Svar: Varige søvnproblemer
Hej med dig
Tak for dit brev og velkommen til :)
Det lyder umiddelbart som om, at lillesøster måske er ved at være lidt mere sulten og måske også begynder at have behov for lidt fast rytme og rutine dagen igennem...
Hun er blevet 5 måneder, og hun er opmærksom og rigtig godt igang om dagen, hun lyder til at bruge sig selv rigtig godt både motorisk og mentalt, hvilket er super dejligt, og generelt er hun også en glad pige. Du fortæller dog, at hun helst skal falde i søvn med brystet og beskriver hvordan du ofte må amme hende af 3 omgange, før hun falder til ro, ligesom du fortæller, at du om aftenen har forsøgt med flaske, - og det kan gøre hende mere roligt.. og så vågner hun generelt kl 04.. Altsammen måske tegn på, at du skal begynde med lidt skemad...
Jeg vil anbefale dig, at du starter op med lidt grød til frokost. Start med smagsprøver og øg langsom til ca ½ dl grød. Når hun kan spise ½ dl. grød på dette tidspunkt uden problemer, maven fungerer osv. så indfører du lidt grøntsagsmos om aftenen, så hun får ½ dl to gange dagligt - grød og mos. Sammen med skemaden skal hun tilbydes vand af kop.
Du skal stadig amme hende, før du putter hende, men skemaden vil på sigt forhåbentlig være med til at gøre, at hun så falder til ro netop med amningen og derefter så kan sove et fint søvnstræk. Med på lidt skemad i maven og efterfølgende amning skulle hun gerne blive lidt mættere og samtidig vil det være med til at skabe lidt mere rytme, så dagene ikke skrider for jer og så det hele også kan passes ind i forhold til den 2årigs hverdag og behovet her...
Det vil også være rigtig godt, at du gravist øver, at hun ikke længere skal falde i søvn med brystet i munden. Hun skal stadig ammes, men prøv om du kan flytte hende fra dig - ned i seng eller barnevogn - før hun sover helt. Ikke vågen, men døsig. Det vil sige der, hvor hun næsten sover, men dog lige når at registrere, hvor hun ligger. Det vil være godt, at hun falder i søvn der, hvor du ønsker hun skal sove og ikke falder i søvn i din favn, flyttes og så pludselig vågner op og bliver ked af det, fordi hun oplever, at hun ligger et andet sted. Det kan være utrygt for hende.
Du må naturligvis fortsat gerne supplere med en flaske, hvis du fornemmer, at det giver ro. Der er bestemt fordele ved flaske - far kan give flasken og på den måde komme lidt på banen, og du får frigivet lidt tid til jeres 2årige, som naturligt også har brug for sin mor:)
Mit forslag til en dagsplan, som du kan forsøge at følge, ser således ud:
Tidlig ...
... morgen 06: Ammes og sover lidt videre, får ofte en lille ekstra amning, når dagen begynder.
Formiddag 09-09.30: Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 11: Tilbydes smagsprøver til max ½ dl. grød. Det kan være majsgrød, hirsegrød, boghvedegrød. Vand af kop.
Ammes (og suppleres evt. med en flaske) og puttes til middagslur - måske kl 13, det afhænger helt af, hvor lang formiddagluren har været...
Eftermiddag 16-16.30: Ammes
Puttes til dagens 3. lur, som ofte er en powernap... Det vil være rigtig godt, at du fortsat forsøger at putte hende til denne lur - med mindre hun sover en god lang middagslur og ikke står op før dette tidspunkt, så må hun naturligvis gerne springe luren over. Du må gerne lægge dig med hende og amme hende i dobbeltsengen, hvis det kan få hende til at overgive sig til søvnen. Igen må du gerne nå dertil, hvor hun slipper brystet før hun sover helt :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Aften 18: Tilbydes smagsprøver på lidt grøntsagsmos til max ½ dl. Dette måltid introduceres først, når grøden til frokost fungerer. Indtil da ammer du om aftenen efter behov.
Ammes (og suppleres evt. med flaske) og puttes til natten - måske omkring kl 20, det afhænger af, hvor meget hun har sovet i løbet af dagen...
Sen aften eller først på natten 23-01: Ammes eller tilbydes drømmeflaske og sover videre.. Alt efter hvornår hun ammes, så kan hun godt have behov for en amning kl 03, hvor efter hun så vil sove videre.. og på den måde kan opvågningen 04 også nogle gange undgås. Vær opmærksom på at hun måske netop vågner 04, fordi hun har brug for ekstra mælk...
Du beskriver, at du går igang med putteritual, skifter, giver nattøj på, synger sag og lægger hende på armen for at vugge hende - men hun skriger og protesterer, også selvom du ammer lige inden. Og du ender derfor ofte med at amme hende i søvn.
Det lyder for mig som om, at du forsøger at putte hende for tidligt og uden hjælp nok - og hun har naturligt stadig brug for brystet. Det er derfor godt, hvis du ammer hende og så skal du se på hendes øjne, hendes signaler. Lyt til vejrtrækningen, prøv at lægge hende fra dig, når du kan se og høre, at hun næsten sover, put hende stille fra dig, stå med hænderne på hende, så hun stadig kan mærke dig, mærke at du er nær. Ligger hun i barnevognen så tril den lidt og ellers så brug dine hænder til at vugge hende lidt, så du på den måde luller hende ind i søvnen.
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke - og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie videre frem :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Barselsbesøg
I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.
Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...
Stå selv
Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.
Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.
At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg ved, at du ikke kan træffe beslutninger på vores vegne, men alligevel vil jeg meget gerne høre dine tanker ud fra din erfaring og viden om børn ...
Dine tanker har tidligere hjulpet os med en afklaring og en beslutning, som set i bakspejlet var den helt rigtige - for os alle tre.
Håber, du igen kan hjælpe os videre mod en beslutning.
Mange varme hilsner,
Hønemor