Svar: Nattesøvn - 8 mdr.

---

Kære trætte forældre

Tak for jeres brev og fine beskrivelse af jeres datter og alle jeres tanker - og velkommen til - jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med jer :)

Der er for mig at se ingen tvivl om, at jeres datter har et søvnassociationsproblem, som handler om, at hun er blevet uhensigtsmæssigt afhængig af jeres favn og af bevægelse for at kunne sove. Vi har alle sammen brug for søvnassociationer - altså brug for faste rutiner og vaner i forbindelse med at skulle falde i søvn. Og der er gode og mindre gode søvnassociationer...

Når søvnassociationer er gode - og det kan f.eks. være at blive puttet med en putteklud, kærtegn, beroligende ord - så er det fordi disse søvnassociationer lærer barnet at falde i søvn selv. Jeres datter lærer at sove i sin seng, og hun lærer at forbinde sin seng med stedet, hvor hun skal sove.

Når søvnassociation er mindre gode - f.eks. at få bryst, flaske, sut, blive vugget i søvn i favn eller gået med, hoppet med - så er det fordi de gør jeres datter afhængig af jer. Hvis jeres datter er afhængig af bryst eller afhængig af at være i favn og blive vugget for at kunne sove, så giver det netop det problem, som I oplever lige nu - at hun ikke er i stand til at sove sammenhængende. Hun vil igen og igen vågne op og vil ikke kunne sove før I atter tager hende op, vugger hende, ammer hende osv... igen og igen og ...

Vi vågner alle sammen mange gange hver nat - og når vi har vores små opvågninger, så registrerer vi, at alt er, som da vi faldt i søvn. Hvis det er tilfældet, så sover vi trygt videre, men hvis noget mangler, så vil vi ikke kunne sove videre.. Det kan sammenlignes med, at du falder i søvn ved siden af din mand/kæreste, og om natten vågner du lidt op og vil putte dig ind til ham - men han er væk. Hvis det sker, så vil du sandsynligvis ligge og lytte lidt, måske kan du høre, at han er gået på toilettet, og du ved, at han så kommer tilbage om lidt, men hvis han ikke er der, og du ikke kan høre ham, så vil du sandsynligvis stå op og kikke efter ham, du vil ikke kunne sove videre, fordi det er forkert, at han ikke er der.. Og sådan er det også for jeres datter. Hvis hun falder i søvn i favn og om natten ligger et andet sted, ikke længere har jer hos jer, så vil hun naturligt ikke kunne sove videre, men vil søge jer ...

Derfor er det vigtigt, at I forsøger at vænne jeres datter til egen seng, så hun forbinder sin seng med stedet, hvor hun skal sove. Det vil være rigtig godt, at I indføre f.eks. en putteklud, bamse, bestemte kærtegn, beroligende ord, en godnatsang eller lignende, som hun forbinder med det at skulle sove - og som I så kan berolige hende med, når og hvis hun vågner i løbet af natten.

Det er vigtigt, at I forsøger at indføre samme putteritualer dag, aften og nat, jo mere genkendelighed, jo mere tryghed og jo lettere vil hun have ved at finde ro. Samtidig er det betydeligt lettere at indføre nye rutiner om dagen, hvor I selv er vågne og har overskuddet til det, end det er om aftenen og natten, hvor I selv bare er rigtig trætte og gerne vil sove.

Det er helt okay, at i om dagen putter hende i barnevognen og bibeholde rutinerne med at sove i den - det er super godt, at hun er glad for sin barnevogn, det vil kun være dejligt til sommer, at hun kan sove i den, og I kan tage på ...

---

---

... ture osv. Men selve optakten til putning, puttekluden, kærtegnene osv. må gerne være nogenlunde det samme, som I bruger aften og nat.

Når jeres datter sover så godt i barnevognen om formiddagen - ofte her sover 2-3 timer uden at behøve hjælp, og når hun om natten mellem kl 24 og 03 ofte også sover godt, så er det sandsynligvis, fordi hun netop på disse tidspunkter er rigtig træt og sover dybt - og derfor ikke behøver samme hjælp til at komme videre i søvnen. Men til middagsluren og om aftenen og hen på morgenstunden, hvor hun sover lettere, vil hun have mange opvågninger og vil her naturligt søge jeres favn igen og igen, fordi det er sådan hun har lært at falde i søvn og det er det, som gør hende rolig og hjælper hende med at holde sig sovende.

Det er naturligvis helt rigtigt, at hun lige nu brager igennem separationsfasen, der er også flere tænder på vej osv. og det spiller alt sammen ind på søvnen og kan forklare ekstra urolig søvn - men - det er vigtigt, at I ikke bare ser det som en fase, som I skal igennem. Det er netop vigtigt, at I forsøger at skabe nogle rutiner, som også kan fungere for jer fremadrettet, og separationsfasen vil naturligt ofte gøre hendes behov for nærhed, tæt fysisk kontakt, vugning, amning osv. større. Derfor vil det være en balance mellem at give hende den nærhed, som hun naturligt har behov for, men samtidig også hjælpe hende til at sove lidt på afstand af jer :)

Du skriver, at I har forsøgt netop at putte hende i egen seng, stryge hende ned over panden og næsen, holde hænderne på hende, synge osv. Og det virker nogle gange, når hun puttes, men ikke resten af natten, hvor hun skal op og vugges. Og hvis I forsøger at lade være med at "rulle hende i dynen", så forvirrer det hende, og hun bliver ked af det. Og du spørger, hvad jeg tænker om det...

---

---

---

Jeg tænker, at det netop er fordi hun har et søvnassociationsproblem, de vaner, som i begyndelsen var gode og som gav ro, de er nu blevet uhensigtsmæssige, og derfor er I nødt til at ændre på hendes rutiner og ritualer. Det tager dog tid, og det gøres ikke bare i løbet af dage eller få uger, det er jo nogle rutiner/vaner, som er opbygget over måneder, måske fra hun var nyfødt... Og nogle gange er det godt, hvis I kan ændre lidt af gangen og ikke fra den ene dag til den anden ændrer for meget :)

Det kan f.eks. nogle gange være en løsning, at du lægger dig med hende i dobbeltsengen, når hun skal sove, eller kobler hendes seng til din seng, så I ligger tæt, men dog med afstand. Så du kan give hende masser af nærhed, berolige med hænder osv. så hun stadig kan mærke dig. På denne måde så lærer hun at falde i søvn liggende, hun lærer, at hun ikke behøver at skulle op i favn og vugges. Skiftet fra en vuggende favn ned i en stillestående tremmeseng kan godt være for voldsomt, og så kan løsningen med at lægge sig med hende og gradvist øge afstanden mellem jer være et godt kompromis - og derfra så arbejde lidt videre med netop at indføre putteklud osv. som så på sigt kan overtage din rolle mere og mere....

Hvis hun er meget brystsøgende om natten, så kan det f.eks. være en fordel, at far tager over efter midnat, og mor sover et andet sted.. det lyder dog ikke til at være problemet hos jer :)

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---