Annonce

Annonce

Svar: Baby med søvnangst?


6. juli 2020

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte familie

Tak for jeres brev og velkommen til :)

Det lyder ganske rigtigt som om, at jeres dreng forbinder det at sove med noget som ikke er trygt, dejligt og rart - I fortæller blandt andet, at han nogle gange kan blive helt panisk, når blot I går ind i soveværelset om aftenen, eller slukker lyset, som om at han forbinder det med noget ubehageligt...

I fortæller, at han har haft svært ved at sove fra han var ganske lille, blot 3 uger gammel. Det lyder rigtig hårdt. Jeg tænker dog, at det er vigtigt at være opmærksomme på, at det sandsynligvis ikke er samme årsag, der giver ham søvnproblemer nu, hvor han er 6 måneder gammel. Der kan sagtens være tale om forskellige ting, som undervejs har gjort det svært for ham, men som gør, at han aldrig rigtig har lært det.

Da det er første gang I skriver, så kender jeg jo ikke rigtig jeres historie, og jeg tænker, at vi derfor er nødt til at tage udgangspunkt i det, I fortæller I jeres brev idag, og også tage udgangspunkt i den alder han har nu og den udvikling, han går igennem.

I fortæller blandt andet, at I har forsøgt mange forskellige ting: synge, fortælle historier, berolige med hånd på brystkassen eller maven, bare være i rummet, gå ud eller ind - men intet hjælper. Det eneste som hjælper er at amme ham i søvn og at bære ham i jeres favn, hoppe med ham, vugge ham. Min umiddelbare tanke er, at det har været for stort et skridt at gå fra bryst og favn til at putte i egen seng og skulle falde i søvn med sang og historie... samtidig er det naturligt svært med den form for putteritualer, når han ikke er ældre, end han er :)

Derudover tænker jeg, at jeres dreng har lært at falde i søvn med brystet og i jeres favn. Det er den søvnassociation han har, og det er helt naturligt, at han er faldet i søvn på denne måde, da han var yngre, og det har også virket - men det som startede med at være godt, har nu ændret sig og er blevet uhensigtsmæssigt for både ham og jer. Derfor er det vigtigt, hvis han begynder at lære at kunne sove i sin barnevogn eller i sin seng og begynder at forbinde netop seng og barnevogn med stedet, hvor han sover.

Det handler alt sammen om det som kaldes søvnassociationer, det vil sige de rutiner og ritualer vi har, før vi falder i søvn.

Der findes gode søvnassociationer:

Kærtegn, beroligende ord som ”sshhh”, det 3. øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden, en putteklud, der f.eks. dufter af mor... og på sigt bamse, godnathistorie og lignende.

Der er mindre gode søvnassociationer:

Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.

Søvnassociationer er gode, når de lærer barnet at falde i søvn i egen seng og forbinde sengen med stedet, hvor det skal sove. Søvnassociationer er mindre gode, når de gør barnet afhængig af jer. Hvis jeres dreng f.eks. er afhængig af bryst eller afhængig af at være i favn og blive vugget for at kunne sove, giver det ofte det problem, som I oplever lige nu - at han ikke er i stand til at sove uden at han igen og igen får brystet i munden eller kommer op og vugges i favn.

Vi vågner alle mange gange hver nat, de fleste af os har mellem 10-20 opvågninger om natten. Vi vender os om, skifter side, trækker dynen op, sparker dynen lidt af, retter på puden, putter os ind til vores partner osv. Ofte mærker vi slet ikke at vi vågner og gør disse ting, det sker, imens vi sover. Jeres dreng har også disse mange små opvågninger og når han har dem, så vil han registrere om alt er, som da han faldt i søvn. Det betyder, at hvis han er faldet i søvn med brystet i munden eller i jeres favn, så vil han naturligt ikke kunne sove, før I giver ham det igen. Derfor er det vigtigt, at I nu arbejder bevidst på at lære ham, at han godt kan sove, uden at han behøver brystet i munden, og uden at han skal vugges i armene hele tiden.

Det er dog meget svært at fjerne det hele på en gang - og det er heller ikke meningen, at han skal græde sig i søvn. Det er vigtigt, at han stadig bliver ammet, før han puttes, både om dagen og om aftenen. Han har brug for mælken, og amningen gør ham også afslappet og parat til at sove - MEN det er vigtigt, at han nu puttes fra favn og ned i seng eller barnevogn, før han sover helt. Han skal ikke være spilvågen, men skal puttes døsig - det vil sige lige der, hvor han registrerer, at han bliver flyttet fra favnen og registrerer, hvor han ligger, men er træt nok til at kunne sove med kærtegn, beroligende hænder.

Om dagen skal I udnytte barnevognen og putte ham i den. Hvis han ikke kan puttes døsig der, så kan han sidde op, ...


Annonce

... kikke på verden, mærke vinden i ansigtet, imens I triller af sted - og så blive lagt ned, når han næsten sover. Det kan være en god måde at vænne ham fra favn og bryst. Barnevognen vil give ham bevægelse og lulle ham i søvn, men det vil være på afstand af jeres favn og det vil være en blidere overgang. Gradvist kan I så trappe ud af bevægelse med vognen.

