Svar: Søvn og rutiner - 3 mdr.
Kære Louise
Tak for dit brev og fine spørgsmål omkring søvn, og hvad du kan forvente af din lille dreng. Det vil jeg naturligvis gerne fortælle lidt om :)
Der sker rigtig meget med din søns udvikling lige nu, spædbarnsperioden er så småt ved at være ovre, og det betyder, at der også sker ændringer i jeres drengs søvn og sammensætningen af hans søvn. I 3-4 måneders alderen begynder søvnen at indeholde flere stadier og kommer i sammensætning til at minde mere om den søvn, som vi voksne har.
Vores søvn består normalt af fire stadier: I første stadie lægger vi os til at sove og slumrer ind. I stadie 2 sover vi godt, men er stadig lette at vække. Og så stadie 3 og 4 som er dybere søvnstadier, hvor vi sover tungt. Disse 4 stadier kaldes også for non-REM søvn, og imellem disse stadier har vi også REM-søvnen, det vil sige drømmesøvnen.
Spædbørn har ikke inddelt søvn på denne måde, men skifter i stedet meget hurtigt mellem REM-søvn og non-REM søvn. Men netop i 3-4 måneders alderen sker der en ændring, og søvnen begynder nu at være inddelt i flere og flere stadier, det betyder at din dreng begynder at have perioder i sin nattesøvn, hvor han sover lettere, tydeligt drømmer, sparker, smasker, bruger kroppen og perioder, hvor han sover tungt og langt mere stille og roligt. Det er helt naturligt, at du oplever ham urolig om natten, det er helt naturligt, at han kan græde, småklynke, begynder at rulle rundt osv. om natten.
Samtidig vil mange børn i 3-4 måneders alderen også have en rytme, hvor de går sent i seng. Det er f.eks. ikke unormalt, at de først er parate til at sove for natten omkring kl. 22, så når du skriver, at han ofte først sover ca. kl 21, nogle gange 21.30, så lyder det altså helt normalt for alderen... Derfor er I nødt til at indstille jer på, at aftenerne i denne alder ofte vil være "familietid" og ikke "partid".. Det ændrer sig igen hen af vejen...
Det gennemsnitlige søvnbehov i denne alder er ca 15 timers søvn i døgnet, og for de fleste børn så fungerer det rigtig godt med en rytme, hvor barnet sover ca. 10 timer om natten og 5 timer om dagen. Om dagen vil de fleste børn trives med en rytme, hvor de sover 3 lure dagligt - som altså tilsammen vil vare ca 5 timer.
Jeres dreng sover ofte 12 timer om natten, og det vil naturligt gøre, at hans lure om dagen ikke kan være særligt lange, ligesom han måske vil have behov for mere end 3 lure, for at dagen ikke bliver for lang for ham og han ender med at blive overtræt. 12 timers nattesøvn er ret meget - både for ham og den alder han har nu og også får nætterne fremover...
Det lyder dog som om, at det fungerer for jer. Da du selv ...
... sover rigtig dårligt og altid har gjort det, så skal du naturligvis gøre det, som fungerer bedst for jeres familie, og hvis det er at sove fra ca 21 til 09, så gør du naturligvis sådan. Det er dog ikke nogen god idé at du forsøger at rykke hans puttetid frem, så han sover fra 19 til 07. Det passer ikke til den rytme, som man vil forvente, at han vil trives med nu og samtidig fortæller du, at det vil være rigtig svært for dig at stå op allerede der. Det er altså ikke godt for hverken dig eller ham.
Du skriver, at du giver ham flaske omkring kl. 19-20, igen kl 01 og igen kl 05/06. Du fortæller, at han "sover igennem begge flasker" og derefter sover I så videre til ca 09. De sidste par timer på din mave... Du skriver dog samtidig at du bruger en time på hver flaske om natten, og at du bruger rigtig meget tid på at få ham bøvset af, hvilket ikke altid lykkes. Måske har han slet ikke brug for at bøvse så meget...? Hvis der ikke kommer en bøvs inden for få minutter efter (3-5 minutter max) han har tømt flasken, og han bare sover videre og er dybt i sin søvn, er helt slap osv. så er der ingen grund til at du kæmper med at få ham til at bøvse. Læg ham i seng, sørg for at dreje hans hoved til siden (skiftevis højre og venstre side), og så vil det være en god idé, at han sover let eleveret. Du kan elevere hans hovedgærde ved at komme en lille pude, et sammenrullet håndklæde eller lignende ind under madrassen. Og så kan du selv gå i seng og forhåbentlig få sovet lidt mere.
Jeg forstår godt, at hans lyde kan forstyrre dig om natten og selvom det er svært for dig ikke at lytte til alle de lyde han kommer med, så prøv om du kan lade ham sove og ikke reagerer på det hele - det er vigtigt, at du også får lidt søvn. Det bliver bedre med tiden og på sigt kan han også komme på eget værelse, så I forstyrrer hinanden mindre, og det vil være rigtig godt.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Der er også den mulighed, at du lader far tage over om natten. DA jeres dreng får flaske, har det jo den fordel at far netop kan komme mere på banen, og det vil være en måde at give dig lidt sammenhængende nattesøvn. Måske kan du sove i et andet rum, så du ikke bliver vækket af de lyde far og søn laver, det kan også være, at du vil have lettere ved at sove videre, hvis du ved at far tager sig af ham... bare en tanke :)
Jeg håber at ovenstående giver lidt idé til, hvad du kan forvente lige nu. Og jeg vil også anbefale dig meget at læse min bog "Helens bog om børn & søvn". I den kan du netop læse om søvnen og hvad du kan forvente og også arbejde med i forskellige aldre, ligesom du finder løsning på forskellige søvnproblemer :)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Klip i mellemkødet (Episiotomi)
I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.
Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.
Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...
Prævention - efter fødsel
Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.
Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.
I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.