Svar: Rytme til lure?
Kære Sandra
Tak for dit brev og spørgsmål om rytme og lure :)
Nu hvor jeres dreng er blevet 6 måneder, så skal du være opmærksom på, at hans indtag af skemad skal øges - altså, at han skal tilbydes flere måltider hele dagen igennem. Han skal stille og roligt igang med grovere grødtyper, skal også tilbydes kød og fisk i grøntsagsmosen, sidde med mad i hånden, som han selv kan tygge og gumle på, opbløde med spyt osv. og sammen med skemaden skal han tilbydes vand af kop.
Måltiderne vil naturligt være med til at skabe rytme og det er vigtigt, at I forsøger at holde nogenlunde fast i spisetiderne (+/- ½ times tid). Hvis den samme lur varierer mellem 30 minutter og 3 timer, så vil det naturligt være svært at holde samme spisetidspunkt lige her, og så må det være sådan.. men de øvrige tidspunkter på dagen vil det være godt, at du forsøger at holde fast i.
Du fortæller, at han ofte starter dagen omkring kl 06 og det betyder, at han har en tidlig søvnfase - altså har en tidlig rytme, hvor han sover tidligt hele dagen igennem. Det må han meget gerne, det vil dog ofte betyde, at han har mere brug for en 3. lur. Jo tidligere han står op, jo mere behov vil der være for 3 lure ellers bliver eftermiddagen for lang for ham. Jo senere han starter dagen, jo mere vil han ofte kunne undvære den 3. lur. Så hos jer skal du lade ham sove de 3 lure, som han viser behov for og bibeholder han sin tidlige rytme, så kan det godt være, at han stadig har behov for en 3. lur selvom han bliver 8-9 måneder gammel, det kan også være, at han ændrer rytme - det må tiden vise:)
Jeg synes ikke du skal vække ham af hans lure, han må gerne sove 3 timer, hvis han viser behov for det. Det vil dog naturligt betyde, at hans 2 andre lure vil være meget korte. De fleste børn vil i 6 måneders alderen have behov for 14.5 times søvn i døgnet, og det betyder, at hvis han f.eks. sover 10 timer om natten fra 20 til 06, så vil han samlet om dagen ...
... skulle sove 4.5 time. Er den ene lur 3 timer, vil de to andre lure måske være 45 minutter hver... Sover han mindre om dagen vil nattesøvnen naturligt være kortere og omvendt.
Du bør heller ikke holde ham vågen, hvis han tydeligt er træt og har brug for at sove. Hvis han tydeligt er træt og ikke får lov til at sove, så vil han blive overtræt, og derfor sværere at putte og vil også sove dårligere og mindre sammenhængende. Du skal dog skelne mellem, hvorvidt hans pylret og utilfredshed skyldes reel træthed eller måske behov for mere mad, aktivitet, leg osv. Han har en alder nu, hvor han godt kan blive utilfreds, uden at han nødvendigvis skal sove, men måske keder sig og derfor skal aktivere lidt før han puttes... Så er han træt, så put ham, keder han sig, så aktiver ham:)
Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider fra dette og også tidligere breve, ser således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover lidt videre, indtil dagen ofte starter omkring kl 06
Morgen 07: Havregrød, vand af kop.
Ammes og puttes til dagens første lur ca. 8.30
Formiddag 10: Tilbydes lidt frugtmos, frisk blød frugt i hånden, vand af kop.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Frokost 11.30: Grøntsagsmos og der begyndes med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk og lignende i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur måske 12.30-13 - det afhænger af, hvor lang dagens første lur er...
Eftermiddag 15.30: Tilbydes lidt frugtmos, frisk blød frugt i hånden at gumle på og vand af kop.
Ammes og puttes til dagens 3. lur
Aften 18: Grøntsagsmos og også her begyndes med lidt kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt og begynder nu at kunne sove uden brystet midt nat...
Jeg håber, at ovenstående tanker og dagsplan giver lidt idé om, hvad I kan forvente med den alder jeres dreng har nu :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Body Mass Index - BMI
Body Mass Index er en beregning af hvordan en persons højde passer til personens vægt. BMI defineres som vægten i kg divideret med højden i meter i anden (kg/m2).
Et sundt BMI for voksne ligger mellem 18.5-24.9. Man bruger ikke denne måling til små børn, men i stedet bruger man vækstkurver.
Ved at tegne barnets længde/højde og vægt ind på en kurve, så kan man følge om barnet vokser som det skal.
En tommelfingerregel lyder at små børn fordobler...
Barselsbesøg
I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.
Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.