Svar: 15 mdr. nægter at falde i søvn selv

---

Kære Lauras forældre

Tak for jeres brev og velkommen til :) Og tak for jeres fine beskrivelse, jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med jer.

Jeres datter har svært ved at falde i søvn i egen seng, fordi hun aldrig har lært det. Hun har siden hun var 9 måneder gammel haft et ritual, hvor hun er blevet holdt i jeres arme, vugget og på den måde faldet til ro.. det er sådan hun har lært at sove, og derfor sådan hun stadig har behov for at falde i søvn.

Vi har alle sammen brug for nogle faste rutiner og ritualer for at kunne falde i søvn. Det kaldes søvnassociationer - og både børn og voksne har brug for disse. I læser måske en bog, eller har måske nogle rutiner omkring jeres hovedpude - det skal måske bankes, foldes på midten eller placeres på skrå i sengen - og først når I har gjort disse rutiner, så er I parate til at sove. Børn har på samme måde nogle søvnassociationer:

Der er gode søvnassociationer:

Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.

Der er mindre gode søvnassociationer:

Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.

Nogle gange så bliver det, som startede med at være en naturlig og god rutine til noget uhensigtsmæssigt. Det er f.eks. helt naturligt, at små børn skal have mælk, som en fast del af deres putning, ligesom de mindste børn også har behov for at blive vugget, kærtegnet osv. og på den måde lulles til ro.. men i takt med at barnet bliver ældre, amningerne skrues ned osv. så ændres rutinerne og i stedet bør der indføres nogle nye rutiner, som passer til barnets alder og udvikling...

Og hos jer er der desværre sket det, at i forbindelse med at amningen er stoppet i 9 måneders alderen, så har I indført nogle søvnassociationer med at være i favn, i bæresele eller at skulle gås med.. og I har på den måde fået indført nogle nye uhensigtmæssige vaner og rutiner. Og dem har I så stadig...

Med den alder jeres datter har nu, så er det rigtig godt, at I har indført rutiner med ren ble og nattøj, tandbørstning, putte i seng og få læst bog og så synge 3 sange.. men hun har stadig ikke lært at falde i søvn i sin seng - hun forbinder det at sove med at skulle være i favn. Hendes seng er ikke hendes søvnassociation, det er jeres favn, som er det, og hun har brug for jeres favn, både når hun skal falde i søvn, men også i løbet af natten, når hun vågner og registrerer, at hun ikke længere er i favn, men ligger i sin seng.

Det kan godt ændres, men det vil naturligt tage tid og kræve tålmodighed og forståelse fra jeres side. I skal hele tiden huske på, at hun søger det, som I har lært hende og som er genkendeligt og derfor naturligt trygt for hende. Og nu skal hun så lære noget andet, og det kan hun ...

---

---

... godt, med ganske små skridt.

Det vil være rigtig godt, hvis I kunne introducere en putteklud - det kunne f.eks. være fars aflagte t-shirt eller lignende, noget som hun kender og som minder hende om at være i favn, så hun på den måde har "lidt af far hos sig", når hun skal sove. Der er absolut ingen grund til at introducere sut eller lignende, men en putteklud vil være godt.

Det må også gerne være en bamse - fordelen ved klud og bamse er, at hun selv kan styre behovet for denne, nulre næse osv. når hun har brug for det. Og den kan følge hende uanset om hun er hjemme, i vuggestue eller passes af andre. Den skal være der dagen igennem, den skal følge med i barnevognen osv. så den bliver en fast følgesvend og en naturlig substitut for mor og far - og det er helt okay, at hun ikke har haft dette før. De fleste børn er mellem 12-18 måneder, før de bevidst begynder at bruge en puttebamse, putteklud, slaskedukke eller lignende, så det er fint at introducere dette nu.

Derudover lyder det som om, at I skal starte med at lade hende sidde på skødet, få læst historie hos jer, så hun starter med at være i favn, få den nærhed og tryghed, som hun er vant til og har brug for - og så gradvist putte hende over i seng, hvor I så kan blive siddende, synge godnatsang for hende og på den måde med hænder, nærhed osv. lulle hende det sidste stykke vej ind i søvnen.

---

---

---

Det lyder for mig som om, at det er for voldsomt for hende at blive puttet direkte i seng med det samme og hun derfor protesterer som hun gør. Derfor er mit forslag, at I starter med at have hende i favn. I skal sidde med hende, ikke gå rundt med hende og så skal I arbejde på at få hende over i egen seng gradvist mere og mere vågen.

I takt med at hun vænnes til at sove i egen seng og begynder at registrere, at hun puttes i egen seng om aftenen, så vil I naturligt kunne putte hende lidt mere vågen og netop bibeholde rutinerne med godnathistorie og sang. Og det vil naturligt også gøre, at hun ikke vil søge jeres favn på samme måde om natten. Når hun lige nu søger jer om natten, så er det fordi hun vågner i sin seng, hun oplever at vågne et andet sted, end hun faldt i søvn og det er utrygt for hende. Da hun er vant til jeres arme så vil hun søge jeres favn igen og igen indtil hun har lært at forbinde sin seng med stedet, hvor hun sover.

Det vil være rigtig godt, at I øver nye rutiner nu. De fleste børn har en meget urolig periode i 13-15 måneders alderen, hvor de naturligt er ekstra tryghedssøgende, og der kommer en ny urolig periode i 18-20 måneders alderen. Det giver derfor rigtig god mening, hvis I bruger de næste par måneder på bevidst at vænne hende til de nye rutiner :)

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---