Annonce

Annonce

Svar: Korte dagslure - for kort vågentid?


21. september 2020

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Christine

Tak for dit brev og velkommen til :)

Det er i princippet helt okay med de korte dagslure og korte vågentid, hvis din datter trives med dette, og man skal som udgangspunkt ikke ændre noget, der fungerer :)

Som jeg læser din beskrivelse, så har din datter altid sovet mange korte lure, ofte kun ca. 30 minutter af gangen, og de seneste uger er hun så begyndt at kunne sove en længere lur på 1.5-2 timer. Hun lyder på ingen måde ked af det eller utilfreds, når hun vågner og samlet set får hun den mængde søvn, som hun har behov for - det lyder alt sammen helt fint :)

Du har naturligvis ret i, at i takt med at hun bliver ældre, så vil hun begynde at bruge sig selv mere og mere både motorisk og mentalt, og hendes vågne perioder vil naturligt gradvist blive længere og mere aktive. På den måde sker der naturligt ændringer hos jer, og jeg tænker faktisk, at det er det, som allerede er ved at ske, netop fordi lillepigen er begyndt at sove et lidt længere søvnstræk nu, så alle lure er ikke længere korte.

Jeg tænker umiddelbart, at det vil være rigtig fint, hvis hun stille og roligt begynder at få en rytme, hvor hun sover 3 lure dagligt. En formiddagslur, en middagslur og en powernap om eftermiddagen. En sådan rytme vil passe med at hun, som du også selv nævner, skal begynde med skemad flere gange dagligt, og at hendes flasker også skal passes ind i forhold til dette. Og det vil faktisk være rigtig godt, at hun ikke længere tilbydes mælk, når hun vågner, men derimod tilbydes skemad og vand af kop, og så får flaske, som en fast del af hendes putteritual. Dette bliver naturligt lettere i takt med at hun begynder med flere skemåltider, men det kommer stille og roligt :)

Du skriver, at hun ofte står op kl 6.30 og sover sin første lur kl 08.. Hvis hun tydeligt er træt og parat til at sove der, så skal du naturligvis putte hende der, men ellers kan du godt forsøge om du kan putte hende en lille smule senere, så hun går fra at få en morgenlur til at få en formiddagslur i stedet...

For at hjælpe hende til dette vil jeg også anbefale dig, at du begynder at indføre en drømmeflaske sen aften, så hun ikke kun får en flaske i løbet af natten, men faktisk får flaske både sen aften og tidlig morgen. Det vil sige, at hun skal have flaske kl 23-23.30 og igen kl 05/06 (hun vil sandsynligvis melde sig selv tidlig morgen). Det kan godt gøre, at hun måske sover en lille smule længere og på den måde også vil kunne blive puttet en lille smule senere til første lur, så dagsrytmen på den måde naturligt rykker sig, og det hele kan gå op med tre lure og flere måltider skemad.

Det kan også være en idé at lægge et bad ind midt på dagen, for på den måde at forlænge hendes vågenperiode der, og sikre at hun bruger sig selv rigtig godt både motorisk og mentalt. Det kan være med til at gøre, at dagens 2. lur kan springes over, det kan også rykke hendes middagslur lidt og gøre, at det netop bliver denne lur, som så er dagens længste lur... og så kan hun stadig nå at få en powernap om eftermiddagen og blive puttet til natten ca. kl 20 som nu.

Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider, ser således ud:

Tidlig morgen 05/06: Flaske og sover lidt videre, starter måske dagen omkring kl 07, måske endda lidt senere, og I står stille og roligt op.

Morgen 7.30-8: Tilbydes lidt havregrød, evt. med lidt frugtmos som topping, vand af kop.

Flaske og puttes til dagens 1. lur - måske omkring kl ...


Annonce

... 8.45-9, så I nærmer jer en formiddagslur og ikke længere en morgenlur...

Frokost 10.30-11: Tilbydes lidt grød (anden slags end om morgenen) eller tilbydes grøntsagsmos, vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv.

