Svar: Opvågninger om natten
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Det lyder som om, at I har fået skabt et rigtig fint putteritual hos jer, som gør, at jeres datter falder i søvn uden gråd og helt roligt. Det lyder rigtig dejligt :)
Jeg vil anbefale, at I indføre en godnatgrød om aftenen. Grøden bør lægges efter et bad, så den ligger adskilt fra aftensmaden, og den vil være med til at mætte hende lidt ekstra, så hun ikke behøver søge brystet om natten, fordi hun reelt er sulten. Det vil også være rigtig fint at bibeholde flaske før putning og så amme hende sen aften, så du sikrer dig, at hun stadig får mælk/væske nok.
Det betyder, at en aftenrytme kan se således ud:
Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlig retter med kød, fisk, kartofler, grøntager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i små stykker og også større stykker til hånden, som hun selv kan sidde og gumle på. Og der skal stadig være mos. Frikadellen kan gives i stykker og kartofler moses med lidt sovs :) Vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme eller lignende efter behov.
Tilbydes godnatgrød ca 19.30, det kan også være en banan, hvis I tænker, at det vil fungere bedre. Vand eller mme af kop. Får derefter børstet tænder.
Flaske og putte ca. kl 20 til natten
Sen aften 23-24: Ammes og sover herefter uden yderligere til næste morgen.
Når du giver hende erstatning, så er det vigtigt, at du følger det blandingsforhold, som står på pakken eller bøtten. Hvordan det skal blandes er forskelligt fra produkt til produkt, så derfor bør du bruge den mængde pulver, som står beskrevet og også bruge den medfølgende måleske. Det betyder også, at hvis du kommer mme-pulver i grøden, så skal mængden af pulver passe til den mængde vand, som du koger grøden på. Det vil sige, at hvis du koger grød på 1 dl. vand, så skal mængden af pulver passe til 100 ml. Antal skeer fremgår af mme-pakken/dåsen.
Med hensyn til mælkebehov, så vil jeres datter i en alder af 9 måneder stadig have brug for 3 mælkemåltider i døgnet, og disse ligger ofte godt placeret før middagslur, aften og sen aften. Hos jer er det altså rigtig fint, hvis hun ammes før middagslur, får flaske til putning om aftenen og ammes igen sen aften. Det giver hende de tre mælkemåltider, som hun umiddelbart har behov for nu. I 10 måneders alderen vil det ofte være passende at skære et mælkemåltid fra, og det vil ofte være mælken før middagsluren som fjernes her, enkelte børn kan dog bedre undvære amningen sen aften.
Ud over de 3 mælkemåltider, som jeres datter har behov for lige nu, så skal du fortsat komme mme i grøden og derudover skal hendes behov for væske dækkes via kop. Hun bør tilbydes vand af kop til alle sine måltider og vand må også meget gerne bruges som tørstslukker imellem måltiderne.
Det er en forudsætning for at kunne undvære mælk om natten, at din datter spiser og drikker tilstrækkeligt dagen igennem og også om ...
... aftenen, derfor skal du naturligvis være opmærksom på dette. Og så vil det være godt, at hun får en flaske, når hun puttes og ammes godt fra begge bryster sen aften. Derefter bør hun puttes tilbage i egen seng igen, så hun forbinder sin seng med stedet, hvor hun sover og også er lidt på afstand af dig og duften af din mælk :)
Hvis hun tydeligt har brug for brystet midt nat, så må du give hende brystet. Det er bedre, at du giver hende det og lader hende finde roen og komme videre i søvnen, men derefter trækker brystet til dig - end at du kæmper med hende så længe, at hun har ekstra meget brug for brystet og derfor indtager ekstra meget mælk om natten. Det er vigtigt, at du ikke bare "ammer løs om natten", da hendes indtag af mælk om natten vil påvirke hendes indtag af mad om dagen... I har også begge brug for sammenhængende nattesøvn, så det er en god idé at arbejde på, at hun lærer at sove et længere søvnstræk efter midnat...:)
Derfor, giv hende brystet, hvis det er nødvendigt, men lirk brystet ud af munden på hende, så hun ikke fylder sig med mælk. Du skal sandsynligvis trække brystet til dig flere gange, men på den måde kan du gradvist lære hende, at hun ikke behøver fylde sig med mælk om natten. Har du min bog om børn og søvn? I den kan du med fordel læse kap. 6 om "slut med mælk om natten" :)
Hun har på grund af sin udvikling naturligt brug for at mærke dig ekstra, brug for din nærhed og tætte kontakt - men det er ikke det samme, som at hun skal ammes hele tiden. Mor og brystet er to forskellige ting, og det begynder hun at være bevidst om nu. Det er også derfor man ofte oplever, at børn begynder at bide mor bevidst i brystet for at få en reaktion... Du kan altså give hende masser af nærhed, uden at du behøver at amme hende - og når det så er sagt, så kan det også være en idé at du som sagt efter amning sen aften putter hende i egen seng, så hun ikke ligger for tæt på mælkebaren:)

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Nogle gange kan det være en fordel at lade far tage over efter amningen sen aften, da han ikke dufter af mælk, men kan give samme nærhed og kontakt, som mor kan...
Med hensyn til flaske i sengen, så er det vigtigt, at I eleverer hendes hovedgærde, så hun ikke ligger helt fladt, når hun drikker flasken. Det er også vigtigt, at hun ikke falder i søvn med sin flaske i munden, men slipper den og falder i søvn med kærtegn, beroligende hænder, en putteklud eller lignende. Og hos jer beskriver du netop, hvordan hun får sin flaske, far går derefter ud og så ligger hun og snakker sig selv i søvn. Det lyder så hyggeligt og helt trygt og dejligt - og ikke som noget, der umiddelbart vil give problemer.
Det er ofte flasken før putning om aftenen, som forsvinder sidst. Dette sker ofte efter 1års alderen, hos de fleste børn i 13-15 måneders alderen, så der er lang tid til endnu :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre og at det også giver lidt ro med på vejen - fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
4. april 2025 | Sovevaner | 22 mdr.
Opfølgning på opvågninger om natten - 22mdr
Kære Helen Tak for dit svar vedr. mit brev om min datters opvågninger....
4. april 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Tak for dit svar til mit brev “Dårlig dagssøvn 2mdr”. Du har...
4. april 2025 | Sovevaner | 22 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig om min datter på 22mdr. Hun er generelt en...
1. april 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Kære Helen Jeg har en datter på 11 uger, som har meget svært ved at sove....
22. marts 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Kære Helen. Uanset hvornår vi lægger vores søn, vågner han HVER nat mellem 3...
Viden om børn:
Røgede fisk og børn
Grillede og røgede fisk kan have et højt indhold af PAH (tjærestoffer), som kan være kræftfremkaldende. Derfor bør man ikke spise store mængder røget og grillet fisk, men det kan indgå som en del af en varieret kost.
Til børn er det en god idé at følge disse råd:
- Anvend så vidt muligt koldrøgning, fremfor varmt røgede fisk.
- Undgå røgeksponering af spiselige flader. På grillen bør fisken pakkes ind i folie.
- Vær opmærksom på at...
Lattergas ved fødsel
Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske.
Lattergas bruges som smertestillende og er et tilbud til kvinder, der er i fødsel. Jordmoderen vejleder kvinden i, hvordan masken bruges - lattergas virker bedst, hvis du trækker vejret i masken, når du mærker, at der er en ve på vej, og så lægger masken fra dig igen, når veen klinger af.
Lattergas virker på den måde, at kvinden mærker smerten, men ikke lader sig gå på af den, og den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.