Svar: Nattesøvn 15 måneder
Kære Gry
Tak for dit brev, din fine beskrivelse og dine åbne og ærlige tanker :)
Jeg kan tydeligt fornemme, at du er rigtig glad for at amme og nyder det bånd, som amningerne giver mellem dig og lillebror. Det er en nærhed, som er særlig for jer to, og det er naturligt svært at slippe - og jeg tænker også, at du ikke behøver slippe amningen helt:)
Det fungerer rigtig godt, når du ammer jeres dreng om aftenen. Du ammer ham, far tager over, lillebror puttes i sin tremmeseng og forbinder sin seng med stedet, hvor an sover. Far er hos ham, gør ham tryg og han overgiver sig til søvnen inden for 10-15 minutter. Det lyder så fint, og jeg kan ikke se nogen grund til, at du stopper med at amme på dette tidspunkt, når det fungerer så godt, som det gør :) Du kan bibeholde amningen før putning så længe at både du og din dreng trives med det.
De øvrige amninger - amning hver time til hver anden natten igennem - dem vil det dog være rigtig godt, at du stopper med. Både fordi det ikke kan undgås at din dreng får en meget stor mængde mælk, når han dier så hyppigt og det er vigtigt at han i løbet af dagen har plads i maven til mere sufficient mad, men også fordi det er vigtigt for jer begge to med sammenhængende nattesøvn. Der er ingen af jer, som har glæde af at vågne så hyppigt natten igennem, det er for hårdt og det er ikke godt for nogen af jer på sigt.
Da du ammer så meget, som du gør, så har du sandsynligvis en ret stor mælkeproduktion og det vil sandsynligvis være svært at stoppe fra den ene dag til den anden. Jeg vil derfor anbefale dig, at du i en lille uges tid bibeholder amning omkring midnat, så jeres dreng ammes både omkring kl 20 og omkring kl 23-24 - men derefter skal han ikke ammes mere og når der er gået en uge på denne måde, så vil det være rigtig godt, at du også trapper ud af amningen kl 23-24.
Far og søn er rigtig gode sammen, og far er god til at berolige, betrygge og putte. Det vil derfor være rigtig godt, hvis far kan tage over efter midnat, så amning helt er udelukket på dette tidspunkt. Det betyder, at I enten kan flytte tremmesengen på værelset nu, så jeres dreng lærer at sove i egen seng på eget værelse, eller I kan vælge at lade tremmesengen stå i soveværelset, men så sover du et andet sted, og om natten er det så far som hjælper og beroliger. Lillebror puttes stadig i egen seng, men en overgang kan han komme over i din seng, når han vågner om natten og far ikke kan få ham videre i tremmesengen - og så kan far give ham masser af nærhed og tæt kontakt, men mor er der ikke, så ...
... amning er udelukket.
Stille og roligt skal lillebror så lære at sove videre i sin tremmeseng om natten. Han behøver ikke mors bryst for at komme videre i søvnen, men får stadig de kærtegn, beroligende ord osv, som far har indført - og som far allerede bruger i løbet af aftenen, når han vågner 1-2 timer efter putning. Og dette videreføres, så han fremadrettet hjælpes videre i egen seng, og på den måde kommer væk fra jeres seng. Og sengen kan enten stå i soveværelset eller på eget værelse.
Det er vigtigt, at I søger for at fylde jeres dreng op med masser af mad og vand dagen igennem og også indfører en godnatgrød eller anden form for godnatmåltid, så I sikrer jer, at han ikke vågner om natten, fordi han er sulten. Det vil være rigtig godt med en aftenrytme, som ser således ud:
Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker, som spises med gaffel, fingre og hænder og der skal også være moset mad, som han får med gaffel eller ske. Kartofler kan moses med lidt sovs og frikadellen gives i stykker. Vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv. og gøres klar til natten.
Tilbydes en godnatgrød ca. 19.30, vand af kop. Får derefter børstet tænder.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Ammes af mor og derefter overtager far og putter som nu ca. kl 20.
Sen aften 23-24: Ammes lige nu og den næste uges tid frem, herefter trappes ud af denne amning, og far beroliger og betrygger også her. Mor sover i et andet rum, så amning efter midnat er udelukket.
Det er en svær proces for dig, for det handler om at give slip... og vi skal give slip flere gange i vores børns liv - vi skal give slip, når de skal passes af bedsteforældre, når de starter i dagpleje eller vuggestue, begynder i børnehave, skal lege hos kammerater, starter i skole, selv skal cykle i trafikken... og lige nu skal du give slip på amningen og det bånd, som amninger giver dig, og det er hårdt.
Du har dog alle muligheder for stadig at amme og netop bibeholde amningen før putning, og så skal du også huske på, at mor og bryst er to forskellige ting, så selvom du ikke længere ammer om natten, så betyder det ikke, at jeres dreng ikke længere har sin mor. Du er der stadig for ham, det er ikke mor, som han skal undvære, men brystet, og det kan han godt :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og at det giver det lille kærlige skub, som du har brug for, netop for at komme videre :)
Rigtig meget held og lykke med det projekt... og knus herfra :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Sutteflaske
For børn der ikke ammes er det vigtigt at man køber en ordentlig sutteflaske. Flasken skal passe til barnet og barnets evne til at sutte.
Det anbefales at man lader barnet "arbejde lidt for føden". Det vil sige at hullet i sutten ikke skal være for stort. Det at barnet skal bruge kræfter på at sutte er vigtigt for kæbernes og tændernes udvikling. Desuden er der en risiko for at barnet kan få ondt i maven, hvis det får maden for hurtigt.
Sutteflaske-sutterne findes...
Tisser i sengen
Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.
Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.
Langt de fleste børn vokser...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.