Brev:
Putning til nat - 6 mdr.
Kære Helen,
Tak for en helt fantastisk og brugbar brevkasse, som jeg som førstegangsmor benytter mig meget af.
Jeg har et spørgsmål vedr. putning til nat af vores datter på knap seks måneder.
Både hun og vi som forældre har haft en dejlig start på familielivet, og hun trives og er glad langt det meste af tiden. Motorisk vurderer jeg, at hun er ret fremmelig og stærk. Hun trillede fra ryg til mave, da hun var tre måneder og var lige blevet fem måneder, da hun trillede retur. Hun er enormt glad for at ligge på maven og gør det stort set alle hendes vågne timer. For godt fjorten dage siden fandt hun ud af at rejse sig på alle fire og lige siden er det gået hastigt med at møve sig fremad samt rokke på livet løs i kravlestilling.
Det satte hurtigt sit præg på nattesøvnen, hvor hun ofte roder rundt i sengen og får sig lagt i stillinger, hun har svært ved at komme fra igen. Hun triller knap så godt fra mave til ryg om natten. Og kravlestillingen praktiseres også om natten.
Fra hun var ganske lille har hun sovet rigtig godt om natten, hun blev flaskebarn efter fjorten dage, og hun har været så nem at putte. Hun har altid været god til at vise, når hun om aftenen er træt, og det er altid imellem kl. 19 og 20. Det er yderst sjældent, at hun sover senere end kl. 20. Normalvis spiser hun 1-2 flasker om natten; omkring midnat og tidlig morgen. Da hun begyndte at trille, blev det tydeligt, at hun havde brug for bevægelsesfrihed og plads, så siden da har hun sovet i sin tremmeseng i vores soveværelse. Hun har indtil nu elsket sengen og har hygget sig med at ligge der med sine to bamser og pludre. Selvom hun inden putning helt tydeligt er træt, er det som om, at hun altid lige skal af med lidt overskudsenergi, når hun bliver lagt i sin seng. Efter lidt tid, 15-30 minutter, er hun som regel parat til at falde i søvn.
Soveværelset grænser op til husets køkken/alrum, hvorfor vi har kunne gå fra og til, og det er først når hun skal til at falde i søvn, at hun haft ’brug’ for en af os. Enten med en beroligende hånd, en sang, en hånd at holde i eller blot vores nærvær. Stille og roligt er hun faldet i søvn. Inden har hun fået sin aftenflaske enten i vores eller hendes egen seng.
Fordi putningen indtil nu er gået så let, er der ikke rigtigt blevet etableret egentlige putteritualer, andet end at det som regel foregår på nogenlunde samme tidspunkt og med flasken i soveværelset. Før det har hun selvfølgelig fået nattøj på ifm. bleskift osv. Bad har vi aldrig rigtig praktiseret inden sovetid, da hun snarere end at blive afslappet bliver ’peppet’ lidt op af det. Der er krudt i hende og leg inden sengetid har vi heller ikke gjort så meget, da hun er ret insisterende med at ligge på maven og på det tidspunkt af dagen, hvor kræfterne er ved at være brugt op, er det ikke just afslappende for hende.
Hun er heller ikke særlig interesseret i at blive båret. Hun er meget observerende, iagttagende og nysgerrig, hvorfor vi også passer på med for ...
... mange lyd- og lysindtryk sidst på dagen. Nu er det så imidlertid blevet sådan, at når vi går i soveværelset (vi skiftes jævnligt til at putte) er det som om, at hun ret hurtigt bliver klar over, at vi nu skal til at putte, og det er hun ikke virkelig interesseret i. Hun er øjensynligt og mærkbart træt, men når vi starter med at ligge os i vores seng for at få flasken spiser hun et kort øjeblik og begynder derefter at blive kropslig urolig. Hun prøver at vende sig, og begynder at sparke samt ’svinge’ med ben og hofter. Når hun er faldet nogenlunde til ro går vi stille og roligt over mod sengen og her er hun helt rolig. Det samme gælder de første minutter i sengen. Men så starten den kropslige uro igen, nærmest som et forsøg på at holde sig vågen, og hun begynder at klynke. Og så er det bare rigtig svært at gøre noget for hende.
Det bliver værre, og hvis ikke vi tager hende op, bliver hun rigtig ked af det. Hun bliver dog heller ikke rolig af at taget op. Hun stopper med at græde, men har stadig rigtig svært ved at falde til ro i kroppen. Vi må holde hende hårdt indtil os, indtil kroppen falder til ro. Nærmest som om at hovedet falder i søvn før kroppen. Og, det lykkes nærmest også kun, hvis vi sidder på en fitnessbold samtidig. ’Heldigvis’ skal der meget få hop/vug til, før hun falder til ro, og der går som regel ikke mere end 5 minutter, før hun sover og kan lægges i sin seng. Vi prøver at lægge hende, inden hun falder rigtigt i søvn og det lykkes som regel.
Natten er meget som putningen; mere urolig end normalt. Og med klynk og gråd indimellem. I dagtimerne græder hun meget sjældent, hvorfor det er svært at håndtere, når hun så græder. Det hjælper ikke med en beroligende hånd eller lignende, men en flaske kan næsten altid få hende til ro. Om end det ikke altid er den store sult. Enkelte nætter har hun også kun fundet roen ved at komme over i vores seng. Noget vi ellers ikke har gjort siden hun var helt spæd, og jeg stadig ammede hende.
Jeg kan læse mig til, at det ikke er en usædvanlig udfordring, men jeg vil helst ikke ende med, at det kun er på bolden, vi kan bringe hende til ro om aftenen. I dagtimerne er det som regel lettere at få hende til at sove i barnevognen og rammer vi søvntoget, kan vi ligge hende og hun sover sekunder efter. Kan der allerede være tale om en begyndende separationsangst, siden hun pludselig protesterer og bliver ked af at komme i sin seng, og hvor det nærmest virker til, at hun med kropslig aktivitet forsøger at holde sig vågen?
Jeg er helt med på, at der selvfølgelig kan være tale om tænder osv. Umiddelbart tænker jeg ikke, at der er er problemer med ørene, eftersom hun ikke ellers har problemer med at sove/ligge på ryggen. Ifm. mere og mere skemad kan der måske om natten være lidt maveuro, men jeg tænker ikke, at det er det, der indtræffer så hurtigt efter hun bliver lagt i sengen.
Har du nogle gode råd? For nu tror jeg, at det er på tide at etablere en putterutine.
Kærlig hilsen
Jannie
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.
Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
12. marts 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Min søn er 5 måneder, og han er de sidste 1.5-2 måneder begyndt...
8. marts 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære sundhedsplejerske, Vores lille Luca på 6 måneder (på mandag) har altid...
26. februar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen, Først vil vi – som et par forholdsvis nyudklækkede...
Viden om børn:
Barnevogn
Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.
Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?
Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...
Vegetar og veganer
Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.
Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.