Svar: Mad, appetit og kræsenhed

---

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig, og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, at du kan bruge....

Som jeg nævnte i mit tidligere svar til dig, så er der mange forskellige måder at opdrage på, og det man vælger i den ene familie er ikke nødvendigvis valget i en anden familie. Derfor skal I naturligvis gøre det, som I synes fungerer bedst for jer - også selvom jeg og andre kan have andre meninger - så længe vi ikke er ude i ekstremer, og det, I gør, ikke er godt for jeres dreng...

Jeg synes, det er godt, at jeres dreng nu spiser selv og ikke længere mades. Det er vigtigt, at man kan finde ud af at spise med gaffel, ske og kniv, når man er 4 år gammel, og at man kender til "reglerne ved middagsbordet", så man også kan finde ud af dette, når man er i børnehave, spiser hjemme hos bedsteforældre, er på cafe/restaurant, eller måske skal spise hos en legekammerat en dag.

Det er vigtigt, at I giver ham mange små måltider dagen igennem, så hvis han ikke spiser så meget til det ene måltid, så går der ikke ret lang tid, så tilbydes han mad igen. På den måde holdes hans blodsukker også stabilt (og dermed også hans humør), og hvis han tilbydes fiberholdige og proteinrige måltider, så vil det være med til at give ham energi og noget at forbrænde, så hans udvikling naturligt støttes.

Når han spiser betydeligt mindre end tidligere, så er det netop fordi du har madet ham og derfor har "fyldt ham op", og I har spist efter, at tallerkenen skulle tømmes. Det betyder, at han ikke har lært at lytte til sin krop og derfor sandsynligvis har svært ved at fornemme mæthed og sult - han har ikke lært at spise efter kroppens signaler, men efter at tallerken skulle tømmes... Og det princip bruger I faktisk stadig. Han skal spise op, tømme sin tallerken, og nu får han 20 minutter til det...

Samtidig har I også indført et belønningssystem, hvor han får en lille is til dessert, hvis han har spist op. Den slags systemer synes jeg, man så vidt muligt skal undgå, fordi det er med til at inddele maden i kategorier - "det sunde, som ikke er så lækkert" og "det lækre, som man kun får, hvis han spiser det mindre lækre" - og det er ikke godt for hans spiselyst og lyst til at spise almindelig sund og varieret mad. Det skal være lige så lækkert at spise jeres almindelige frokost og aftensmad, som at få is - og det er det ikke nu.

Og det kan faktisk godt være med til at gøre, at han nu afviser flere og flere fødevarer, ligesom det store fokus, I har på hans mad, og indtaget af mad, kan virke negativt på hans spiselyst. Når I fokuserer meget på, hvad han spiser, hvornår han spiser, i hvilken rækkefølge han spiser hvad, hvor meget han spiser, hvor hurtigt han spiser osv. så kan dette bremse hans spiselyst. Han kan godt føle sig presset til at spise, og ingen kan lide at blive presset, han kan også føle sig forkert, hvis han ikke lever op til jeres forventninger - og ingen kan lide at føle sig forkert.. Og han får igen ikke en naturlig fornemmelse for, hvad han har lyst til, hvad han synes smager godt, hvordan han vil spise, fornemmelse for sult og mæthed osv. osv.

Du skriver, at det fungerer overraskende godt, og du skriver også, at han hygger sig rigtig meget ved maden, snakker, fjoller osv. så lige nu er det for jer en succes, og det er rigtig godt. Igen - det er ikke en metode, som jeg normalt ville bruge eller anbefale, men hvis det virker hos jer, så er det jo sådan. Der ligger naturligt en lang historie bag, at I er havnet i denne situation, og at det er dette valg, I træffer nu...

Jeg vil foreslå jer, at I inddrager jeres dreng i madlavningen, gerne både til frokost og aften. Det vil være rigtig godt, hvis han er med til at dække bord og gøre klar til spisning, ligesom han meget gerne må være med til at vaske, hakke, snitte, røre, smage til osv. når der skal laves mad. Jo mere han er med i forberedelserne, jo bedre vil det være, og han må meget gerne smage undervejs...

Når jeres dreng er med til at lave mad, så får han et kendskab til ...

