Annonce

Annonce

Svar: Snart 8 måneder og ikke interesseret i mad


27. juni 2020

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære bekymrede forældre

Tak for brevet og den fine beskrivelse af jeres lillesøster :)

Når jeg læser beskrivelsen af jeres datter og ser hendes dagsplan, så er der for mig at se ingen tvivl om, at der er to grunde til, at jeres datter lukker munden for skeen og ikke er interesseret i mad - hverken skemad eller mad i hånden:

1) Alder og udvikling
2) Hun bliver ammet alt for meget

Børn vil naturligt i 8-10 månederes alderen (nogle lidt før) begynde at lukke munden for skeen. Ofte er det udtryk for et ønske om at spise selv, styre måltidet mere og mere på egen hånd. Det er tegn på god og sund udvikling, at barnet begynder at vise tegn på at ville tage maden med fingrene, putte i munden, smage, gumle osv. og det er vigtigt, at anerkende dette :)

Jeres datter har brug for mange små måltider dagen igennem - det vil sikre hende energi nok til at begynde at kravle omkring og udforske verden mere og mere på egen hånd, samtidig sikrer de hyppige måltider også, at hvis hun ikke spiser så meget til det ene måltid, så gør det ikke noget, for så går der ikke så lang tid, før hun tilbydes lidt igen...

Det er samtidig vigtigt, at du bevæger dig væk fra tanken om, at "hun skal jo have noget" og derfor ammer hende, når hun afviser den rigtige mad - fordi det netop fjerner appetitten og lysten til maden, hvis hun har for meget mælk i maven. Ligesom du skal væk fra tanken om, at "hun skal have fri adgang til brystet, når det er så varmt". Det er naturligvis vigtigt, at hun får sit væskebehov dækket, og en ekstra amning er naturligt helt okay - men - du ammer hende 4 gange igennem hele dagen og derudover hver 2-3 time hele aftenen og natten, og mellem kl 04-06/07 ligger hun stort set med brystet i munden... og det går desværre ikke...

I 7 måneders alderen vil 4 amninger i døgnet ofte være passende, og jeg anbefaler, at disse ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Det betyder, at jeres datter ikke længere skal ammes formiddag og eftermiddag, og hun skal heller ikke ammes om natten. Det vil være et realistisk mål at arbejde på, at hun sover 5-6 timer uden mælk med den alder hun har. Og når hun bliver 8-9 måneder vil det være passende at skrue ned til 3 amninger og disse ligger ofte godt placeret før middagslur, aften og sen aften. Det betyder, at det er den tidlige morgenamning, som trappes ud her.

Det er en forudsætning for at kunne undvære mælk om natten, at hun spiser og drikker tilstrækkeligt om dagen - og det er modsat nødvendigt, at hun ikke fylder sig med mælk om natten, så hun begynder at indtage mere rigtig mad om dagen.

Det er helt naturligt og rigtig fint, at du ammer, og det er dejligt, at I begge er så glade for amningen, og at amningen kører så godt. Du skal endelig bibeholde amning, og der er ikke grund til at give flaske eller sut for den sags skyld. Hun får sit suttebehov fint dækket hos dig - også selvom du trapper ned til 4 amninger i døgnet. Derudover skal hun sutte, gumle og gnaske på mad i hånden :)

Når du ammer hende, så er det vigtigt, at du putter hende fra dig, før hun sover helt - det gælder middagsluren, og når du putter hende om aftenen. Når hun puttes formiddag og om eftermiddagen, så skal hun tilbydes mellemmåltider og vand af kop - og ikke længere ammes. Det måltid, som hun f.eks. får formiddag, når hun vågner, skal nu flyttes frem og gives i stedet for amningen, før hun puttes.

Når du ammer hende sen aften og tidlig morgen, så er det vigtigt, at du holder dig vågen imens du ammer, så du hjælper hende med at tage godt fra - og derefter skal du putte hende tilbage til egen seng igen, så hun ikke ligger foran mælkebaren. Hun kan dufte din mælk og vil naturligt die, hvis brystet ligger foran hende - og der er ikke længere fri adgang. Hvis hun sover på afstand af dig, så hjælper du hende til at komme ...