Tilbydes flaske og puttes til middagslur, måske omkring kl 12.. altså der, hvor hun normalt sover sin 3. lur og er vant til at sove, men da hun står lidt senere op, puttes senere til første lur og får et bad undervejs, så vil hun måske kunne nøjes med at 2. lur ligger her... Og her må hun gerne sove en god lang lur, hvis hun kan :)

Eftermiddag 15-16: Flaske, når hun vågner, hvis luren har været lang og ellers tilbydes hun flaske, før hun så puttes til dagens 3 lur..

Sover dagens 3. lur, som så ofte er en kort powernap...

Aften 17.30-18: Tilbydes lidt grøntsagsmos og vand af kop.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Flaske og puttes til natten 19.30-20

Sen aften 23-24: Drømmeflaske, som gives mere eller mindre i søvne, hvorefter hun så sover videre - og hvis hun kan, og det lyder sådan, så må hun meget gerne sove 5-6 timer uden mælk om natten...

Jeg tænker umiddelbart, at din datter stille og roligt vil begynde at kunne være vågen i måske 2-2.5 time og gradvist mere, før hun så er parat til at skulle sove igen. I takt med at hun får mere skemad, drikker vand af kop, sidder med ved bordet, bruger sig selv mere og mere motorisk og mentalt, så vil hendes vågenperioder naturligt blive længere.

Det kan godt være, at hun ikke kan nu, men måske om 2-3 uger, hun er jo ikke blevet 6 måneder endnu, og der sker rigtig meget med hendes udvikling og med søvnen netop nu - og jeg tænker at dagsplanen kan give lidt idé om, hvordan I så kommer dertil, og hvad der måske fremadrettet vil kunne hænge sammen for jer :)

Når det så er sagt, så vil jeg også gentage, at hvis hun trives med sin rytme, og det fungerer for jer, så skal du ikke ændre noget, blot fordi hun bliver ældre nu. Du skal forsøge at følge hendes behov og signaler, og har hun stadig brug for f.eks. 4 lure dagligt, så skal hun naturligvis have lov til at have disse lure.

Det er helt okay med de ca. 5 flasker i døgnet, og hvis I begynder at indføre drømmeflaske og morgenflasken rykker frem, så vil der naturligt forsvinde en flaske i løbet af dagen - men jeg tænker, at det vil hænge sammen med, at der også forsvinder en lur, og at antallet af skemåltider naturligt gradvist sættes op. Når jeres datter bliver 7 måneder, vil det ofte være passende med 4 flasker i døgnet, og jeg anbefaler, at disse ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Det vil sige, at hun til den tid ikke skal have flaske formiddag og eftermiddag, i stedet vil hun få mellemmåltider her. og på den måde vil de nuværende flasker og tidspunkterne for disse også hænge sammen med det hun gerne må følge, når hun bliver lidt ældre igen :)

Så ja, du har helt ret, når du skriver, at der vil ske ændringer, og at I skal til at finde en ny rytme, hvor der er plads til mere mad og måske færre lure. Og jeg håber, at min dagsplan giver lidt idé om hvordan det kan se ud på sigt... men som sagt, giv det også tid og lyt til din lille piges signaler og behov :) Børn er jo forskellige, og hun lyder til at stortrives :)

Rigtig meget held og lykke fortsat og læs også meget gerne "Helens bog om børn og mad", hvor du finder dagsplaner, guides igennem den første skemad, familiemaden osv. Vær opmærksom på at få fat i nyeste udgave (3. udg. 2. oplag 2019).

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Modermælkserstatning

Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.

Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...

Læs mere i Babylex

Kolik

Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.

Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej

Så er Viggas mor på banen igen og sidder her med smil på læben og tænker over at du fik ret igen..... du har en fantastisk brevkasse og jeg ville være helt lost uden den :))

Tak for en dejlig brevkasse og undskyld jeg ikke kan gøre mine breve kortere :))

Med venlig hilsen
Viggas mor


Annonce