Svar: Datter meget bange for andre mennesker
Hej med dig
Tak for dit brev og meget fine, åbne og ærlige beskrivelse af jeres datter og alle de tanker du har gjort dig - og velkommen til :) Jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig, og da det er første gang jeg hører fra dig og jeg derfor ikke kender jeres lille familie, så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, at du kan bruge... :)
Jeg kan godt forstå, at du bliver bekymret, når din datter reagerer så voldsomt, som hun gør, ikke kun overfor fremmede, men også overfor ting i hverdagen som velcro, cykelhjelm, legehuset, græsset under fødderne, tandbørstning osv. Og det er usædvanligt, at hun skal bruge 3 måneder på at blive bare en lille smule tryg ved mormor, når I bor sammen og mormor er så sød og tager det så stille og roligt, som hun gør - det lyder virkelig til, at din mor har gjort alt det bedste hun kunne, og det har virket - dejligt!
Det kan naturligvis ikke udelukkes, at flytningerne, det at skulle forholde sig til 3 sprog og flere forskellige verdener, kulturer osv. spiller ind. Jeg kan heller ikke udelukke, at den stress du har følt kan påvirke hende - for hun spejler sig jo i dig og i dine reaktioner. Du nævner, at du og hendes far selv var meget generte som børn og måske er du stadig en person, som er lidt tilbageholdende, når I møder andre eller er andre steder - og det er okay at være tilbageholdende, men du skal være opmærksom på, om din datter læser dig og dine reaktioner, som om at forskellige situationer kan være utrygge/farlige og at dette så forstærker hendes utryghed og angst. Det er vigtigt, at hun igen og igen kan spejle sig tilbage i dig og finde ro i dig og den trygge base, som du naturligt er. Det er netop tydeligt, at hun bruger dig og finder tryghed i dig - men det skal hun kunnen alle steder, både hjemme og ude, og derfor skal du være opmærksom på dine egne reaktioner i forskellige situationer.
Det er også vigtigt, at du ikke kalder hende genert eller sætter ord på, at hun er meget utryg overfor fremmede, ikke kan lide nye situationer mm... Måske har du været tilbøjelig til at sige til hende "nå, bliver du helt genert nu" eller "lad nu være med at være så genert" eller du har måske overfor andre sagt "hun er lidt genert", "hun kan ikke lide nye ting" osv. Og det kan være med til på sigt at gøre, at hun fastholdes i netop den rolle, som den generte, den utrygge - og dermed faktisk forstærke problemet.
Derfor er det vigtigt, at du igen og igen tager hende i hånden, signalerer, at det her kan vi to godt klare og vi klarer det sammen. At du ved, at det er svært, men du hjælper hende med at håndtere det og hun kan tage det fuldstændig roligt og spejle sig i netop din ro. Så du forsøger at hjælpe hende til at være social, selvom det er svært for hende.
Når det så er sagt, så lyder det faktisk som om at du vitterligt forsøger dette og der er intet i dit brev som tyder på, at du ikke gør det rigtig godt og at du rigtig gerne vil din datter. Det er også dejligt, at du har prioriteret at bruge tid sammen med hende derhjemme og at du nyder tiden, forsøger at mødes med naboer og deres børn - selvom coronasituationen naturligt ikke gør det lettere for jer, og også gør det umuligt at komme i legestue og andre steder, hvor I netop kunne øve mødes med andre børn og voksne.
Du skriver blandt andet, at "tanken om at hun ikke får en dejlig barndom er ubærlig for os begge" og det lyder faktisk som om, at jeres datter har en rigtig dejlig barndom hos jer og nyder hjemmelivet og tiden med jer begge. Du beskriver hende som en generelt glad og charmerende pige, hun er klog, lidt skrap, men også humoristisk og hun ...
... lyder til generelt at være rigtig godt med udviklingsmæssigt.. men hun bliver rædselslagen ved nye ting...
Da du netop nævner velcro, græsset under fødderne, tandbørstning, cykelhjelm osv. så kan jeg ikke lade være med at tænke om hun måske har nogle sanseintegrationsproblemer... Vi er alle sammen afhængige af vores sanser, og det er sanserne som hjælper os med at forholde os til verden - og for små børn er det vigtigt, at deres sanseapparat fungerer optimalt. Og nogle børn har et meget sensitivt sanseapparat.