Annonce

... videre i søvnen uden at hun behøver brystet i munden. Du kan stadig hjælpe med dine hænder, kærtegn osv. Og har hun brug for at være tæt på dig, så tag en t-shirt på, så hun ikke har adgang til brystet.. eller lad evt. far tage over efter midnat...

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 05: Ammes og sover lidt videre - flyttes efter amning over i egen seng og sover videre der

Morgen 7-7.30: Frisk frugt i hånden at gumle på selv og du følger efter med lidt havregrød og vand af kop.

Formiddag 9: Frisk blød frugt i hånden, og du følger efter med lidt frugtmos og vand af kop.

Puttes til formiddagslur - og skal ikke ammes først. Mellemmåltidet erstatter amningen her.

Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk, kogte grøntsagsbuketter eller lignende i hånden, vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur ca kl 13-13.30

Eftermiddag 15-16: Frisk blød frugt i hånden, lidt flerkornsgrød med frugtmos som topping, vand af kop. Må også gerne få lidt bananpandekage sammen med storesøster, hvis hun vil :)


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Skal ikke ammes om eftermiddagen her - men puttes til 3. lur uden amning. Hvis det er nødvendigt at amme hende for at få ro på, så giv hende brystet, men lad hende die kortvarigt og lirk så brystet ud af munden på hende, så hun ikke fylder sig med mælk her.

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet mere og mere familiemaden, mad med mere bid, kogte grøntsagsbuketter i hånden, en kartoffelbåd fra ovnen osv. Vand af kop.

Ammes, skiftes, ammes og puttes til natten ca. kl 20 - hvis hun har sovet sin 3. lur omkring kl 17, så kan hun ikke puttes tidligere end kl 20...

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt, gerne fra begge bryster og sover videre .. og skal ikke ammes igen før 5-6 timer f.eks. fra 23.30 til 05...

Du har masser af mælk, og selvom din datter dier kortvarigt, så får hun en del mælk hos dig. Der er naturligt en del tryghed, vane, hygge osv. i amningerne, og jeg forstår godt, at det kan være svært at skære ned, men det er vigtigt, at du forsøger at finde balancen mellem at sikre hendes behov for rigtig mad og behov for mælk/væske.

Det er vigtigt, at du udnytter hendes naturlige lyst til at smage, komme i munden, sidde og gnaske sutte osv. Det forebygger kræsenhed, jo mere variation af mad du kan give hende nu og hvis I passerer dette tidspunkt, så bliver det blot sværere at få hende til at spise senere hen. Der er ikke noget galt med jeres datter, hun skal ikke undersøges for noget - hun skal blot hjælpes med at lære at hun kan drikke vand af en kop, spise mere og mere rigtig mad og ikke længere behøver brystet så meget. Hun skal lære at adskille bryst og søvn og gradvist finde ud af, at mor og bryst er to forskellige ting - og at hun skal undvære brystet en gang imellem betyder ikke, at hun også skal undvære sin mor. Du er der stadig for hende :)

Og du skal tro på, at hun får sit behov dækket tilstrækkeligt, selvom du ikke ammer hende så meget - og at det er okay, ikke at amme så meget :)

Om aftenen vil jeg anbefale dig, at du ammer hende af to omgange - ammer hende, skifter hende og gør hende klar til natten og så ammer hende igen, før du putter hende. På den måde kan du fylde hende lidt ekstra op. Samtidig lyder det for mig som o m, at hun skal puttes senere, da hun ofte sover sin 3. lur omkring kl 17 - det gør naturligt, at hun ikke er putteklar allerede kl 19... så ved at flytte hendes puttetidspunkt og ved at amme hende af to omgange om aftenen, før du putter hende kan du forhåbentlig hjælpe hende til at sove nogle sammenhængende timer, før hun naturligt har brug for brystet igen før midnat :)

Jeg håber, at du kan bruge dette kærlige skub på vejen til at få skruet ned for amningerne : ) Rigtig meget held og lykke med det projekt :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.

Te til børn

Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Parforhold

Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.

Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...

Læs mere i Babylex

Tidlig født

Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.

Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.

Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.

Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Endnu engang ros til dig. Det varmer virkelig mit hjerte at læse dine svar til andre. Din grundighed tåler ingen sammenligning og findes ikke hos mange andre! Mange forældre og børn kan prise sig lykkelig for at have dig!

Glæder mig til at læse din bog.

Mange varme hilsner fra
Sophus og mor


Annonce