Svar: 22 måneder og vågner ulykkelig om natten

---

Kære trætte forældre

Tak for jeres brev og alle jeres tanker, jeg vil meget gerne give lidt tanker med retur :)

Først vil jeg sige, at det lyder som om, at det går lidt bedre hos jer. Du har tidligere skrevet og for få måneder siden brugte I ofte 1-1.5 time på at få jeres datter til at sove. Det gør I ikke mere. Og det lyder som om, at det virker, når I lægger tøj sammen, og går lidt frem og tilbage.. som jeg læser jeres brev, så sover hun nogle aftener med det samme, andre aftener tager det en halv times tid før hun overgiver sig, og så er der også stadig aftener, hvor det pludselig kan tage 1 time eller mere som før... men generelt en fremgang, og det er godt :)

Det nye er, at hun er begyndt at vågne om natten... :(

Det er sådan, at børn i jeres datters alder begynder at få mere farefornemmelse, altså en fornemmelse for at verden ikke kun er sjov og ballade, men også farlig. Hun møder mere og mere modstand i løbet af dagen - både fra jer, fordi I siger mere nej, holder fast i hende osv. så hun ikke gør ting, som kan være farlige for hende osv. Og hun møder også modstand i vuggestuen, voksne som siger nej, børn som skubber, tager legetøjet fra hende osv. osv. og det er naturligt rigtig hårdt.

Hun oplever også verden betydeligt større nu. Hun skubber måske sin høje stol foran sig, kravler op og finder ud af, at hun ikke kan komme ned. Hun løber hurtigere nu og bevæger sig langt mere omkring, men falder, slår hul på knæet. Og hun er naturligt langt mere bevidst nu. Hun ved godt, at når I afleverer hende i vuggestuen, så skal hun klare sig uden jer - og det er også hårdt...

Det betyder ofte, at hun kan have svært ved at koble fra, når hun skal sove. Det er svært at slippe dagen og alle oplevelserne og derfor svært at overgive sig til søvnen. Samtidig skal alle hendes oplevelser bearbejdes, når hun sover - og derfor drømmer hun ekstra meget netop nu. Og børn i jeres datters alder kan godt vågne op med skrig om natten, være rigtigt ked af det, næsten virker til at have mareridt, netop på grund af de drømme og bearbejdelser af dagens oplevelser, som de har...

Når hun protesterer over vuggestuen, så er det sqndsynligvsi fordi selve skiftet er svært for hende - for i løbet af dagen, har hun det godt, og hun virker glad, når I henter hende. Men det er svært at skifte situation. Det er svært at sige farvel til mor og far og man taler om at børn har et dobbelt-socialiseringsrum - der hvor de to verdener - vuggestuen og hjemmet mødes. Børn protesterer ofte over at skulle af sted, det er hyggeligt og trygt at være hjemme. De græder, når de bliver afleveret, men ikke ret lang tid efter, er de glade igen, glade for det nye sted.

Når de så hentes, så protesterer de igen - nu havde de det jo lige så hyggeligt, så hvorfor skal de så hjem. Det er her at barnets dobbelt-socialiseringsrum mødes og konflikten opstår. Det er svært at skifte situation, det er svært at finde ud af hvad man skal, - både når man afleveret og når man bliver hentet...

Og denne bevidsthed og alderen kan naturligt også gøre, at det lige nu så er ekstra svært at sove og det bedste i kan gøre er at være der for hende. vise hende at hun kan være helt tryg ved at være i vuggestue, måske kan I aflevere hende i favnen på en pædagog, som kan vinke og hjælpe hende med at sige farvel og komme videre med dagen.. og hjemme må I forsøge at give hende ekstra nærhed og tæt kontakt, så hun rent fysisk mærker, at I stadig er der for hende.

Det er rigtig dejligt, at I fortæller, at I ofte taler om dagen. Det ka netop være en god idé at tale dagen igennem, fordi I ved at sætte lidt ord på dagens oplevelser, kan hjælpe hende med at få fjernet noget af det tankemylder, som hun har, så hun for det første bedre kan overgive sig til søvnen, men måske også kan sove en drømmeri søvn... Jeg ved ikke, hvordan I gør det, men I kunne f.eks. gennemgå dagen ala dette: "I morges da du stod op, så fik du havregrød, mmm det smager godt", "men så væltede mælken og det løb ud over det hele, sikke noget", "så kørte vi i vuggestue, ...

