Annonce

Annonce

Svar: Barn nr 2


7. juli 2020

Kategori:
Alder:
0 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Graviditet.

Hej med dig

Tak for dit brev, og hvor er det dejligt at høre, at I ønsker jer at få barn nummer to :)

Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig, og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, at du kan bruge :)

Jeg ved ikke, hvor gammel du er, men chancen for at blive gravid falder med alderen. Det har f.eks. betydning, om du er under eller over 35 år, og det kan godt være en forklaring på, hvorfor det gik lettere med at blive gravid første gang, end det gør nu.

Hvis du har eller har haft tendens til underlivsinfektioner (blærebetændelser), så kan det påvirke dine æggeledere, så det bliver sværere for æg at vandre ned i livmoderen.

Andre infektioner som f.eks. klamydia kan også give problemer og gøre, at æggelederne lukkes af, ligesom hvis man f.eks. har haft blindtarmsbetændelse, så kan det faktisk også gøre, at en infektion har spredt sig til æggestokken/livmoderen

Det er vigtigt, at dine menstruationer er regelmæssige. Hvis du har uregelmæssige menstruationer så tyder det på, at din ægløsning ikke er helt, som man normalt ville forvente, og det gør så, at du har sværere ved at blive gravid.

Nogle kvinder lider af PCOS som betyder "mange små ægblærer", og det giver manglende ægløsning.

Nogle kvinder har tidligere operationer i underlivet, andre lider af endometriose, hos nogle finder man muskelknuder i livmoderen.. der kan være rigtig mange årsager til, at graviditeten udebliver.

Og så er der jo også din mand.. Der kan også være forskellige årsager hos din mand, som gør, at du ikke bliver gravid. Mandens alder har ikke den samme betydning som kvindens alder, men mange mænd har nedsat sædkvalitet. Faktisk skønner man, at 40% af danske mænd ...


Annonce

... har nedsat sædkvalitet, det kan både være for få sædceller, men det kan også være sædceller, som er for ubevægelige eller ikke ser rigtige ud. Hvis din mand har nedsat sædkvalitet, så vil det naturligt være svært at blive gravid.

Derudover så er der forskellige faktorer som påvirker fertiliteten hos både mænd og kvinder:

- overvægt eller undervægt
- rygning
- alkohol
- hormonforstyrrende stoffer og miljømæssige påvirkninger
- visse typer af medicin
- koffein - f.eks. et højt indtag af kaffe
- kost

Da I har forsøgt at blive gravide igennem et år, så tænker jeg faktisk, at det vil være helt relevant, at I taler med en læge. Der kan godt være en forklaring på, hvorfor det ikke lykkes for jer, og det kan være en idé at undersøge... Start med at kontakte jeres egen læge og aftal med ham/hende, hvad næste skridt skal være :)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Kvinder vil ofte få lavet en vaginal ultralydsscanning, hvor man ser på æggestokken og antallet af follikler. Man tager ofte også en blødprøve, for at måle mængden af
Anti-Müllersk Hormon (AMH), som fortæller, hvor stor en ægreserve du har.

Din mand vil skulle aflevere en sædprøve.

Hvis I finder ud af, at der er en forklaring på, hvorfor du ikke bliver gravid, så er I så langt og kan så tage stilling til, hvad I så skal gøre... hvis I får at vide, at alt hos jer begge ser fint og helt normalt ud, så lyder det som om, at I må væbne jer med tålmodighed. Statistikken siger, at efter 3 måneder vil 50% have opnået graviditet, efter 6 måneder vil 70% være blevet gravide og efter 12 måneder 85%...

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, og krydser alt hvad krydses kan for at I snart kan glæde jer over et nyt lille spirende liv i din mave :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Annonce

Viden om børn:

Steriltvandspapler

Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.

Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.

Læs mere i Babylex

Fed creme til børneeksem

Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.

Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Du har efterhånden reddet mig nogle gange. Jeg er meget taknemmelig for din rådgivning, især nu hvor jeg befinder mig i udlandet og er mor til mit første barn, hvilket betyder, at alt er nyt.

Hilsen
Mor i udlandet


Annonce