---

---

... forskellige madvarer. I kan tale om hvad de hedder, hvor de kommer fra, I kan smage på maden og tale om forskellige smage. Og det forebygger kræsenhed, hvis han er med til at lave mad, ligesom han stolt vil kunne fortælle om den viden, han gradvist får omkring forskellige fødevarer. Samtidig så er det at lave mad sammen en meget dejlig måde at være sammen på - så i stedet for at fokus er på, at han skal spise bestemte fødevarer, inden for bestemt tid osv. så er fokus på jeres samvær og hygge omkring maden og madlavning. Han nyder allerede samværet med jer, snakker og fjoller - og hvis I laver mad sammen, så støtter I denne følelse af samvær.

I forhold til mad, fødevarer og indtag, så hans behov dækkes bedst muligt, så anbefales det at børn over 3 år og deres forældre spiser efter Y-tallerkenen. Du skal forestille dig, at der ligger bogstavet Y på tallerkenen. Øverst i Y´et ligger kød, fisk, æg, ost, sovs. Til den ene side af Y´et ligger brød, kartofler, ris, pasta. Og på den anden side af Y´et ligger grøntsager:

1/5 af tallerkenen er kød, fjerkræ, fisk, æg, ost og sovs
2/5 af tallerkenen er brød, kartofler, ris og pasta
2/5 af tallerkenen er grøntsager - gerne to slags og også lidt frugt.

Mit forslag til en dagsplan, kunne se således ud:

Morgen 7-7.30: Havregryn med minimælk eller skummetmælk. Der kan kommes lidt sukker eller måske lidt frisk frugt og bær på havregrynene eller en gang imellem måske lidt rosiner. Og kan han lide grød, må han også meget gerne tilbydes f.eks. havregrød eller mysligrød eller lignende til morgenmad. Vand, mælk eller f.eks. juice at drikke.

Afleveres i børnehave, de dage hvor han skal det

Formiddag 9: En grovbolle eller en halv skive rugbrød med lidt smør og f.eks. ost. Frisk frugt og bær. Vand af kop.

---

---

---

Frokost 11.30: Rugbrød med forskelligt pålæg, varier gerne mellem kød- og fiskepålæg, kom evt. lidt salatblade under pålægget, brug agurk, peberfrugt, cherrytomater og lignende som pynt. Giv også gerne et hårdkogt æg en gang imellem. Må også gerne få rester fra aftensmaden, det kan være kartofler, der bruges som pålæg, eller det kan være en fiskefrikadelle eller en almindelig frikadelle, der gnaves eller bruges som pålæg, evt. med lidt remoulade eller lignende... Vand af kop.

Eftermiddag 15: Her må han f.eks. gerne få en portion tykmælk, yoghurt eller lignende med revne æbler, rugbrødsdrys, mysli... det kan også være en grovbolle bare med lidt smør og lidt marmelade, eller det kan være en anden form for fuldkornsbrød med lidt forskelligt grønt (salat, tomat, agurk, peberfrugt), lidt kogt skinke eller kylling. Vand af kop.

Når I er hjemme fra børnehave eller som før aftensmad: Det kan være en smoothie eller hjemmelavet milkshake, frisk frugt og bær, og så må han gerne tilbydes lidt gnavesnacks, f.eks. gulerod, peberfrugt, tomat.. lad ham spise af den mad, som I bruger, når I tilbereder aftensmaden sammen. Bruger i lidt frugt eller bær i salatskålen, så lad ham også spise lidt af det.

Aftensmad 18: Almindelig familiemad som indeholder kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta sovs. Vand af kop eller kan også tilbydes et glas mælk (skummet eller minimælk). Hvis han er glad for pastaretter, så kan du lave lasagne i stedet for spaghetti med kødsovs og på den måde får han stadig begge dele. Du kan også lave f.eks. kartoffelmos og millionbøf og kom gerne forskellige grøntsasger i millionbøffen. Mange børn kan også rigtig godt lide boller i karry, svensk pølseret og lignende retter. For børn i jeres drengs alder er det ofte også et hit med f.eks. madpandekager og pitabrød, hvor de forskellige fødevarer serveres i små skåle, og man så selv kan tage og blande det samme, som man gerne vil have...

Hvis han før sengetid giver udtryk for, at han er sulten, så kan I tilbyde ham rester fra aftensmaden f.eks. en frikadelle eller et kyllingelår sammen med en klapsammen rugbrød...

Får børstet tænder og puttes til natten ca. 19.30 som nu...

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke og fortsat god appetit!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---