Svar: Baby klynker hele tiden
Kære trætte mor
Tak for dit brev og dejligt at høre, at kolikperioden lyder til at være overstået, så langt så godt! Jeg kan dog godt forstå, at du undrer dig over jeres drengs klynk og smågråd dagen igennem, og jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig :)
Det er vigtigt, at I får afklaret, hvorvidt der kan være en fysiologisk årsag, som forklarer, hvorfor jeres dreng generelt virker utilfreds og ked af det. Der er mange muligheder - det kan f.eks. skyldes mave-tarm-problemer, refluks (silent refluks), urinvejsinfektion, smerter fra f.eks. et brækket kraveben, eller smerter fra bækken, skulder, nakke, som kan være låst i ledene mm... Det er vigtigt at udelukke, og det bør gøres af en læge. Du fortæller dog, at han er set af børnelæge, og derfor går jeg ud fra, at lægen ikke har fundet nogen forklaring - forklaringen har været stor vægtstigning og derudaf måske et stort indtag af mælk... men det er bedre nu.
Det kan også være, at jeres dreng hører til det, man kalder for "high need babies" eller signalstærke børn. Disse børn virker på mange punkter ekstra krævende. De fleste børn har brug for lidt hjælp, når de skal finde ro og falde i søvn, eller har brug for lidt hjælp til at koncentrere sig om at spise - men det man kalder high need babies har brug for hjælp på flere områder. Det gør, at det kan være rigtig svært at være forældre og ofte frustrerende, fordi du let kommer til at føle, at intet du gør synes at virke....
Som mor og far kan man godt få en følelse af, at man ikke rigtig slår til, og at man ikke er i stand til at opfylde barnets behov, og der er jo ikke noget, som I hellere vil og ønsker jer mere end at hjælpe ham, men det er svært. Det er ikke fordi der er noget galt med ham eller fordi der er noget galt med dig - det er blot sådan jeres dreng er, det er en del af hans personlighed - og måske kan det give lidt ro at vide, at andre familier oplever det samme, I er ikke alene om det :)
High need babies er ofte meget aktive, og de bliver let forstyret i f.eks. aktiviteter. Nogen kalder dem "kortluntede". De græder ofte mere end andre børn - men de kan også være gladere end andre børn - det er lidt som om, at det er de to yderpoler som ses mest - enten er de grædende og ulykkelige eller også er de fuldstændig overvældende glade. De er generelt meget intense, og man kan godt få en følelse ...
... af, at der ikke rigtig ligger noget imellem at være helt ulykkelig og jublende lykkelig.
High need babies har ofte også et søvnbehov, der er mindre end man ser hos andre børn i samme alder - og ofte har de også rigtig svært ved at overgive sig til søvnen. De har altså både svært ved at falde i søvn, og når de endelig sover, så har de også svært ved at sove en længere og mere sammenhængende søvn...
Disse børn har ofte også svært ved at acceptere en substitut for mor - det er mor som er bedst, de sover bedst i mors favn og kan blive dybt ulykkelige, hvis andre prøver at tage over. Det kan være ret hårdt for far, og det er vigtigt, at I forsøger at lade far være på banen, så det ikke kun er mor, som gør det hele...

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
High need babies reagerer ofte også på forandringer, de har det ikke ret godt med for store skift i hverdagen, men samtidig så har de det heller ikke ret godt med for mange rutiner og for meget genkendelighed - hvilket er en af årsagerne til, at det er så svært at hjælpe dem. Bedst som du tænker, at nu har du fundet ud af, hvordan du skal gøre, hvilke rutiner som virker, så går der et par dage, og så virker det pludselig ikke igen. Derfor er det bedste ofte at acceptere, at der ikke findes en universal løsning - du er nødt til at gøre det, som du umiddelbart fornemmer vil virke bedst i den pågældende situation.
Jeg ved ikke, om jeres dreng kunne høre ind under det, som man vil kalde for en high need baby, men ud fra dine tidligere breve så tænker jeg, at det måske er forklaringen på, hvorfor du oplever det så svært, og hvorfor han generelt virker utilfreds og svær at stille helt tilpas. Når det er sagt, så er det dog helt normalt for hans alder, at han søger underholdning og gerne vil have dig tæt på. Det er helt normalt, at han helst vil være på arm og at du ikke skal sidde ned, men helst bevæge dig rundt, ligesom det er normalt for alderen, at han sover korte lure og at han f.eks. græder fremmede, bedsteforældre eller lignende kikker for meget på ham eller vil forsøge at holde ham...
Jeg vil anbefale dig min bog "Helens bog om Gråd & Trøst". I den kan du læse meget mere om hvorfor børn græder og herunder også læse om netop high need babies og det kan måske være med til at pejle jer ind på, hvad årsagen kan være hos jer :)
Jeg håber, at du er hjulpet lidt videre på vej - fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.
Social angst og skoleudsættelse
Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...
23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....
17. februar 2025 | Udvikling | 11 mdr.
Hej Helen Vores dreng på knap 1 år startede i dagpleje 6. januar, så han har...
10. februar 2025 | Udvikling | 9 mdr.
Bekymring for sproglig og motorisk udvikling
Hej Helen Jeg skriver da jeg er bekymret for min søn. Han er idag 9...
6. februar 2025 | Udvikling | 15 mdr.
Kære Helen Jeg har et kort spørgsmål i dag. Min datter, som nu er blevet...
Viden om børn:
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Omega-3 til gravide
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af fosterets og spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse).
Derudover viser undersøgelser at Omega-3 har betydning for om graviditeten opnår normal længde og om barnet har en normal fødselsvægt.
Hvis du spiser 200-300 g. fisk om ugen, så er fedtsyrerne altid tilgængelige for dit...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...