Annonce

Annonce

Svar: 2.5 år og sociale spilleregler


30. august 2020

Kategori:
Alder:
2 år, 6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære A´s Mor

Tak for dit brev og meget fine beskrivelse af din datter og alle dine tanker :) Og dejligt at høre, at du har læst flere af mine bøger, tak for det :)

Når jeg læser din beskrivelse, så er min umiddelbare tanke, om ikke din datter blot er som 2.5 årige er flest.. Samtidig fortæller du dog, at du har talt med sundhedsplejersken omkring hyperaktivitet, du fortæller, at I bruger piktogrammer i hverdagen, og du fortæller også, at pædagogerne generelt har meget opmærksomhed på hende, hun har blandt andet en sansepude, som hun sidder på, når de spiser, ligesom der ofte er en pædagog på hver side af hende, derudover så har de valgt at give hende daglig massage og laver afslapningsøvelser med hende...

Jeg går derfor indtryk af, at flere fagpersoner skønner, at din datter er mere urolig, end man normalt ville forvente, og at de gør flere ting for at guide og hjælpe hende, hvilket er super godt - men når og hvis man går ind og støtter på denne måde, så må pædagogerne også have talt med dig om, hvad det er de ser, hvorfor, og hvad de tænker omkring det...?

Når jeg skriver, at min umiddelbare tanke er, at hun er som mange andre 2.5 årige, så er det fordi børn netop i den alder er rigtig godt igang med at udvikle deres selvbillede. Det betyder, at hun lige nu og de næste mange måneder frem, vil forsøge at finde ud af hvem hun selv er, og hvordan hun påvirker andre. Og det finder hun ud af ved at være sammen med andre og finde ud af, hvordan andre reagerer på hende, og det hun gør.

Et led i denne udvikling er f.eks. at hun begynder at sige "Nej!", ligesom hun kan sige "MIN!" eller gentage det "min, min, min" også om ting, som faktisk ikke er hendes. Man kan sige, at hun får lidt ejerfornemmelse - og jeg tænker, at det netop er dettte, som slår igennem og hos jer viser sig ved, at hun f.eks. går hen og tager legetøjet ud af hænderne på de andre børn, spiser af deres mad eller drikker af deres drikkedunk.

Hun har naturligt endnu ikke lært forskellen på dit og mit, ligesom hun naturligt heller ikke kan finde ud af at dele med andre eller låne noget ud og forstå, at man får det tilbage igen. Hun er kun 2.5 år og det er en læring som stille og roligt er igang, og det er super fint, at hun guides og hjælpes til at lære disse ting i hverdagen, netop ved at I taler med hende, sætter ord på osv.

Hun er rigtig godt igang med at finde ud af, hvordan verden fungerer, og hvad det hun gør, gør ved andre. Og hun er igang med at lære de sociale spilleregler, igang med at udvikle sin sociale intelligens. Det lærer hun af måden, I er omkring hende på og af at være sammen med andre børn. Når børnene i vuggestuen leger, når de skubber til hinanden, prøver hinandens grænser af, spørger om de må være med i en leg, oplever at få et nej, når de oplever, at legetøjet bliver taget fra dem osv. så lærer de at begå sig socialt. De lærer hvad de gør ved andre og også hvordan det føles, når andre gør noget ved dem. Og det er det jeres datter øver.

Og her støttes hun bedst ved, at man i situationerne sætter ord på - de ord, som hun selv mangler - f.eks. "B bliver ked af det, når du tager bamsen" eller "når du.. så vil de andre ikke lege" ligesom det også kan være en god idé at sige til de andre børn "A vil bare gerne være med" ligesom man kan hjælpe hende med at sige f.eks. "ikke slå, prøv i stedet at spørge 'må jeg også prøve'..." eller lignende. Alt efter hvad situationen er. Og på samme måde skal hun naturligvis have at vide, at hun ikke må spise de andres mad, at hun skal spise sin egen mad. Det er derfor pædagogerne sidder sammen med hende, for netop at lære hende dette :)

Jeg synes det lyder dejligt med 4 dage i børnehaven om ugen og 3 dage derhjemme, og det er super hyggeligt, at I har den mulighed. Jeg tænker også, at det er rigtig godt, at nogle af de andre børn faktisk viser interesse for at ville lege, og at en mor har spurgt ind til, om ikke I kunne lave en legeaftale en dag. Netop fordi det er sammen med andre børn, at din datter lærer, hvad andre synes om, og hvad andre bliver kede af.