Det er også vigtigt, at I sikrer jer, at han spiser tilstrækkeligt dagen igennem - altså får skemad nok, samtidig med at han naturligt stadig skal ammes. Det vil være passende med 6 amninger i døgnet med den alder han har, og når han bliver 7 måneder skal han faktisk trappes ned til 4 amninger.

Jeg kan ikke ud af jeres brev se, hvorvidt han er igang med skemad, eller hvordan det går, men mit forslag til dagsplan til en dreng på 6.5 måned vil se således ud:

Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre, skal ikke ammes igen, når dagen begynder men i stedet op og tilbydes morgengrød.

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9-9.30: Frisk blød frugt i hånden at gumle på selv og tilbydes også lidt frugtmos og vand af kop.

Ammes og puttes til formiddagslur - skal slippe brystet og puttes i barnevogn eller seng...

Frokost 11.30-12: Øllebrød eller grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur - måske kl 13-13.30. Det afhænger af, hvor lang formiddagsluren er og hvad tid han står op fra den. Må meget gerne puttes i barnevogn og trilles en længere tur her. Skal ikke falde i søvn med brystet i munden.

Eftermiddag 16: Tilbydes frisk blød frugt i hånden og lidt frugtmos, vand af kop.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Ammes ofte også stadig eftermiddag og puttes til en kort powernap. Da han sover under gemmensnittet, har han sandsynligvis behov for den ekstra lur her stadigvæk, og det er super fint. Igen falde i søvn uden brystet i munden.

Aften 18-18.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.

Ammes og puttes til natten - måske mellem 20-21 - tidspunktet afhænger af, hvor lang dagens 3. lur er. I skal nok regne med at han har brug for putning max 4 timer efter, at han er stået op af sin 3. lur...

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt fra begge bryster og puttes tilbage i egen seng

Begynder at skulle sove igennem uden mælk om natten...

Det kan være en god idé, at mor vælger at lægge sig med ham og ammer ham i dobbeltsengen om aftenen. Han bliver på den måde ammet og får den tryghed, som brystet giver ham, men han lærer samtidig at ligge ned ved siden af mor og ikke længere være i favn. Så I kommer på den måde væk fra, at han skal vugges i favn for at sove. Det vil dog være rigtig godt, at han vænnes til at slippe brystet, før han sover helt. Du skal helst nå dertil, hvor han dier, slipper brystet, smiler til dig og triller om på siden og sover. Det kan på den måde være en god idé at tage det lidt i etaper.

Det kan også nogle gange være en god idé at koble hans tremmeseng til jeres seng, så I fjerner tremmerne fra den ene side og sætter de to senge sammen. Det giver mulighed for at putte ham i egen seng, men samtidig være lige ved siden af ham, kunne berolige med hænder, kærtegn osv. og på den måde lulle ham ind i søvnen. Så han på den måde lære at sove i egenseng, og forbinder sin seng med stedet, hvor han sover, men samtidig har jer tæt på - uden at skulle vugges i favn.

Hvis I fornemmer, at kun brystet dur, så må du amme ham, men det er vigtigt, at du igen og igen forsøger at afkorte amningen, så han får mindre og mindre mælk. Følg så vidt muligt dagsplanen, så I sikrer at han er fyldt tilstrækkeligt op hele dagen igennem og derved ved, at han ikke ernæringsmæssigt har behov for mælk om natten. Det gør det naturligt lettere at hjælpe ham videre og gradvist trække brystet mere og mere væk.

Vær også opmærksom på at det er en god idé, at I sover på afstand, fordi han så naturligt ikke vil kunne dufte mors mælk. Hvis brystet ligger foran ham, så er det naturligt sværere at undvære det :) Prøv derfor at putte ham i egen seng efter amning.

Jeg forstår godt behovet for tryghed, og jeg er stor tilhænger af, at hjælpe jeres dreng, så han ikke græder sig i søvn men netop bliver tryg ved at sove. Det er vigtigt, at det at falde i søvn forbindes med noget trygt og dejligt. Det skal være en hyggestund at se frem til :) Jeg håber derfor at ovenstående kan hjælpe jer videre og giver lidt idé om, hvordan I når dertil :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.

Gråd i barnevogn - del 2

Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Mor kan ikke putte - 10 mdr.

Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang ud af tremmeseng

Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

13 mdr og i seng på anden måde - del II

Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde

Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Spinat

Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.

Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.

Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad

Læs mere i Babylex

Børnemad, færdiglavet

Færdiglavet babymos er lavet af kontrollerede råvarer og gjort holdbart ved varmebehandling. Det er intet ernæringsmæssigt i vejen med de færdiglavede børnemadsprodukter. Hjemmelavet mad er dog lige så godt.

Vær opmærksom på at færdiglavet børnemad let bliver for findelt i konsistensen og det er vigtigt at barnet stille og roligt vænnes til familiemad og også tilbydes mad, som kræver en vis tyggefunktion og som indeholder naturligt "mere bid".

Du kan finde...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.

Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!

Venlig Hilsen Mira

P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!


Annonce