Svar: Drømme-amning med MME
Kære Mia
Tak for dit brev og fine spørgsmål om amning og flaske :)
Rigtig mange forældre vælger at give en flaske med MME - en drømmeflaske - sen aften. Det giver mor mulighed for at gå tidligere i seng og få lidt sammenhængende nattesøvn, og det giver far mulighed for at komme på banen, hvilket også kan være rigtig dejligt. Og så vil MME ofte mætte lidt mere end modermælk, og det kan derfor gøre, at alle sover et lidt længere søvnstræk derefter - og for mange derfor en god prioritering.
Men, det er dog ikke helt uden risiko. For det er altid sådan, at jo mere flaske man giver, jo større risiko er der for, at amningen stopper. Det er vigtigt, at brystet stimuleres, for at der bliver produceret mælk, og mængden af mælk afhænger af efterspørgslen. Jo hyppigere man ammer, jo mere mælk produceres der, og jo længere tid der går imellem amningerne, jo mere nedsættes mælkeproduktionen. Det betyder, at hvis man går ind og erstatter en amning med en flaske, og man således springer en amning over, så vil mors krop tro, at der ikke længere er behov for samme mængde mælk, og produktionen derfor blive nedsat.
Samtidig er det sådan, at du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon prolaktin, så hvis man springer natamningen over, så vil det også kunne påvirke mælkeproduktionen negativt.
Om det vil have nogen betydning er forskelligt. Nogle kvinder har ingen problemer med amning, selvom der gives flaske en gang i døgnet, for andre kvinder påvirker det mælkeproduktionen, og barnet kan begynde at foretrække flasken fordi det er lettere at spise af en flaske, og fordi ...
... mælkeproduktionen nedsættes.
Man kan desværre ikke sige, hvordan det vil være hos jer og jeres valg må afhænge af, hvad I tænker vil være godt for jer alle tre - både nu og i tiden fremover. Hvis I f.eks. planlægger, at far på et tidspunkt skal overtage barslen og her kunne give mælk, så vil det være rigtig godt, at jer datter kan tage imod en flaske. Det kan derfor også være en grund til at introducere en drømmeflaske nu - for hvis I venter med at give flaske, til hun senere skal passes af far, så er der stor sandsynlighed for, at hun ikke vil have den, da hun til den tid godt kan være så glad for brystet, at hun naturligt vil foretrække den ægte vare.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du skriver, at du ærligt sagt synes, at det vil gøre det lettere for jer som familie at give hende erstatning sen aften - og det forstår jeg godt. Det kan være en rigtig god prioritering for jer alle, og det er også vigtigt, at du får din nattesøvn, netop for at have overskud om dagen - hvilket naturligt også vil spille ind på din mælkeproduktion. Det kan sagtens være, at du er en af de mødre, hvor det bare fungerer super godt :) Du har masser af mælk, og lillepigen dier gladeligt hele dagen og aftenen, så amningen kører godt for jer, så det kan godt være, at en drømmeflaske ikke vil have betydning for din amning.
Jeg kan bare ikke give dig nogen garantier, og derfor skal du være bevidst om det valg du træffer, og hvad det kan betyde på sigt - af både fordele og ulemper :)
Håber du kan bruge dette lidt videre og læs også meget gerne "Helens bog om Amning & Flaske", der som den eneste bog på markedet behandler begge dele :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.
Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....
24. februar 2025 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Min søn har nu faktisk hele sin levetid været vågen plus 10 gange...
29. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder - del 2
Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...
28. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder
Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
Viden om børn:
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Feber
Børns temperatur kan stige pludseligt. Dette skyldes, at deres evne til at kunne regulere temperatur ikke er fuldt udviklet. Den normale temperatur ligger mellem 36,5 og 37,5 grader celsius. Det er normalt, at temperaturen er ½ grad højere om aftenen end om morgenen.
Når temperaturen stiger, og der er tale om feber, vil barnet fryse, være koldt og blegt. Når feberen har fundet sit leje, bliver barnet derimod varmt og får blussende røde kinder. Et barn der har feber, skal have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.