Det er dog helt naturligt svært at lege, når man ikke er mere end 2.5 år, og der kan hurtigt opstå konflikter. Derfor er det godt, hvis det f.eks. er leg i max 2 timer, så legen ikke trækker unødigt ud. Det er bedre med en kort succesoplevelse. Det kunne også være, at du kunne aftale med den pågældende mor, at I måske mødtes og drak kaffe eller lignende, imens børnene legede, og du på den måde også var der til at opleve, hvordan det foregår. Og der er jo intet i vejen for, at du er ærlig og siger, at du synes det er lidt svært, hvis de skal lege alene, når de ikke er ældre, og at du er urolig for, om de vil ende i konflikter - det er helt okay og reelt nok at have det sådan :)

Der er heller ikke tvivl om, at når børn mangler sprog, så vil de naturligt ofte reagere mere fysisk. Når man ikke har ord til at beskrive sine følelser, så kommer det ud med kropslige reaktioner, og det kan også forklare, hvorfor jeres datter løber efter de andre børn, selvom de siger nej, eller hvorfor hun nogle gange skubber eller forsøger at give dem et kram. Det kan altsammen være udtryk for "jeg vil gerne være med", "jeg bliver ked af det, når du afviser mig", "jeg synes, du ser ...


Annonce

... sød ud"...

Da hun kun er 2.5 år, så er hun naturligt yngre end mange af de andre børnehavebørn, og det er rigtig svært for hende at følge med både fysisk og verbalt. Og nogle af de ældre børn gider hende måske ikke, fordi hun netop er det yngre. De løber fra hende, siger nej, og hun forstår det naturligt ikke og følger derfor efter. Også her skal alle børn jo lære at tage hensyn og forstå hinanden, og de signaler andre sender. Det er nogle gange hård og svær læring, men de lærer det netop af at være sammen, og af at vi voksne hjælper dem, guider, sætter ord på, forklarer, mægler....

Med hensyn til fiskeolie - og i øvrigt også de fedtsyrer vi f.eks. får fra hørfrøolie og andre vegetabilske olie - så er disse med til at stabilisere myelin i hjernen. Myelin sidder omkring nervecellernes ledninger, og det er en forudsætning for, at der kan sendes signaler mellem hjernecellerne. Disse fedtsyrer er livsnødvendigt for os mennesker, og derfor anbefales det, at vi spiser fisk flere gange om ugen - både til frokost og til aften. Gerne f.eks. sild, makrel og laks, som alle hører til de fede fisk med et holdt indhold af essentielle fedtsyrer.

Ud over at være vigtige for nervesystemet og hjernen, så ved man også, at de essentielle fedtsyrer har betydning for synssansen, og barnets indlæringsevne og hukommelse. Man ved, at det har særlig betydning i graviditeten og i de første godt 2 år, men fedtsyrerne er livsnødvendige for os og skal "vedligeholdes". Derfor skal vi sikre, at disse fedtsyrer er tilstede i vores kost hele livet igennem.

Med hensyn til hyperaktivitet og fiskeolie, så tænker din sundhedsplejerske måske på et studie fra England, hvor man har undersøgt børn med diagnosen ADHD og igennem 3 måneder har givet dem et tilskud af fiskeolie. Studiet viste fremskridt med hensyn til læse- og skrivefærdigheder og viste også tendens til bedre koncentration, indlæring og mindre hyperaktiv adfærd.

