flaske, mme, vand eller andet om natten. Hun skal lære at sove uden noget fra midnat og til næste morgen, hvor dagen så starter med morgengrød. Og nej, hun kommer ikke til at mangle mælk. Hvis hun ammes to gange dagligt, og du bruger mme i hendes grød og mos, så får hun hvad hun har behov for. Derudover skal væskebehovet dækket af vand. Det betyder så også, at hun ikke skal ammes, når hun starter i vuggestue - hun vil stadig blive ammet de to gange hjemme - aften og sen aften.

Jeg håber, at du/I kan bruge dette lidt videre - det lyder som om, at du er helt parat til at skabe nye rutiner nu :) Så rigtig meget held og lykke med det!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.

Gråd i barnevogn - del 2

Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Mor kan ikke putte - 10 mdr.

Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang ud af tremmeseng

Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

13 mdr og i seng på anden måde - del II

Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde

Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Babysvømning

Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.

Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...

Læs mere i Babylex

Kravlegård - køb af kravlegård

Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.

En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.

I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Selvfølgelig har jeg en tilknyttet kommunal sundhedsplejerske, men jeg er super glad for mit medlemskab hos NetSundhedsplejerkse.dk, da der dukker mange spørgsmål op i løbet ugen med en lille ny og jeg kan kun anbefale det.

Camilla Martin


Annonce