Svar: 5 måneder og hjælp til døgnrytme
Hej med dig
Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres datter - og velkommen til :)
Nogle børn får tendens til at powernappe, og nogle gange fungerer det super fint med de 4 korte lure i løbet af dagen.. men andre gange fungerer det ikke særlig godt, og da jeres datter ofte vågner grædende, og hurtigt bliver pylret igen, så lyder det som en rigtig god idé at arbejde på lidt længere lure. Jeg synes derfor ikke, at du lige nu "bare skal acceptere, at hun er en powernapper", som du skriver... :)
Det er rigtig fint, at hun er begyndt med lidt skemad, da det på sigt vil hjælpe til lidt mere rytme og påvirke hendes indre ur - og dermed også hendes fornemmelse for, hvornår det er tid til at spise, være aktiv og tid til at sove... Så på den måde vil tiden også arbejde lidt for jer.
Jeg vil anbefale, at du i en perioder forsøger at lægge et bad ind midt på dagen. Badet vil være med til at stimulere hende rigtig godt både motorisk og mentalt. Det vil samtidig også forlænge hendes vågenperiode lidt, og hvis du så samtidig afslutter med god frottering med håndklædet, lidt babymassage og lignende, så kan det være med til at gøre, at hun måske kan sove en lidt længere middagslur og på den måde kan hendes to lure midt på dagen slåes sammen til en lur - og hun kan derved komme til at sove 3 lure dagligt.
Det kan også være en overvejelse værd, om du skal lægge dig med hende og amme hende i dobbeltsengen, når hun skal sove - og blive liggende hos hende, i hvert fald indtil hun er kommet over det punkt, hvor hun plejer at vågne op. Når hun ofte vågner ca 40 minutter efter hun er faldet i søvn, så er det sandsynligvis fordi hun skifter søvnstadie der og hvis du kan holde dig hos hende og være parat med dine hænder, nærhed, evt. brystet og på den måde holde hende sovende, så vil det være rigtig godt. så vil hun måske pludselig kunne sove 1.5 time, og det vil kunne gøre en verden til forskel hos jer.
Det betyder ikke, at du så for evigt og altid skal amme hende liggende i din seng og blive liggende hos hende, men hvis du kan gøre det i en periode (måske 2-3 uger) så kan det være med til at påvirke hendes indre ur til netop at behøve en længere sammenhængende lur og på den måde hjælpe hende til at sove videre - på egen hånd - eller hvor du måske bare skal lægge en berolignede ...
... hånd på hende og så kommer hun videre i søvnen igen.
Det vil sige, at en dagsplan kunne se således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og dagen begynder
Sen morgen 8.30: Ammes og puttes til dagens første lur
Formiddag 10: Tilbydes lidt grød, evt. med lidt frugtmos som topping, vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med lidt creme, får lidt babymassage osv. efter behov...
Ammes og puttes til middagslur, måske kl 12 og hjælpes til at sove en længere lur her ved at du f.eks. lægger dig med hende...
Eftermiddag 15.30-16: Ammes og puttes til dagens 3. lur
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Aften 18: Tilbydes lidt grøntsagsmos, vand af kop.
Ammes og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt og sover videre
Midt nat 03: Ammes ofte også her og sover videre... Selvom hun tidligere har kunne sove 6 timer uden mælk, er det ikke sikkert, at hun kan det mere, og de fleste børn har i 4 måneders alderen behov for en amning om natten... I takt med, at hendes indtag af skemad om dagen sættes op og hun stadig ammes før hver lur, så vil hun sandsynligvis i 6 måneders alderen igen kunne begynde at kunne sove uden mælken midt nat :)
Som du kan se, så foreslår jeg, at du i en periode forsøger at lægge dig med hende midt på dagen, men hvis du vil forsøge det samme om morgenen, for at se om du på den måde kan gøre morgenluren længere, så er det også helt fint... Jo længere morgenluren er, jo senere vil hun sandsynligvis skulle puttes til sin middagslur, og på den måde vil hendes rytme naturligt rykke sig - og antallet af lure også blive mindre...
Brug endelig også gerne en putteklud, bestemte kærtegn, berolignede ord osv. som det lyder som om, at du allerede gør - så disse ting også giver genkendelighed og tryghed og derfor på sigt kan hjælpe hende til at komme videre i søvnen :)
Jeg håber, at ovenstående hjælper lidt videre på vej, og til sidst vil jeg lige nævne, at så længe hun ammes, og brystet naturligt er en del af hendes putteritual, så er det svært for far at komme på banen i forhold til putning. Hvis det er jeres plan, at far skal kunne putte, og at far måske skal overtage barsel, så er det derfor en overvejelse værd, om I skal introducere en flaske.. bare en tanke, fordi du nævner det med far i dit brev :)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Brystpumpe
En brystpumpe er en pumpe, som kan stimulere til mælkedannelse og som kan malke mælk ud af kvindens bryst.
Der findes både manuelle og elektriske brystpumper og hvilken type pumpe du bør vælge, afhænger helt af dit behov for udmalkning.
Den manuelle brystpumpe vil ofte være god, hvis man som kvinde ammer og kun en gang imellem - f.eks. i forbindelse med en enkelt tur i byen - har brug for at malke overskydende mælk ud. Det er altså en pumpe der fint kan bruges,...
Fiskeolie og børn
Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.
Det er vigtigt at variere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.