Du skriver, at du er i tvivl om, hvorvidt du skal fortsætte med fiskeolie, og det forstår jeg godt, hvis du har givet det længe.. Fødevarestyrelsen anbefaler, at I spiser fisk og fiskeprodukter frem for fiskeolie-tilskud. Fisk indeholder ud over de essentielle fedtsyrer også vigtige vitaminer og mineraler som f.eks. D-vitamin, jod og selen. Fiskeoliekapsler indeholder ofte ikke vitaminer og mineraler, så giver du fiskeoliekapsler, så skal disse sikres via kosten eller via en multivitaminpille ved siden af.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Derudover anbefales det, at hvis du vælger et fiskeolietilskud, så bør det indeholder både DHA og EPA. DHA er en fedtsyre, som især findes i fede fisk og EPA fedtsyrer medvirker til at kroppen hurtigere kan omdanne DHA. Om du skal forsætte... tja, måske kan I spise mere fisk og øvrige omega-3 holdige fødevarer i hverdagen og sikre behovet den vej igennem. Det kan du bedst selv vurdere :)

Du spørger også til pauser i hverdagen og jeg tænker, at en almindelig dag ofte vil bestå af perioder, hvor I spiser og perioder hvor din datter sover til middag. Og derudover så naturligt perioder, hvor hun er aktiv, bruger sig selv rigtig godt både motorisk og mentalt. Det skal både være stille aktiviteter, hvor I læser, bygger puslespil, leger og synger - og også motoriske aktiviteter, hvor hun bruger kroppen, tumler, leger, cykler, gynger, spiller bold...

Brug af piktogrammer - det er bestemt ikke alle børn, som har brug for disse, så hvem har sat det i værk og hvorfor? Piktogrammer er et fantastisk værktøj til børn med særlige udfordringer. Det kan skabe mere struktur, give færre konflikter og også støtte barnets selvstændighedsudvikling, alt sammen super godt - men det er ikke noget "man skal". Så svart på hvor ofte og hvordan afhænger helt af, hvem der har sat det i værk og hvorfor :)

Og med hensyn til bøger og højtlæsning, så er det super godt med dialogisk læsning, så din datter inddrages, når I sidder og læser sammen. Det er også godt med bøger, som i farver og udseende tiltaler hende og umiddelbart pirker hendes interesse - det betyder store billeder, illustrationer, fotos og lignende - noget som hun kender fra hverdagen og kan spejle sig i. Det kan også være bøger som handler om barnets hverdag f.eks. "Min dag i vuggestue" af Marianne Iben Hansen eller "Min dag i børnehave" af Ina Victoria Schou Haller.

Jeg har også lavet bøgerne "Inger og Carlo - hjælper med at lave mad" og "Inger og Carlo - hjælper med at købe ind", som begge vil være rigtig gode til børn på 2.5 år og som netop beskriver helt almindelig hverdagssituationer og dermed er genkendelige og noget I kan tale om :)

Så... Ja, det lyder for mig som om, at det er en meget normal adfærd for en pige, der er 2.5 år gammel, og det lyder faktisk ikke som om, at du gør noget forkert. Tværtimod. Det lyder som om, at du er meget opmærksom og gør alt, hvad du kan - og det lyder også som om, at pædagogerne i børnehaven er meget opmærksomme. Man siger at 90% af hjernens vækst foregår de første 5 leveår - der er masser af hjerneceller, men forbindelser mellem dem fungerer ikke optimalt, og det tager rigtig lang tid at lære og det tager rigtig lang tid at danne de forbindelser, men I er sandsynligvis godt på vej :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

18. april 2025 | Opdragelse | 4 år

Sur 4 årig pige der råber meget

Kære Helen Vores pige på nu 4 år har de seneste par måneder haft meget...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.

Hjælp til barn der er bange

Hej Helen Min datter på 3 år, er begyndt at være en smule bange om aftenen....

Læs hele brevet og Helens svar


13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.

Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger

Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.

Reaktion på at være blevet storesøster

Kære Helen Jeg skriver til dig igen om min datter på 22mdr som er blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


28. marts 2025 | Opdragelse | 3 år

Børnehave og meget bestemt 3-årig

Kære Helen Jeg har skrevet før om vores familie, og er nu vendt tilbage til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Epiduralblokade ved fødsel

En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.

Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.

Læs mere i Babylex

Pethidin ved fødsel

Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.

Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen & Co.

Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.

Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )

Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!

Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.


Annonce