Annonce

Annonce

Svar: 10 mdr og afviser brystet


24. juli 2020

Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Lasses mor

Tak for dit brev og meget fine spørgsmål omkring ammestop, og når børn begynder at afvise brystet :)

Det er min erfaring, at en del børn begynder at afvise brystet netop i 10 måneders alderen. Lasse er langt mere bevidst nu, han er mege opmærksom på verden, og hvad der sker omkring jer, meget er langt mere spændende end brystet, så han lader sig let forstyrre, når han ammes. Han spiser og drikker også mere og mere varieret og mestrer efterhånden fint at drikke af en kop. Og nogle børn gør som Lasse - de afviser brystet, begynder at vride sig, græde, protestere, andre børn begynder at bide (og kan bide rigtig hårdt) og viser på den måde mere lyst til at lege med brystet og se en reaktion hos mor end et egentligt behov for mælk. Det du oplever er altså aldersmæssigt helt normalt.

Det svære er, at det altid er lettest at stoppe amning, hvis både mor og barn er enige om det, og Sundhedsstyrelsen anbefaler jo amning til 12 måneder, gerne længere. På den anden side, så er det ofte også en fordel at stoppe amning, når barnet selv begynder at sige fra - ammestop går ofte betydeligt lettere på denne måde. Og hvis du vedholder amningen, bliver ved med at lægge ham til, selvom han protesterer, så kan du sandsynligvis godt få ham til at die fortsat, men du kan så ikke regne med, at han senere selv vil sige fra. Så bliver det en beslutning som du skal tage, og hvor han så måske vil protestere rigtig meget og blive rigtigt ked af det, netop fordi han på det tidspunkt ikke forstår, hvorfor amningen nu skal stoppes og naturligt føler behov for brystet igen...

Jeg er derfor nok tilhænger af, at du forsøger at tilbyde ham brystet en gang imellem, når han halvsover og vil tage lidt fra, eller tilbyder brystet som en trøstetår, hvis og når han viser behov for det - men at du også accepterer, at han nu er ved at være parat til at stoppe amning, og det er faktisk helt okay. Han har en alder hvor hans behov for mælk godt kan stilles på andre måder. Og jeg synes det er vigtigt at lytte til hans signaler, og det han viser behov for :)

Hvis han er vant til at få flaske ved siden af amning, så kan du godt bibeholde dette, men hvis han ikke er vant til flaske, så synes jeg ikke, at der er nogen grund til at introducere ham for dette nu. En flaske skal stoppes ved 1 års alderen, og han vil godt kunne få mme af en kop, ligesom du også skal give ham mme i grød og evt. mos stadigvæk.

Hvis han får 400 ml mme dagligt, så er hans behov for mælk dækket rigtig fint ind. Det kan være mme af kop og mme i grød og mos. Du kan også servere en gammeldags frugtgrød med mme på og sikre ham lidt ekstra mælk den vej igennem.

Derudover må han gerne få ca. 100 ml surmælksprodukt f.eks. tykmælk, A38 (3.5%) og neutral sødmælksyoghurt. Du kan kommet revne æble, eller lidt frugtmos på for at søde det på denne måde.

Ost er også en vigtig kilde til kalk, og han må gerne få skæreost, smøreost og også ost drysset på den varme mad... Der er ...


Annonce

... også et højt indhold af kalk i f.eks. sesamfrø, mandler, hørfrø. Der er kalk i de grove grøntsager som broccoli, grønkål og bønner...

Hvis du stadig ammer ham en gang i døgnet, så får han måske 150-200 ml hos dig, og så er det naturligvis lettere at sikre ham resten via mme.. men man ved jo aldrig præcist hvor meget børn egentlig får, når de ammes, så det må være et skøn. Og derudover så stopper du måske helt med amningen i løbet af de næste par uger, og så skal hans behov naturligt stilles anden vej.

Et forslag til en dagsplan uden amning, kunne f.eks. se således ud:

Morgen 7.30: Havregrød, lavet med mme og mme af kop.

Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør og ost - ost i stænger som han kan gnave eller lidt smøreost, frisk frugt i hånden og frugtmos, vand af kop.

Puttes til formiddagslur

Frokost 11.30: Rugbrød med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med forskellige kogte grøntsager, stykker af frikadelle (kød eller fiskedelle), ½ hårdkogt æg, lidt rejer eller lignende. Må også meget gerne få varm mad til frokost, det kan være rester fra aftensmaden eller en middagsret fra glas. Vand af kop.

Tilbydes en banan og lidt mme af en kop (evt. lunet) - som alternativ til amningen før middagslur. Og puttes til middagslur.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Eftermiddag 16: ½ bolle med lidt smør, ost. Evt lidt fruggrød med mme eller en lille portion tykmælk med revne æbler, rugbrødsdrys eller lignende. Vand af kop.

Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs.. Der skal være mad i hånden og også stadig moset mad. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet smøres med creme efter behov, får lidt babymassage mm.

Tilbydes en godnatgrød lavet med mme og evt. lidt lun mme af en kop. Får derefter børstet tænder.

Puttes til natten ca. 19.45-20...

Som du kan se, så får han mme af kop til nogle af måltiderne, dog ikke til alle, da det er vigtigt, at han også stadig drikker vand og stiller sin tørst i vand :) Men tilbydes han mme af kop 2-3 gange dagligt, så vil det naturligt dække en stor del af hans behov og derudover dækkes væskebehovet også af vand.

Hvis du oplever, at han slet ikke vil drikke erstatning, og han heller ikke længere ammes, så vil det sandsynligvis være nødvendigt at give ham et dagligt tilskud af calcium. Det kan købes som brusetabletter, der kan opløses i vand og drikkes. Han bør i givet fald tilbydes et calciumtilskud på 500 mg dagligt. I 1-1.5 års alderen vi han sandsynligvis kunne begynde med en tyggetablet (du skal nok knuse den i starten), som kan sikre ham hans calcium behov. Hvis du giver ham en multivitamin tablet vil den også kunne indeholde hans behov for d-vitamin, og så skal du ikke give d-dråber ved siden af. Umiddelbart så lyder det dog som om, at hans behov godt kan dækkes via en almindelig sund og varieret kost samt mme i grød, mos og af kop... :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Uro ved måltider

Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Må børn under 1 år få nødder?

Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Min søn på 11 måneder spiser ikke

Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...

Læs hele brevet og Helens svar


7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Det 3. måltid, hvornår?

Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...

Læs hele brevet og Helens svar


4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.

Mad har ingen interesse

Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Allergi børn

Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.

Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.

Læs mere i Babylex

Søskende

Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:

- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for alle dine gode brugbare svar. Min lille dreng stortrives og jeg nyder ham så uendelig meget.

Jeg må sige dig at du giver gode konkrete råd og i din vejledning kan man mærke din store interesse og enorme faglige ekspertise. Du er en fantastisk sundhedsplejerske og jeg er så glad for at have fundet dig.

Mange hilsner
Pernille, mor til dreng på 6 måneder


Annonce