---

---

... hvor du legede med...", "så faldt du og slog hul på knæet, AV!", "Men så gav den voksne dig plaster på".. Og så kikker I på plasteret og mindes det. Så I på den måde får talt lidt om både det gode, det sjove og det der har været mindre godt eller sjovt.

Det er rigtig fint, at I holder fast i, at hun stadig puttes i egen seng, og det er fint, at I stadig forsøger at gå lidt til og fra. Har hun en puttebamse, eller lignende - det vil være rigtig godt, hvis hun har noget, som hun kan putte sig med og som kan fungere som substitut for mor og far. Det kan også være en aflagt t-shirt af jeres eller lignende, hvis det kan give ro og følelsen af at I er tættere på :)

Nogle børn har også glæde af at få lidt massage, så kroppen hjælpes til at finde ro, slappe af, og hvor de ligger helt stille imens og på den måde hjælpes til at koble fra...

Derudover så er der jo så problematikken med opvågningerne om natten, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, om jeres datter mon har det, som kaldes natteskræk eller nightterror.... Det er en søvnforstyrrelse, som ofte ses hos mindre børn - faktisk starter det tit mellem 18-24 måneder, og det er en delvis opvågning af den dybeste REM-søvn. Det betyder, at jeres datter faktisk ikke er rigtig vågen, når I oplever, at hun har opvågninger om natten.

Natteskræk opstår ofte først på natten, og det passer derfor med, at jeres datter ofte vågner omkring kl 01... Et anfald af natteskræk kommer ofte mellem kl 22-02. Og et barn som har natteskræk kalder ikke - men skriger. Og når I kommer ind til hende, så kan hun godt sidde op i sengen, og hun kan godt se vågen eller halvvågen ud, men hun er ikke vågen... Et andet kendetegn er, at hun ikke vil trøstes, ikke vil holdes om, men skubber jer væk...

Anfald af natteskræk forekommer i forskellige grader, så nogle børn har milde anfald, som varer få minutter, hvorefter man kan lægge dem ned og de kommer videre i søvnen uden større problemer - til de børn, som har langvarige anfald, hvor de nærmest kan yde skade på sig selv, imens de sover.

---

---

---

Man mener, at natteskræk kan skyldes et umodent nervesystem, hvilket gør, at barnet har svært ved at bearbejde alle dagens oplevelser og stimuli, og derfor ikke kan lukke helt ned under søvn. Der slipper sanseindtryk igennem, samtidig med at barnet motorisk også har svært ved at slappe af i kroppen. Derfor vil barnet ofte ofte reagere med fysisk uro - sætte sig op, slå ud efter jer eller måske "fange fluer i luften" osv. Men altså alt sammen imens barnet sover.

Nogle børn har kun få anfald af natteskræk og man ser det ikke igen. Andre børn har det i perioder - hver gang der sker store skift i hverdagen, institutionsstart, flytning, skolestart osv. så kommer der en periode med denne form for natlig forstyrrelse...

Det bedste I kan gøre her er at forsøge at hjælpe jeres datter til at sove videre. Netop fordi hun sover, så er det vigtigt ikke at vække hende, men forsøge at lægge hende ned og med berolignede hænder se om I kan få hende videre i søvnen igen. Gerne med så lidt aktivitet som muligt. Hvis I får hende vækket - hvilket man godt kan komme til, fordi I måske bliver forskrækket, tager hende op, vil trøste osv. så vil hun have svært ved at falde i søvn igen. Hun er vækket fra den dybeste søvn og det betyder, at der godt kan gå en time, før hun atter er træt og parat til at sove... Prøv derfor om I kan hjælpe hende uden at vække hende...

Jeg kan ikke helt ud af jeres brev tyde, om det er et mindre anfald af natteskræk, som I oplever hos jer, men det kunne godt lyde sådan...

Det er naturligt også vigtigt at nævne, at hun jo også kan have problemer med ørene eller lignende, som forklarer, hvorfor hun protesterer mod at blive lagt i sin seng, ligesom det kan forklare, hvorfor hun vågner og græder.. Hvis I mistænker, at hun kan have væske på ørerne og derfor ondt, så er det en god idé at få det tjekket hos lægen.

Jeg håber, at ovenstående giver lidt idé om, hvad der måske foregår hos jer, og at I derfor er hjulpet lidt videre :)

Fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---