Svar: Svært at finde puttetidspunktet
Kære Johannes mor
Tak for dit brev og alle dine tanker - og dejligt at høre fra dig igen :)
Det lyder som om, at Johanne stortrives på alle punkter, er glad for sin vuggestue og udvikler sig i rigtig god retning, alt er sådan set godt... men rytmen varierer en del...
Jeg kan godt høre, at du allerede har læst mange af de råd, som jeg har givet andre, og jeg vil naturligvis også gerne dele lidt tanker med dig.
Det er korrekt, at børn normalt vil selvregulere deres søvn, så hvis de sover mindre nattesøvn eller sover afbrudt og dårlig nattesøvn, så vil de ofte sove en længere middagslur, og dagssøvnen kan reparere på den dårlige nattesøvn - det modsatte er dog ikke tilfældet. Og det er blandt andet derfor, at man som udgangspunkt ikke skal vække børn og ikke skal afkorte deres middagslure.
Dagssøvnen giver børn noget, som nattesøvnen ikke kan. I løbet af middagsluren går jeres datter igennem forskellige søvnstadier, og hvert stadie giver hende noget forskelligt. Hun udskiller blandt andet væksthormon under middagsluren, hendes immunforsvar bygges op, hun bearbejder oplevelser, som lagrer sig i hjernen og bliver til erfaringer - det er blandt andet derfor, at man siger at vi bliver klogere af at sove - hendes overskud bliver større, og hun vil naturligt have lettere ved at opleve, lære osv. når hun har sovet godt.
Derfor synes jeg ikke, at du skal vække hende fra middagsluren - og hos jer er der ikke tale om, at hun sover til sent, heller ikke de dage, hvor hun tager en længere lur. Som jeg læser dit brev, så sover hun til senest kl 14, og det er meget fint for hendes alder.
Med den alder hun har, så vil det være rigtig godt med ca. 13 timers søvn i døgnet, og middagsluren må gerne vare et par timer - igen med plads til, at den nogle dage varer 1.5 time og andre dage 2.5, det er okay. Det betyder, at hvis hun sover ca. 2 timer til middag, så skal hun sove ca. 11 timer om natten, og vi kan derfor godt være enige om, at 9 timer umiddelbart er for lidt, også selvom hun måske hører til de børn, som sover mindre end gennemsnittet.
Generelt vil jeg sige, at med den alder hun har, så vil det passe med putning efter ca. 5-6 timers vågenhed. Det vil sige, at hvis hun kommer op kl 06.30-07 om morgenen, så vil middagsluren ofte ligge omkring kl 12, og hvis hun så sover til kl ca 13.30-14, så vil hendes puttetidspunkt om aftenen være omkring kl 19.30-20 - hvilket igen giver mulighed for ca. 11 timers nattesøvn... På den måde vil tidspunkterne døgnet igennem hænge sammen og give hende den søvn, som hun har behov for.
Der sker, som du selv er inde på, rigtig meget med hende udviklingsmæssigt lige nu, og det vil naturligt forstyrre hendes søvn. Det er svært for hende at koble fra og finde roen, når hun skal sove, og hun vil godt kunne have en naturligt protest mod søvnen. Og når hun endelig sover, så sover hun ofte uroligt og kan vågne grædende op om natten. Derfor er du et eller andet sted nødt til at acceptere at nætterne er urolige, og at hun lige nu måske sover lidt mindre end du synes, at hun bør.
Det er dog stadig en god idé, at du forsøger at holde fast i stå op tidspunktet og puttetidspunktet - og så lader hende variere dagssøvnen derimellem. Har hun sovet en meget lang middagslur, er det helt fint, at I putter hende senere, men sover hun 1.5-2 timer og altså +/- ½ times tid, så prøv om I kan holde fast i samme puttetidspunkt om aftenen. Jo mere fast ydertidspunkterne ligger, jo mere vil dagssøvnen ofte passe sig ind og netop tilpasse sig dette - men det tager tid (læs fra flere dage til uger).
Du skriver blandt andet, at "Man kan på ingen måde regne med at hun selv ...
