Svar: Op i armene ved putning til nat
Kære Jannie
Tak for dit brev og rigtig godt, at du skriver tilbage :) Dejligt at høre, at I kunne bruge mit sidste svar, og hvor er det bare godt gået! Lillepigen har lettere ved at overgive sig til søvnen og sover langt bedre nu, og I har fået mere ro på. Bibehold endelig den gode gænge!
Og ja, naturligvis må du tage hende op, når du fornemmer, at hun har behov for ekstra tryghed og ro, for at kunne slippe dagen og overgive sig til søvnen. Hun er motorisk rigtig godt igang, og det gør det ekstra svært for hende at koble fra - og her hjælper fysisk kontakt og nærhed ofte. Når du tager hende op, så hjælper du hende med at holde sammen på sig selv - fysisk, men det virker ofte også mentalt - så hun får slappet af og netop finder ind i søvnen. Det er så fint.
Det, du skal være opmærksom på er, at hun ikke begynder at skulle være i favn hele tiden for at kunne sove. Det er stadig godt, at du forsøger at putte hende i sengen (eller barnevognen om dagen), så hun lærer at sove på afstand af dig og lærer at forbinde sin seng med stedet, hvor hun skal sove.
Det er også godt at medtænke, at du måske kan hjælpe hende til fysisk ro, uden at hun kommer op i armene. ...
... F.eks. kan det nogle gange hjælpe, hvis du kan samle og holde hendes hænder på brystkassen, så hun ikke kan "ligge og flagre" med armene og på den måde holder sig selv igang. På samme måde som selen i barnevognen er med til at give hende fysisk ro, så kan du også nogle gange med dine hænder hjælpe til fysisk ro der, hvor du ønsker, at hun skal sove.
Nogle børn har også glæde af et lidt tungere tæppe eller en dyne med kugler, lidt tyngde eller andet, at blive puttet i en sovepose, som er med til at give dem følelsen af at blive holdt osv. Andre børn bliver dog irriterede af dette og frustreret over, hvis de ikke kan skifte stilling under søvn og hos jer tænker jeg, at det er vigtigt at finde balancen. Netop fordi hun motorisk er så aktiv, så har hun naturligt brug for at kunne skifte stilling, når hun sover, og vil føle sig hæmmet, hvis I begrænser hende - men modsat kan hun også have brug for at føle sig holdt for at sove....

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Så at hjælpe hende med at føle sig holdt ved indsovning, men give hende mulighed for stillingsskift undervejs i søvnen vil måske være det, som hjælper hende (og jer) bedst på sigt :)
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Brystbetændelse
I daglig tale bruges betegnelsen brystbetændelse om to tilstande i brystet - det der egentlig er tilstoppede mælkegange, som er en ikkeinfektiøs tilstand i brystet og så en infektiøs brystbetændelse.
Tilstoppede mælkegange opstår ofte fordi amninger springes over eller fordi barnet ikke har fået "tømt" brystet tilstrækkeligt, måske fordi barnet dier med forkert teknik.
Infektiøs brystbetændelse opstår ofte, fordi det er gået hul på brystvorten, hvorved der er...
Colostrum (råmælk)
Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.
Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.
Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.