Svar: Hjælp til de sidste blefri-trin?
Kære L.
Tak for dit brev og fine spørgsmål omkring renlighed. Du beskriver to forskellige situationer og jeg vil starte med det sidste først - hvordan med bleen om natten og til middagslur.
I kan ikke fjerne bleen til middagsluren og om natten endnu. Rigtig mange børn bliver renlige om dagen, før de er det om natten og det er en fysiologisk proces at kunne holde sig tør under søvn. Når vi sover så udskilles hormonet ADH (anti diuretisk hormon) og jeres datter udskiller simpelthen ikke nok af dette hormon endnu, derfor tisser hun under søvn. I kan derfor ikke gøre andet end at vente på, at hun bliver gammel nok til at udskille nok af dette hormon, og det kan sagtens tage et år, halvandet eller mere.
Med hensyn til problematikken om afføring i bleen, så har jeres datter her helt styr på hvornår hun skal have afføring og hun beder om at få en ble på. Så sidder hun på toilettet, gør hvad hun skal og efterfølgende får hun så bleen af, bliver vasket og leger så videre uden ble. Det lyder derfor som om, at det hos jer er en mental hurdle, at hun skal turde give slip direkte på toilettet og uden ble.. og der er hun ikke endnu.
Jeg tænker, at det er vigtigt, at I ikke presser hende, men fortsætter som nu og lader hende have afføring med bleen på toilettet. Hun lærer på den måde, at det er der det foregår og stille og roligt skal hun så hjælpes til at turde uden at have bleen på.
Det kan nogle gange være en god idé her at bruge et belønningssystem, så hun samler klistermærker, hver gang hun har afføring uden ble og når hun har samlet f.eks. 10 mærker, så udløser det noget særligt, noget hun kan glæde sig til, se frem til. Men I har allerede forsøgt dette, og det har indtil videre ikke haft nogen effekt, hun er ikke parat til det.
Du skriver, at I har forsøgt det sidste halve år, og jeg ved fra dine tidligere breve, at I har fået en lillesøster.. og det kan derfor ikke udelukkes, at hun holder fast i sin ble, fordi det er ...
... en måde for hende fortsat at "være lidt lille". Det er svært at blive storesøster, det er svært at skulle dele mor og far med en anden, det er svært pludselig at skulle være den store, når man på mange punkter stadig bare er en lille pige - og her kan bleen være en måde at holde fast i at man er lille og også en måde at sikre, at I stadig er der for hende, hjælper hende og prioriterer hende. Det kan altså stikke dybere end som så, når hun ikke er parat til at slippe bleen.
Jeg vil derfor anbefale jer, at I taler med hende om, hvad der gør hende til noget særligt, og hvad der er særlig dejligt ved at være storesøster, så hun igen og igen får en følelse af, at hun er bare den dejligste i hele verden, og at ingen kan tage hendes plads. At I generelt i hverdagen prioriterer at gøre ting med hende, som man kan, netop fordi man er den ældste, og hvor lillesøster ikke kan være med, fordi hun er for lille. Så det bliver mere tydeligt for hende, hvad forskellen mellem lillesøster og storesøster er. Det vil også være rigtig godt at tale med jeres datter om alt det, hun har lært, fortælle hende historier om ting hun ikke har kunne, men som hun har øvet sig på og pludselig kan, og hvor dejligt det er at kunne disse ting. Så I uden at tale om bleer og renlighed generelt hjælper hende med at se alt det dejlige, der er ved at være "stor" og så hun derfor den vej igennem pludselig af sig selv får lyst til at prøve uden ble, fordi hun har en indre følelse af, at det vil være endnu en måde at adskille sig fra den lille og en følelse af, at det vil være ret sejt, fordi hun netop er "stor" og parat til det nu.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det skal komme fra hende selv, men I skal styrke det og følelsen hos hende om at hun kan klare det ved måden I taler med hende, møder hende og anerkender hende, alt det hun kan og gør i hverdagen.. så hun den vej igennem får tillid til at hun kan :)
Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:
2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.
Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...
30. september 2024 | Renlighed | 5 år
Kære Helen. Vores dreng F. er lige fyldt 5 år. Han smed bleen for ca. 2 år...
23. juli 2024 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.
Hej Helen! Mange tak for svaret på mit sidste spørgsmål! Nu står vi...
Viden om børn:
Babynest
En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.
En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...
Ymer og ylette
Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tak for hjælpen - det virker!!
Jeg vil takke dig for din støtte i vores søvnprojektet. Det virker så godt, at vi indimellem synes det er for godt/let til at være sandt. I går havde jeg veninder på besøg og alligevel var det så let som ingenting. Det er en lettelse og putningen er blevet en fornøjelse for alle parter.
Det var lange 5 uger for at få det til at fungere, men det hele værd!
Tusinde tak for din støtte.
Fra to nu langt mindre trætte forældre