... reparerer på sin søvn. Det er tit sket at hun kun har sovet 9 timer om natten, hvorefter vuggestuen fortæller at hun kun har sovet 50 minutter til middag" - og det er helt normalt. Det fungerer ikke nødvendigvis en til en, således, at en dårlig nat giver bedre dagssøvn dagen efter og modsat. Hun kan godt have et par dage med dårlige nætter, dårlig dagssøvn og så pludselig på 3., 4. eller 5. dag sove en længere dagssøvn, som så vil reparere på flere dårlige nætter...
Så når du oplever, at hendes rytme skifter fra dag til dag, og middagslurens varighed varierer en del, så prøv om du trods dette kan holde fast i stå- op og putte-tidspunkt, fordi dagssøvnen så normalt vil tilpasse sig dette. Hvis I umiddelbart tænker, at der er størst succes med et puttetidspunkt der hedder 20.30 lige nu, så hold fast i dette, også selvom hun så måske ikke altid sover det, som I synes, at hun behøver. Og er der så en aften, hvor hun bare virker meget træt tidligere, så skal hun naturligvis puttes det tidligere den aften...
7.5 times vågenhed er dog ret længe for så lille en pige, men det kan naturligvis godt være, at det er sådan hun har det bedst - og så må det være sådan. Jeg tænker dog, at det vil være rigtig godt, hvis I kan holde fast i jeres aftenrytme og rutiner, så I stille og roligt leder op til putning, og på den måde påvirker hendes indre ur til at fornemme, at sovetiden nærmer sig. Hun kan jo ikke klokken, men fornemmer tid på de ting, som sker, og derfor er netop aftensmad, bad, godnatmåltid, godnatlæsning osv. vigtigt fordi det på sigt kan være med til at gøre, at hun slapper af og bedre kan overgive sig til søvnen uanset hvad klokken er...
Hun puttes umiddelbart til middagsluren lidt tidligere end de 5-6 timers vågenhed, ofte omkring kl 11.15-11.30, hvilket vil sige efter 4-4.5 time, og det lyder som om, at hun her falder i søvn uden større problemer. Det er helt fint, I og vuggestuen skal ikke holde hende vågen imod hendes vilje, men naturligt putte hende, når hun er parat til at sove om dagen. Det vil dog naturligt betyde, at hendes stå op tidspunkt efter middagsluren også ligger tidligere - og derfor skal man overveje, om hun nogle gange har svært ved at overgive sig til søvnen om aftenen, fordi hun måske bliver overtræt. Altså at det er forklaringen på, hvorfor hun først sover efter 7.5 time... Igen kan det være et forsøg værd at skabe en rutine, hvor hun puttes omkring kl 19.30-20 - igen og igen og igen og... :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du skriver også, at hun "får sin lur på samme tid hver dag - med mindre hun falder i søvn i bilen eller klapvognen før". Og I skal her være opmærksomme på, om dette også nogle gange sker om eftermiddagen, når hun hendes fra institutionen. Hvis hun nogle gange når at falde lidt i søvn på vejen hjem, så kan det være forklaringen på, hvorfor hun har svært ved at falde i søvn om aftenen, og det kan faktisk også være forklaringen på, hvorfor hun nogle gange vågner og har en vågenperiode midt nat...
Så mit forslag er altså, at I forsøger at holde fast i rytmen så godt I kan og også holder fast i de rutiner, som I har og som om aftenen leder op til putning. Især stå op tidspunkt og puttetidspunkt bør holdes og så må dagssøvnen variere lidt derimellem. Prøv at medtænke 5-6 timers vågenhed, før hun så skal puttes igen, for at se om det kan give en ændring hos jer og sikre, at hun hverken puttes for tidligt eller når at blive overtræt.
Og så tænker jeg også, at tiden vil arbejde lidt for jer. netop fordi der udviklingsmæssigt sker meget med hende, men også fordi hendes søvn og søvnbehov naturligt ændrer sig.
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Regnslag
Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.
Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.
Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.
Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...
Rhesus-uforlignelighed
Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.
Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.
Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.
Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!
Venlig Hilsen Mira
P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!