Har jeres datter f.eks. en sensitiv følesans, så vil hun f.eks. kunne reagere på netop berøring, tandbørsten i munden, græsset under tæerne, hjelmen på hovedet osv. Det kan føles direkte ubehageligt for hende.
Hvis hun har en følsom høresans, så kan hun f.eks. blive skrækslagen ved høje lyde eller hun kan reagere voldsomt, når man er sammen med flere mennesker, hvor lydniveauet naturligt er højere end normalt, mange griner osv. Ligesom lyden af velcro, der trækkes fra hinanden også kan virke voldsomt på hende...
Har hun en sensitiv lugtesans, så kan hun f.eks. reagere voldsomt overfor parfume, dårlig lugt på et toilet, duften af nyslået græs.. nogle børn lugter også til maden før de smager på den... Er der mange mennesker samlet, er der også mange lugteindtryk...

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Har hun en sensitiv synssans, vil hun kunne reagerer på mange synsindtryk på en gang f.eks. lys der blinker, ligesom nogle af disse børn kan vægre sig mod kontakt med andre eller blive tydeligt påvirkede af, at andre kikker på dem, det kan virke meget voldsomt...
Der findes ergoterapeuter, som er uddannet at hjælpe børn med sanseintegrationsproblemer, og de fleste børn synes behandlingen/træningen er rigtig sjov, fordi det ofte består i at barnet skal igennem forskellige forhindringer og udfordringer og en helt ny måde at lege på. Nogle bruger også et specielt børsteprogram, hvor man børster f.eks. fødderne, så hun vænnes til berøring der og vænnes til at føle det okay f.eks. at stå på græs...
Man skal naturligvis også overveje, om hendes hørelse og syn er som man normalt ville forvente. Hvis hun f.eks. har svært ved at høre eller se, så kan det jo forklare, hvorfor hun bliver så utryg ved mange situationer, og hvorfor nye ting kan virke meget voldsomt for hende. Hvis hun har svært ved at se eller høre, så kan noget af forklaringen være, at hun nogle gange bliver oprigtigt forskrækket...
Du fortæller, at I flyttede til DK, da hun var 6 måneder gammel og at I fra hun var 6-12 måneder boede hos mormor og morfar. Herefter har I fået jeres eget hjem, hvor I bor nu. Har du haft kontakt til sundhedsplejersken, hvor du bor nu? Der er ikke noget i vejen for at du kontakter sundhedsplejen og hører om mulighederne for at få et behovsbesøg, fordi du er urolig for din datter og hendes reaktioner. Du kan også kontakte jeres læge og tale med lægen om den bekymring du har, så du sammen med jeres læge kan finde ud af, hvorvidt det du oplever blot skal ses an, eller om du bevidst skal gå ind og gøre noget for at hjælpe din datter. Både sundhedsplejerske og læge kan også fortælle lidt om, hvilke muligheder der er i kommunen, hvor I bor...
Jeg synes som udgangspunkt, at din bekymring skal tages alvorligt, og du er bekymret og fortæller også, at du er rigtig ked af det og stresser over, hvordan hun har det. Det er vigtigt at lytte til dette, og derfor synes jeg, at du skal tale med enten sundhedsplejerske eller lægen omkring det. Det er okay og relevant nok, og du er ikke overbeskyttende :)
Stort knus med på vejen, og jeg vil meget gerne have en tilbagemelding fra dig om, hvordan det går :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.
Social angst og skoleudsættelse
Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...
23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....
17. februar 2025 | Udvikling | 11 mdr.
Hej Helen Vores dreng på knap 1 år startede i dagpleje 6. januar, så han har...
10. februar 2025 | Udvikling | 9 mdr.
Bekymring for sproglig og motorisk udvikling
Hej Helen Jeg skriver da jeg er bekymret for min søn. Han er idag 9...
6. februar 2025 | Udvikling | 15 mdr.
Kære Helen Jeg har et kort spørgsmål i dag. Min datter, som nu er blevet...
Viden om børn:
Forkølelse
Hvis det lille barn er forkølet, kan han/hun få besvær med at spise, da det er svært at få vejret ordentligt igennem næsen. Det betyder også, at barnet kan have svært ved at sove.
Her er et par gode råd:
- Hæv hovedenden, der hvor barnet sover, med et par bøger eller et sammenrullet håndklæde under madrassen
- Brug lidt modermælk eller saltvand som næsedråber. Dryp det direkte ned i næsen. Du kan evt. bruge en lille ske eller en pipette. Saltvand og...
Feberkrampe
Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.
Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.