Brev:
Dreng på 3 slår og sparker
Hej Helen,
Først og fremmest tusind tak for en super god brevkasse. Jeg har brugt den meget siden min søn blev født for 3 år siden (han er lige fyldt 3). Vi bor i Canada (jeg er Canadisk gift) men din brevkasse (og dine bøger) er simpelthen efter min mening en af de bedste resourcer på nettet.
Vi har en dejlig og meget kvik dreng med masser af energi og stort ordforråd i forhold til nogle af sine jævnaldrene. Jeg er godt klar over at han har en trodsalder, udvikler sin personlighed (han er MEGET standhaftig og stædig) osv. og derfor har vi da også nogle kampe med sengetid (vill ikke selv falde i søvn selv mere) og spisetid (vi har svært ved at få han til at sidde ved bordet ret længe og spise med os) og han vil aldrig have tøj eller nattøj på. Det er ting vi kan leve med og begrunde alderen, specielt sovetiden er nok fordi han er klar til ikke at sove til middag mere men lige nu holder vi fast i den 2 timers middagslur så vi begge kan få arbejdet (i Canada er vi stadig i Covid-19 lockdown og arbejder begge hjemmefra mens børnehaven er lukket indtil videre).
Vores store problem er at han slår og sparker, rigtig meget. Og det bliver ikke bedre, tværtimod. Han slår mor (specielt meget mig) og far, hunden, sparker til hunden, smider med hans legetøj og nogen gange hans mad. Det startede i børnehaven for nogle måneder siden hvor han ville nogen gange slå de andre børn hvis han blev frusteret. Han går i en rigtig god børnehave med nogle super pædagoger og jeg synes de var rigtig gode til at opfordre ham til at bruge hans ord i stedet og også aflede hans opmærksomhed når han fik et anfald. Han har et meget stort temperament (det kan jeg nok ikke rende fra at han har arvet fra mig!) så det tager ikke meget før han koger lidt over. De sagde and han altid var hurtig til at undskylde hvis han havde slået en af de andre børn.
Siden børnehaven lukkede i marts er det taget til. Jeg er godt klar over at han mangler det sociale modspil fra hans jævnalderene. Jeg skal måske sige at han er enebarn, bortset fra to papsøskende på 12 og 14 år (min mands) som vi ser hver onsdag og hver anden weekend. Han er meget glad for dem men det er ikke altid gensidigt (han er jo nok lidt irriterende for en teenager) og jeg har lagt mærke til at hans opførsel er ofte værst når storebror og søster er på besøg. Han er også meget morsyg, far kan næsten aldrig bruges med mindre jeg ikke er hjemme (og lige nu er jeg selvfølgelig hjemme hele tiden). Hvis jeg for eksempel løber en tur og han finder ud af at jeg er taget afsted uden ham, græder han faktisk indtil jeg kommer hjem igen. Han skriger konstant hvis far skal give ham et bad og han ved jeg er i huset. Jeg arbejder pt deltid så det er naturligt mig der tager mig mest af ham og nok også mig der tilrettesætter ham mest.
Vi har prøvet mange ting. Når han slår eller sparker eller smider med tingene fordi han er frusteret, prøver jeg meget ...
... roligt at tage ham lidt væk fra situationen og stille og roligt fortælle ham at han skal prøve at bruge sine ord istedet. Det hjælper mange gange og han falder som regel ned igen. Men vi har også mange gange hvor det kan stå på i længere tid. Far har prøvet at give ham en timeout eller råbe meget højt hvis han får et rigtigt anfald men det synes jeg ikke virker og faktisk at han bliver mere aggressiv af så det prøver jeg ikke at gøre og tror jeg er ved at have overtalt far til at det nok ikke er den bedste måde at håndtere ham på. Nogen gange kan han dog blive så gal at jeg bliver nødt til at holde hans arme for at han ikke slår mig mere men jeg forklarer altid at jeg gør det så der er ingen af os der kommer slemt til skade. Han kan slå meget hårdt og har også oplevet ham slå mig med en knyttet næve (det gjorde ondt!!).
Jeg har set ham en del ganage slå hunden med noget legetøj og der er jeg konsekvens og tager med det samme legetøjet væk. Det bliver han sur over men falder som regel hurtigt ned. Men han bliver ved at gøre det så måske har han ikke forstået det?
Det der virkelig piner mig og det jeg er grædefærdig over de fleste dage er at han er begyndt at slå uprovokeret. Jeg kan ligge ved ham ved middagslurtid eller sengetid og vi kan snakke helt hyggeligt og så lige pludselig får jeg bare et kæmpe slag eller spark. Når jeg siger (har prøvet at sige det meget bestemt og meget roligt) nej det gør man ikke eller spørger hvorfor han gjorde det, griner han bare. Der er jeg så begyndt at forlade hans værelse og sige at det gjorde ondt og jeg bliver derfor nødt til at gå. 9 gange ud af 10 kalder han på mig igen og mange gange gør han det igen. En gang prøvede jeg at græde når han gjorde det og det fik også ham til at græde.
Det er ikke rart at slutte dagen på den måde. Det er ikke kun et problem omkring sengetid. Vi kan være igang med at lege og så lige pludselig kan han sige ”tid til at slå mommy” eller ”nu slår jeg dig” og så slår han bare. Jeg synes det er meget svært at holde hovedet koldt i den situation og jeg synes jeg bruger al min energi på ikke at reagere med at råbe og skrige men jeg ved det ikke vil virke (der griner han også bare de gange jeg har set far gøre det). Jeg har også prøvet helt at ignorere det hvis han gør det for opmærksomhed men det synes jeg også er super svært fordi jeg synes jo det er så forkert. Han virker ikke til at rigtig at forstå at det er forkert at slå.
Så lang historie kort; jeg tror godt jeg forstår hvorfor han slår når han bliver frusteret ; han udvikler hans følelser, ordforråd, det er lidt alderen osv. men når han slår uprovokeret og når han slår lige så snart tingene ikke går som han vil så er jeg altså ved at løbe tør for hvad vi skal gøre. Jeg er faktisk bange for at der er noget i vejen med ham eller om det er os (mig) der på nogen måde har gjort noget forkert her.
Håber du har nogle gode råd.
Hilsen en bekymret mor.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
28. marts 2025 | Opdragelse | 3 år
Børnehave og meget bestemt 3-årig
Kære Helen Jeg har skrevet før om vores familie, og er nu vendt tilbage til...
2. marts 2025 | Opdragelse | 3 år
Hvordan får jeg min datter til at hjælpe til
Hej Helen Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at min datter begyndte at hjælpe...
2. marts 2025 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen. Vi har store problemer med sutten har hjemme og håber du kan...
12. januar 2025 | Udvikling | 3 år
Hej Helen Vores datter er nu 3 år og bliver itvivl om hvad der forventes af...
Viden om børn:
Efterveer
Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.
Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...
CE-mærket
Se efter CE-mærket når du køber legetøj
Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.
Du skal også være opmærksom på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.
Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.
Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder