Svar: For højt a vitamin indtag fra leverpostej?
Kære Mette
Først - kæmpe stort tillykke med graviditeten, hvor dejligt og hvor spændende! Og velkommen til, det er rigtig godt, at du skriver :)
Jeg tror ikke, at der er sket noget ved, at du har spist 200 gram leverpostej over 3 dage. Du har naturligvis ret i, at det anbefales at "gravide ikke spiser lever, levertran og paté, som kan indeholde store mængder A-vitamin. Leverpostej indeholder mindre A-vitamin, og det kan du spise i mindre mængder". Det skriver Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen.
Så kan man naturligvis diskutere, hvor meget er for meget, og hvor lidt er 'mindre mængder', og det er jo den diskussion, som du nu går og har med dig selv. De tal jeg kan finde lyder, at anbefalet daglig dosis for gravide er 1000 mikrogram og 1200 mikrogram for ammende. Det er vigtigt, at du også husker på, at A-vitamin er et vigtigt vitamin for udviklingen af det lille foster, du kan ikke undvære A-vitamin, men må modsat naturligt ikke få for meget. Jeg tænker dog ikke, at risikoen i din situation er særligt stor :)
Det lyder som om, at du faktisk er meget opmærksom på, hvad du indtager, og tager alle de hensyn du kan, og det er super godt. Det er netop vigtigt med f.eks. Gravitamin, så du får Folsyre og D-vitamin den vej igennem, og fra uge 10 skal du tage et dagligt jerntilskud. Især Folsyre (eller Folinsyre) er særlig vigtigt - og det har du jo taget :)
Det er dejligt, at du er så opmærksom, som du er, og tager alle forholdsregler. Du er allerede ved at knytte dig til den lille i maven og vil bare gerne gøre det så godt som muligt - og det er jeg slet ikke i ...
... tvivl om, at du gør :)
Prøv at spise så sundt og varieret som muligt, spis meget gerne fisk (dog ikke rovfisk og f.eks. tun), undgå alkohol og rygning (også passiv rygning), drik højst 3 kopper kaffe dagligt (vælg evt. koffeinfri kaffe) og nedsæt generelt dit indtag af koffeinholdige drikke. Undgå også ingefær - ingefærshots og kosttilskud med ingefær, spis ikke for meget lakrids, undgå upasteuriseret mælk og bløde oste, koldrøget og gravad fisk, undgå ginsengrod, perikon, almindelig røllike, hellig basilikum, lupinfrø... Vær f.eks. også opmærksom på indholdet i visse urteteer... Sørg også for at drikke mælk, eller tag et dagligt kalktilskud, hvis du ikke drikker mælk og spiser mælkeprodukter.
Og medtænk også kemi i hverdagen - kemi i make-up, hårfarve, køb miljømærket sæbe, shampoo, rengøringsmidler osv. Gør rent og luft ud, minimer dit indtag af medicin, minimer din kontakt med kemikalier af forskellige slags... Og har du kat, så få en anden til at skifte kattebakken :)

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Selvom du har spist mere leverpostej på 3 dage end anbefalet, så tænker jeg, at risikoen for at der sker noget er minimal, og at du skal fortsætte med at spise så sundt som muligt og tage alle de hensyn, som du kan tage.. Mange kvinder finder først ud af, at de er gravide, når de er noget længere henne end du er - og at du ved det allerede nu gør blot, at du kan tage endnu flere hensyn, så hold fast i det :)
Jeg håber, at mine tanker giver dig lidt ro med på vejen, og jeg glæder mig til at følge dig hele vejen frem - hvor er det bare dejligt og spændende, sikken tid du går i møde :)
Knus herfra :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Viden om børn:
Øl og amning
Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.
Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....
Fødsel
En graviditet varer normalt 40 uger, men naturen er ikke altid sådan, og nogle gange går fødslen igang før, andre gange senere. Føder du mellem uge 37+0 og 41+6 siger man, at du har født til tiden.
Mange kvinder oplever plukveer i graviditeten. Det er sammentræninger af musklerne i livmoderen, og det er måden, at livmoderen forbereder sig til fødslen på. I starten er disse sammetræninger uregelmæssige, men i takt med at fødslen nærmer sig, bliver sammentrækningerne mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder