Svar: Interval flasker og skemad
Kære Carina
Tak for dit spørgsmål, det er rigtig godt, at du skriver tilbage :)
I Danmark anbefaler vi, at man så vidt muligt lader barnet selvregulere sit behov for mælk - også når det får flaske - og det betyder, at man ikke bør være for "skematisk" i forhold til, hvor mange flasker, hvor tit eller hvor meget, man giver i hver flaske. Et barn skal ikke presses til at tømme hele flasken, modsat så skal et barn, som tømmer sin flaske og som stadig virker sulten, have mere mælk. Det er derfor vigtigt, at man er opmærksom på barnets signaler, og ved at børn naturligt kan have en svingende appetit.
Derudover så anbefales det, at børn som udgangspunkt tilbydes 6 hovedmåltider dagligt, svarende til at barnet spiser ca. hver 4. time. Det betyder, at hvis barnet f.eks. sover 5-6 timer om natten, så vil det naturligt skulle spise lidt hyppigere i løbet af dagen.
Vi anbefaler også, at man giver skemad som smagsprøver i begyndelsen - og lader skemaden komme ud over barnets vanlige indtag af mælk. Barnet skal altså have samme mængde mælk, som det plejer, når det tilbydes skemad. I takt med at barnets indtag af skemad sættes op, så vil antallet af flasker (amninger) naturligt sættes ned. Det betyder ofte, at barnet i 6 måneders alderen vil begynde at kunne sove igennem (5-6 timer) uden at få mælk midt nat, og i 7 måneders alderen vil flaske (eller amning) formiddag og eftermiddag ofte erstattes af mellemmåltider.
Når det anbefales at bibeholde flaske ved siden af skemaden, så er det fordi mælken for det første stadig er barnets hovedernæringskilde, derudover er mælken vigtig for også at sikre barnet væske nok. Et lille barn på 4-5 måneder vil ofte ikke kunne drikke tilstrækkeligt vand af kop, så det er svært at dække væskebehovet tilstrækkeligt, hvis barnet ikke får flasker nok...
Behovet for mælk udregnes efter barnets vægt og alder. Og for et barn på 4-5 måneder, vil døgnbehovet være ca. 120-130 ml pr kg, din datter vejer. Det betyder, at hvis hun f.eks. vejer 6500 gram, så vil hendes døgnbehov ligge mellem 780-845 ml. Fordelt på 6 flasker vil det betyde, at hun skal have mellem 130-140 ml i hver flaske. Hvis hun vejer mere, så skal hun have mere...
Jeres datter får 4 flasker, som ialt indeholder 720 ml. Hvis hun vejer ca. 6 kg og du ...
... regner med ca. 120 ml pr kg, så får hun samlet sit døgnbehov dækket på denne måde. Hvorvidt du skal give flere flasker afhænger derfor af, hvorvidt hun trives med den rytme, som I er blevet anbefalet.
Du skriver, at du synes 6 timer mellem hvert måltid er LANG TID - og ja, det synes jeg også! Men hvis hun er glad, trives, pludrer, triller omkring og virker til at trives på denne måde, så er det naturligvis helt okay. Er hun derimod ked af det, virker sulten/tørstig, træt, græder og pylrer og du fornemmer, at hun faktisk ville have glæde af en flaske eller to mere fordelt øver døgnet, så synes jeg, det er det du skal gøre. Det er vigtigt, at du lytter til din datter og de signaler hun sender og hvis hun virker sulten/tørstig, så skal du naturligvis give hende mælk... :)
Det er rigtig fint med skemad 2 gange dagligt - og give hende netop både grød og mos, så hun vænnes til forskellig smag og konsistens, og også får forskellige fødevarer på denne måde. Det vil være rigtig fint at bibeholde de to måltider de næste uger og når hun bliver omkring 6 måneder kan du så begynde at introducere lidt morgengrød også, så hun får morgenmad, frokost og aftensmad. I 6 måneders alderen kommer så gradvist lidt flere måltider til, ligesom hun i den alder stille og roligt skal begynde med kød og fisk i sin grøntsagsmos. Til alle måltider skal hun tilbydes vand af kop.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Antallet af flasker skal som sagt bibeholdes. Det er normalt først i 7 måneders alderen, at jeg ville anbefale jer at give 4 flasker, i 8-9 måneders alderen skæres ned til 3 flasker og i 10-12 måneders alderen er 2 flasker ofte rigtig godt. Drømmeflasken sen aften er dog vigtig, og den er sammen med flasken før putning ofte den sidste flaske, som forsvinder i 1 års alderen, så det er bestemt ikke forkert, at jeres datter får flaske kl 24 - den flaske har hun brug for længe endnu :)
Jeg vil anbefale dig meget min bog "Helens bog om Børn & Mad", hvor du kan finde dagsplaner og læse langt mere om anbefalinger i DK. Bogen guider dig igennem fra nu og til jeres datter er 18 måneder gammel og du kan slå op, hvis du er i tvivl om visse fødevarer, hvad hun må få, hvornår og hvordan. Vær opmærksom på at få fat i nyeste udgave (2019).
Håber du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Cykelhjelm
Alle børn bør bruge cykelhjem, når de cykler. Det gælder både når de cykler selv og når de sidder i cykelstol, i en ladcykel eller i en cykelanhænger.
Vælg en godkendt hjelm. Det vil sige en hjelm med et CE-mærke og godkendelsesnummeret EN 1078.
Derudover så skal hjelmen sidde rigtigt og det gør den når den dækker panden og sidder så stramt, at den ikke kan skubbes tilbage i nakken. I de fleste hjelme sidder skumgummipuder, som hjælper til at justere størrelsen, så...
Regnslag
Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.
Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.
Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.
Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.